Udskiftning af facadeplader og maling af træværk - kan vi få håndværkerfradrag?

Hej Bolius

Vi skal have udskiftet 2 gavle på vores hus med vedligeholdelsesfrit materiale, og vi skal have malet alt det udvendige træværk i 2020.

Giver det adgang til håndværkerfradrag?

Venlig hilsen Bodil R

Kære Bodil R

Der er ikke mulighed for håndværkerfradrag i forbindelse med udskiftning af beklædningen, uanset hvad du udskifter til.

Men du kan muligvis få håndværkerfradrag for udgiften til arbejdsløn til en del af malerarbejdet. Det vil være hvis det er selve den udvendige facade  beklædning på  facaden eller udvendig side af vinduer og døre der skal males.

Skat skriver om hvilke malerarbejder der giver mulighed for håndværkerfradrag:
"Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), fx: Maling af vinduesrammer (udvendigt) Maling af døre (udvendigt) Maling af ydervægge (udvendigt) Fradraget omfatter ikke maling af udhæng, vindskeder og sternbrædder.
BEMÆRK: Indvendigt malerarbejde giver ikke fradrag."

Det er så vigtigt at det klart fremgår af faktura hvad der er udgifter til arbejdsløn for de forskellige dele af malerarbejdet, og at de øvrige krav der skal opfyldes for at få håndværkerfradrag er opfyldt.

Læs mere her: Hvem kan få håndværkerfradrag
og her: Tjekliste: 10 krav til dit håndværkerfradrag

Her kan du se mere generelt om håndværkerfradrag og lave generel beregning af fradraget for forskellige arbejder: Håndværkerfradrag

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Vis resten af forsiden