Sundhedsskadelig formaldehyd i byggematerialer

Selv små mængder af formaldehyd fra afgasning af byggematerialer og møbler kan genere boligens beboere. Resultatet viser sig i form af irritation af slimhinder og øjne samt eksem.

Hvad er formaldehyd og er det sundhedsfarligt?

Regelmæssig udluftning er forudsætningen for et sundt indeklima. Foto: Torben Klint

Hvad er formaldehyd?

Formaldehyd er en flygtig kemisk forbindelse, der i form af en gasart forholdsvis nemt afgives til indeluften ved stuetemperatur. Via luftvejene indåndes stoffet, som derefter føres ind i blodets kredsløb og videre ud i kroppen. Formaldehyd er i vandig form kendt under betegnelsen formalin.

Stoffet benyttes til konservering eller desinficering og er i sin rene form dræbende for de fleste bakterier. I store mængder udsender formaldehyd en kraftig stikkende lugt, men mindre koncentrationer kan normalt ikke lugtes. Formaldehyd er sundhedsskadeligt og står på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer.

Rent teknisk befinder formaldehyd sig udenfor gruppen af VOC'er (Volatile Organic Compounds). VOC-gruppen inddeles ofte i 3 kategorier: Meget flygtige, flygtige og tungt flygtige VOC'er.

LÆS OGSÅ: Sundhedsskadelige imprægneringsvæsker i byggematerialer

Hvor kommer formaldehyd fra?

En primær kilde til en høj afgasning af formaldehyd har tidligere været spånplader, hvis indhold af lim afgav store mængder af stoffet. I 1981 blev der fastlagt regler for den maksimale afgivelse af formaldehyd i byggematerialer, hvilket har reduceret afgasningen betydeligt.

Formaldehyd afgasses i dag i relativt begrænsede mængder fra mange af de lime og lakker, der benyttes til møbler og byggematerialer. Afgasningen finder typisk sted fra indholdet af lim i byggematerialer som MDF-plader, spånplader, krydsfinér, mineraluld, maling og syrehærdende lakker.

Formaldehyd kan også dannes gennem en kemisk reaktion mellem fx linolie og ilt. En væsentlig kilde i den forbindelse er desuden rygning i hjemmet. Men også kemiske reaktioner i forbindelse med halogenlamper, opladere og laserprintere kan danne formaldehyd.

Naturligt træ og et naturprodukt som linolie fraspalter også formaldehyd, men kun i et næsten ikke målbart omfang.

LÆS OGSÅ: Sundhedsskadelig maling

Rygning er den største kilde til forurening af indeluften.

Rygning i hjemmet er den største enkeltstående kilde til forurening af indeluften.

Foto: Jens W. Nielsen.

Hvilke grænseværdier gælder for formaldehyd?

De danske myndigheder fastsatte i 1980'erne grænseværdier for byggematerialers afgivelse af formaldehyd. Grænseværdierne er fastlagt på baggrund af målinger af henholdsvis indeklimaet og i materialer.

  • Indeluft: Ved måling af indeluften må der maksimalt være 0,15 mg formaldehyd pr. kubikmeter luft (0,15 mg/m3). Betegnelsen mg svarer til 1/1000 gram formaldehyd pr. kubikmeter luft.
  • Materialer: Træbaserede plader som spånplader og krydsfinér må højst indeholde 8 mg formaldehyd pr. 100 gram tørstof. Myndighedernes godkendelse skal fremgå af byggematerialernes CE-mærke.

Koncentrationen af formaldehyd i bygninger ligger normalt mellem 0,01 og 0,2 mg pr. kubikmeter luft.

LÆS OGSÅ: Stråling og afgasning i boligen

Er de aktuelle grænseværdier tilstrækkelige?

De danske grænseværdier for afgasning af formaldehyd stammer fra 1980'erne. I forskerkredse er der en vis bekymring for, om de danske grænseværdier er fulgt med tiden, eller om de trænger til en opdatering.

Tyskland er blandt de lande, der allerede har strammet op på reglerne. Således er det ulovligt at benytte den gruppe af CE-mærkede spånplader i byggeriet, der indeholder de største mængder formaldehyd.

Bekymringen skal ses i lyset af, at den internationale kræftorganisation IARC i 2004 placerede formaldehyd på listen over kræftfremkaldende stoffer. Samtidig har WH0 fastlagt en grænseværdi på 0,1 mg pr. kubikmeter, hvilket er væsentligt lavere end den danske grænseværdi på 0,15 mg pr. kubikmeter.

Som en konsekvens af det øgede fokus på formaldehyd i boligen har en gruppe danske forskere startet et forsøg, der måler formaldehydkoncentrationen i 20 nybyggede boliger, hvor der er brugt mange træplader.

LÆS OGSÅ: Intelligente byggematerialer

Hvordan begrænses afgasning af formaldehyd?

  • Hyppig udluftning forbedrer indeklimaet generelt og begrænser dermed også luftens indhold af formaldehyd.
  • Brug materialer inde i boligen, der er godkendt til indendørs brug.
  • Fjern fugtskadede træplader fra boligen.
  • Hold temperaturen så lav som muligt.

Hvornår kan grænseværdierne blive overskredet?

Selvom de enkelte byggematerialer isoleret set overholder reglerne, kan grænseværdierne for afgasning af formaldehyd blive overskredet ved forkert brug eller under uheldige omstændigheder.

  • Fugtighed: Hvis der kommer fugt ind i byggematerialet, øges afgasningen af formaldehyd.
  • Temperatur: Afgasningen af formaldehyd øges i takt med temperaturen.
  • Tid: Byggematerialernes afgasning af formaldehyd aftager over tid. Bliver en spånplade benyttet i boligen, få uger efter at den er produceret, er afgasningen af formaldehyd relativt høj.
  • Anvendelse: Et stort forbrug af materialer, der indeholder formaldehyd, i et byggeri, øger risikoen for, at grænseværdien overskrides.

Hvilke gener giver indtagelse af formaldehyd?

Selvom afgasningen af formaldehyd fra byggematerialer, møbler og inventar i boligen i dag er begrænset og offentligt reguleret, kan husets beboere stadig blive generet af det.

Formaldehyd i store koncentrationer kan fremkalde allergi og er under mistanke for at kunne bidrage til udvikling af lungekræft.

Undersøgelser viser, at særligt følsomme personer kan lugte formaldehyd og reagere med irritation af slimhinder og øjne ved koncentrationer helt ned til 0,06 mg pr. kubikmeter.

Nyere forskning viser desuden, at der eksisterer en vis sammenhæng mellem udvikling af astma og et generelt dårligt indeklima. Forekomsten af formaldehyd i luften kan også give anledning til eksem.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd til et bedre indeklima

Hvornår er formaldehyd typisk et problem?

Da afgasningen af formaldehyd og andre skadelige kemiske forbindelser er højest fra nyligt producerede byggematerialer, kan der ofte optræde gener i forbindelse med, at man flytter ind i en ny bolig eller ved ombygning af den eksisterende bolig.

Derudover tyder meget på, at personer med én eller flere former for allergi eller astma bliver påvirket af selv små koncentrationer formaldehyd.

LÆS OGSÅ: Pas på med at bruge paller i hus og have

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Indeklimavurdering af linolieholdige byggematerialer". Statens Byggeforskningsinstitut, 2004
  • Arbejdsmiljøinstituttet
  • Miljøministeriet
  • Den sunde bolig, sbs rådgivning
  • "Byggematerialer og indeklima. Spillet om viden i byggeriet". Dorthe da Silva og Anja Neiegaard. Speciale, Roskilde Universitetscenter, 2004

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab