Hvorfor bekæmpe ukrudt mellem fliser og i belægninger?

Mange danskere synes, at ukrudt mellem fliserne får have eller indkørsel til at se uordentlig ud, men der er også en anden god grund til at fjerne ukrudt mellem fliser og i belægninger.

Forskningscentret Skov og Landskab anslår, at et almindeligt fortov, som ikke bliver renset for ukrudt, skal lægges om 10 år tidligere end et fortov, hvor der bliver bekæmpet ukrudt.

Ukrudt med kraftige rødder kan med tiden få fliserne til at ligge skævt. Ukrudt kan også gøre fugen utæt, så der kan trænge vand igennem ned til det bærende lag af stabilgrus under fliserne. 

Vandet kan vaske det stabiliserende lag væk, og det vil få fliserne til at synke og blive ujævne. Også belægninger af grus, perlesten, knust granit, stenmel m.m. kan tage skade, hvis du ikke fjerner ukrudt.

Hvordan bekæmper du ukrudt mellem fliser på terrasse og i indkørsel?

Der er flere forskellige metoder at vælge imellem, når du skal bekæmpe græs, mos og ukrudt som skvalderkål og padderokker mellem fliser.

Hvilken metode du skal vælge, afhænger bl.a. af, hvor stort et areal med fliser du skal behandle.

Metoderne er:

  • Fejning med stiv kost
  • Lugning med fugerenser, en kniv på en pind - eller en stålbørste på et skaft
  • Ukrudtsbrænder
  • Sprøjtemidler.

Fejning med stiv kost

Du kan forebygge ukrudt i fugerne mellem fliserne, hvis du fejer fliserne med en stiv kost en gang hver eller hver anden uge. Dermed forhindrer du ukrudtet i at vokse fast i fugerne, og du undgår også, at der samler sig jord og andet skidt i fugerne, som ukrudtet kan vokse i.

Fejning kan også bruges som ukrudtsbekæmpelse, hvis ukrudtet ikke har vokset sig alt for godt fast i fugen. Når du fejer, fjerner du noget af ukrudtsplanten og beskadiger samtidig bladene, så planten dør. Den bedste effekt opnår du, hvis du fejer i tørt vejr.

Husk, at der over tid måske er behov for at få fyldt fugerne op igen med fugesand.

Almindelig færdsel på stier, terrasser og indkørsel vil også medvirke til at holde ukrudtet nede.

Lugning med fugerenser

Ukrudt, som allerede har sat sig fast i fugerne, kan fjernes med en køkkenkniv eller en fugerenser. En fugerenser har et smalt metalskær, som kan gå ned i fugen og skære ukrudtet fri, så du kan trække det op. Nogle fugerensere har et langt skaft, så du ikke behøver at ligge på knæ for at rense fugerne.

En anden type fugerenser er en stålbørste på et skaft. Stålbørsten er spidset til, så den passer ned i både brede og smalle fuger. Det er nemt at fjerne ukrudtet med børsten. Især når ukrudtet ikke er for højt.

Det er bedst at luge, når fugerne er fugtige.

Noget ukrudt kan relativt let trækkes op med fingrene, især hvis jorden er fugtig. Husk at efterfylde med fugesand, hvis der opstår huller efter ukrudtet. 

Ukrudtsbrænder

Hvis du har store arealer med fliser, kan du købe en ukrudtsbrænder. Det vil lette lugearbejdet, men vær opmærksom på, at det ikke er en mirakelkur. Belægningen skal behandles mange gange på en sæson, hvis ukrudtet skal holdes helt væk.

I følge Beredskabsstyrelsen er der årligt over 300 brande forårsaget af ukrudtsbrændere, og hvert år kommer mennesker til skade efter, at de har anvendt en ukrudtsbrænder forkert. Derfor er det vigtigt, at du overholder de retningslinjer, der er for, hvordan man anvender en ukrudtsbrænder.

Du kan også hælde kogende vand på ukrudtet, men den metode kan kun anbefales til mindre arealer tæt ved boligen. Rent energimæssigt, er det da heller ikke den bedste måde at bekæmpe ukrudt, da du bruger energi på at koge vandet. Samtidig kan det være meget tidskrævende, da en kedel med kogende vand ikke rækker til ret meget ukrudt.

Sprøjtemidler

Af hensyn til miljøet og grundvandet, bør du generelt undgå at bruge sprøjtemidler i din have.

Fra 1. januar 2024 er det forbudt at sprøjte terrasser, indkørsler og andre såkaldt befæstede og permeable arealer med svært nedbrydelige sprøjtemidler. Det betyder bl.a. at du ikke må benytte midler, der indeholder glyphosat.

Årsagen til, at forbuddet specifikt gælder disse arealer skyldes, at her er det øverste jordlag gravet væk, hvilket øger risikoen for, at sprøjtemidlerne siver ned i grundvandet.

Hvis du vælger at anvende et godkendt ukrudtsmiddel, bør du behandle hver enkelt plante hver for sig i stedet for at sprøjte midlet ud over et større område.

Hvordan begrænser du ukrudt mellem fliser på terrasse og i indkørsel?

Når du anlægger terrasse, indkørsel eller andre flisearealer, kan du gøre en hel del for at begrænse problemerne med ukrudt.

Følgende forhold har betydning for, hvor meget ukrudt, der kan vokse mellem fliserne:

  • Valg af fliser og fugernes bredde.
  • Anlæg af fliserne
  • Valg af fugemateriale.
  • Vedligeholdelse af fuger.
  • Fugeplanter i stedet for ukrudt.

Valg af fliser og fugernes bredde

Både typen af fliser og fugernes bredde har betydning for ukrudtsmængden.

Jo større fliser og jo smallere fuge du vælger, jo mindre er arealet, hvor der kan vokse ukrudt. Store fliser på 50 x 50 cm med smalle fuger giver ikke meget plads til ukrudt. Mens natursten, som normalt lægges med brede fuger, giver væsentligt mere plads.

Andelen af fugen for forskellige flisebelægninger:

  • Betonfliser: Ned til ca. 2 procent
  • Herregårdssten og andre belægningssten: Ca. 4-5 procent
  • Brosten: Ca. 15 procent
  • Chaussésten: Ca. 20 procent
  • Piksten: Ca. 30 procent.

Fugen må dog heller ikke være for smal, da det er svært at få fugematerialer ordentligt ned i en smal fuge. Uden fugemateriale får ukrudtet gode betingelser for at vokse, og det er næsten umuligt at komme til at luge i de smalle fuger. Manglende fugemateriale får også hurtigt belægningen til at sætte sig, da fugematerialet er med til at stabilisere belægningen.

Vær også opmærksom på, at fliser med ru og ujævne kanter har en større andel fuge end fliser med skarpe kanter.

Ligger der rester af jord og sand oven på fliserne, er det også tilstrækkeligt til, at ukrudtet kan gro i det. Derfor er det vigtigt at feje fliserne ofte.

Anlæg af fliserne

Hvis du anlægger belægningen rigtig, kan du mindske risikoen for ukrudt.

Det gør du ved, først at grave jord af, så der bliver plads til at lægge et lag stabilgrus og et lag afretningsgrus, før du lægger fliserne. Når du graver jorden af, vil du samtidig fjerne det meste af det flerårige ukrudt i jorden.

Valg af fugemateriale

Valg af fugemateriale afhænger bl.a. af fugens bredde. Som tommelfingerregel gælder at jo bredere fuge, des grovere fugemateriale skal bruges. Dog bør fugematerialet indeholde en vis mængde små partikler, der skal sikre at fugen bliver tæt, og på den måde giver dårligere forhold for, at ukrudtsfrø kan få fat og spire. 

Fugematerialet bør optimalt have en kornstørrelse, der er 2-3 mm mindre end fugens bredte. Fx kan du til en fuge på 5 mm bruge en kornstørrelse på 0-2 mm, hvilket betyder at materialet består af en blanding af partikler, der måler 0-2 mm på den korteste led af den enkelte partikel.

Der findes flere forskellige materialer specielt udviklet til fugemateriale. Fx kan fugesand af forskellig slags købes i sække i byggemarkedet.

Forskellige sorteringer af løs grus eller sand kan også bruges. Materialet skal helst være kantet og ikke afrundet som fx strandsand, da runde partikler ikke pakker lige så tæt og fast som de kantede. 

Vedligeholdelse af fuger

Det er vigtigt at vedligeholde fugerne, så de hele tiden er godt fyldt op med fugemateriale. Hvis fugerne er halvtomme, får ukrudtet mulighed for at gro i fred og ro nede i fugen, hvor der er fugt og læ.

En halvfyldt fuge bliver også hurtigt fyldt med jord, visne blade og lignende, som ukrudtet gerne vil vokse i. Når fugen er fyldt, bliver meget af ukrudtet slidt af, når man færdes på fliserne.

Det er også vigtigt, at fugematerialet er trykket godt sammen, så fugen er fast og tæt. Det gør det sværere for ukrudtet at vokse i fugen.

Fugeplanter i stedet for ukrudt

Et helt anden løsning på ukrudtsproblemet er at plante planter i fugerne, så der ikke er plads til ukrudt. Det er især en god løsning i belægninger med en meget bred fuge, fx piksten, chaussesten, brosten og Ølandsbrud.

Det er vigtigt at vælge planter, der er lave og tætte, og som tåler sliddet, når man går på fliserne. Du kan fx plante:

  • Trædepude/trædebregne
  • Timian (fx lave sorter af smalbladet timian, lådden timian og citrontimian)
  • Sylbladet firling
  • Bidende stenurt
  • Lægeærenpris
  • Græs
  • Mos.

Du kan også købe en særlig frøblanding til fuger.

Når du vil plante i fugerne, skal fugerne ikke fyldes med fugemateriale, som er beregnet til at hæmme væksten af planter.

I stedet kan du fylde fugerne med så- eller plantejord, der er blandet op med sand. I starten vil det være nødvendigt at håndluge, så fugerne holdes fri for ukrudt, indtil planterne har etableret sig. Herefter vil det være nok at luge fugerne 1-2 gange om året.

Hvordan bekæmper du ukrudt i løse belægninger?

Løse belægninger af grus, perlegrus, granitskærver, stenmel og lign. er normalt billigere at anlægge end fliser. Til gengæld kan de give større problemer med ukrudt, fordi ukrudtet kan vokse i hele belægningen og ikke kun i fugerne, men omvendt kan ukrudtet være nemmere at fjerne.

Metoder til ukrudtsbekæmpelse i belægninger af grus og småsten:

  • Forebyg ukrudt ved at rive
  • Lugning med skuffejern
  • Ukrudtsbrænder.

Forebyg ukrudt ved at rive

Du kan forebygge, at frøukrudt vokser fast i belægningen, ved hver uge at rive den igennem med en rive. Du skal ikke rive dybere end ca. 2 cm, da du ellers risikerer at bringe nye frø op til overfladen, hvor de kan spire.

Lugning med skuffejern

Hvis ukrudt først er vokset fast, kan du bruge et skuffejern. Skuffejernet er særlig velegnet til belægninger, da det kan skubbes frem og tilbage lige under belægningens overflade. På den måde kan du rive ukrudtsplanterne løs uden at bringe nye ukrudtsfrø frem til overfladen.

Ukrudtsbrænder

Du kan også bekæmpe ukrudt med en ukrudtsbrænder. Ligesom for fliser gælder det, at ukrudtsbrænderen er mest effektiv, når ukrudtet ikke er for stort. Derved sparer du både tid og gas.

Hvis ukrudtsplanterne er blevet store, er du nødt til at håndluge dem væk. Men da det er både meget besværligt og tidskrævende, gælder det om at komme i gang med bekæmpelsen om foråret, før planterne er blevet for store.

Hvordan begrænser du ukrudt i belægninger?

Du kan gøre en del for at begrænse problemerne med ukrudt, når du anlægger terrasser, stier og indkørsler af grus, stenmel, perlegrus, granitskærver og lignende belægninger.

Valg af belægning

Valget af belægning har stor betydning for ukrudtsbekæmpelsen. Der kommer hurtigere ukrudt i finkornede belægninger af grus og stenmel. Jo større stenene i belægninger er, jo sværere vil ukrudtet have ved at vokse i det. Derfor vil der gå et stykke tid, før du får problemer med ukrudt i grovere belægninger af perlegrus, granitskærver og lign.

Til gengæld er det sværere at bekæmpe ukrudtet i de grove belægninger, når det først er vokset fast. Det er fx næsten umuligt at bruge skuffejern og rive i belægninger af knust granit.

Ukrudtsbrænding er den eneste realistiske mulighed, men det vil tage længere tid i den grove belægning, fordi ukrudtsplanterne er godt beskyttet nede mellem småstenene.

Forskningscentret Skov og Landskab under Københavns Universitet har udviklet belægningen "Slotsgrus". Denne belægningstype er kendetegnet ved at have en særligt afstemt kombination af kornstørrelser, altså størrelse på de små sten. Den variation gør at belægningen binder tættere sammen, så den kan blive helt hård at gå på, samtidig med, at den mindsker forekomster af ukrudt.

Brug af ukrudtsdug

En ukrudtsdug kan være med til at forhindre flerårigt ukrudt som tidsler, mælkebøtter og skvalderkål i at vokse op nedefra og op igennem belægningen.

Men da det meste ukrudt stammer fra frøukrudt, der kommer oppefra og sår sig i belægningen, har ukrudtsdugen ikke den store effekt på mængden af ukrudt.

Alligevel kan det i nogle tilfælde være en god idé at lægge en ukrudtsdug under belægninger af grus, perlesten og skærver. Det giver belægningen et stabilt underlag at ligge på. Ukrudtsdugen lægges oven på laget af stabilgrus, lige under pyntelaget af grus eller skærver.