Varsel om skybrud

Under et skybrud falder der mere end 15 mm regn på en halv time. Når så store mængder regn falder på kort tid, kan det være svært at lede vandet væk hurtigt nok. Derfor stiger risikoen for oversvømmelse, der kan føre til enorme skader i din bolig.

Når DMI udsender varsel om skybrud i dit område, er det begrænset, hvad du kan nå at gøre for at forebygge oversvømmelse af din bolig.

Her på siden giver Videncentret Bolius dig uvildig viden om, hvad du kan nå at gøre. Du kan også læse mere om, hvordan dit lokale beredskab håndterer et skybrudsvarsel.

Sådan forbereder du dig på et skybrud

Det kan du gøre lige nu

Hvis du kan sætte hak ud for hvert af nedenstående punkter, kan du nedbringe risikoen for oversvømmelser i din bolig markant.

  • Luk vinduer og døre, og hav sandsække parat
  • Afblænd lavtsiddende ventilationshuller i ydervægge og sokler
  • Tjek tagrender og nedløbsrør og afløb i kælderskakte
  • Put dyrebare ejendele i plastbokse og flyt dem væk fra kælder
  • Begræns opstigende kloakvand i kælderen med plastik og sandsække ovenpå gulvriste og i toilet

Husk også at følge myndighedernes udmeldinger på sociale medier, hjemmesider og via pressen.

Hent hele tjeklisten for at få flere gode råd, som du kan bruge med det samme.

Fakta om skybrud

Skybruddet den 2. juli 2011 forårsagede 90.644 skader

Fakta om skybrud

Skybrud er blevet mere almindelige i Danmark de senere år - og tendensen ser ud til at fortsætte

Fakta om skybrud

Skybrud indtræffer typisk lokalt, men kan af myndighederne kun forudsiges regionalt

Fakta om skybrud

DMI varsler skybrud i Danmark op til 24 timer før, men kan udstede et såkaldt risikovarsel længere tid i forvejen

chevron_left
chevron_right

Sådan reagerer beredskabet

Når DMI udsender varsel om skybrud, går beredskabet i gang med at forberede sig til de mulige oversvømmelser.

Læs, hvordan beredskabet fungerer

Se, hvor mange skybrud der har været i din kommune

Højsæsonen for skybrud i Danmark er om sommeren, og det er kun sket én gang de seneste 10 år, at vi har haft en sommer uden et eneste skybrud.

På det interaktive danmarkskort nedenfor kan du klikke på din kommune for at få et link til kommunens plan for klimatilpasning. Du kan for alle Danmarks 98 kommuner få oplyst det antal dage, hvor der har været registreret skybrud i perioden 1. januar 2011 frem til 31. december 2018.

Det fremgår ikke af danmarkskortet, om der har været flere skybrud i løbet af et døgn, hvor stor en del af kommunen der har været ramt, eller hvor kraftige de enkelte skybrud var. Oplysningerne på kortet er blandt andet hentet hos Kystdirektoratet, DMI og Stormrådet.

Laveste antal skybrudsdøgn i 2018
Højeste antal skybrudsdøgn i 2018

Se, hvad der sker under et skybrud

Danmark rammes hvert år af adskillige skybrud, og det sker næsten aldrig, at vi kommer igennem en sommer uden et skybrud. Men ikke alle skybrud er skabt lige. Blandt de skybrud, der har haft størst konsekvenser, er skybruddet i 2011, der ramte dele af Sjælland og Hovedstadsområdet. Det gav oversvømmelser og massive trafikale problemer i dagene efter. Skybruddet over København gav den højeste målte døgnnedbør på 135,4 millimeter i de seneste 55 år.

Vandets hærgen gav forsikringsselskaberne et travlt år, og da skaderne blev gjort op, endte skybruddet med at blive den dyreste vejrhændelse i Europa i 2011 med skader for ca. fem milliarder kroner. Med tidslinjen nedenfor har vi genskabt forløbet, så du kan få en oplevelse af, hvordan det voldsomme regnvejr blev oplevet af vejrtjenester, beredskab, medier og borgere i al almindelighed.

Før det store skybrud i 2011

Lørdag 2. juli kl. 05.24

Forvarsel

DMI udsender en risikomelding klokken 05:24 om morgenen lørdag den 2. juli 2011. En risikomelding udsendes, når en vagthavende meteorolog vurderer, at der er risiko for et givet vejrfænomen, men at risikoen er så lille i den berørte region, at kriterierne for at udsende et egentligt varsel ikke er opfyldt. Skybrud er umulige at forudsige præcist. Mediernes vejrudsendelser begynder dækningen af det mulige uvejr.

Lørdag 2. juli kl. 17.30

Skyerne samler sig

Først på aftenen 2. juli 2011 sidder Jonatan Asbjørn Allin i sin stue i Brønshøj. ”Jeg så fjernsyn, da jeg bemærkede nogle meget sorte skyer uden for vinduet. Så begyndte det at regne kraftigt, men jeg tænkte ikke nærmere over det, før regnen blev usædvanligt højlydt”, siger han.

Lørdag 2. juli kl. 18.46

Regnen kommer

DMI opdaterer sin risikomelding fire gange om eftermiddagen og tidligt på aftenen. Uvejret bevæger sig fra det sydlige Sverige over Øresund til København. Først kl. 18.46 opgraderer DMI til et varsel, og kort tid efter – omkring kl. 19 – rammer skybruddet hovedstaden. Vejdirektoratets Trafikinformationscenter fraråder dernæst al unødig udkørsel.

Under skybruddet

Lørdag 2. juli kl. 19.30

Kaos indtræffer

Skybruddet sender kaskader af regn ned over hovedstadsområdet i knap tre timer og kommer bag på meteorologerne såvel som beredskabet. Medierne beretter om store oversvømmelser og trafikalt kaos, da vandmasserne får flere af byens trafikale knudepunkter til at bryde sammen.

Lørdag 2. juli kl. 19.35

Overvældende regnmængder

”Da jeg kigger ud, opdager jeg, at regnen nærmest kommer sidelæns ind, og at regndråberne rammer hinanden og eksploderer i kaskader. Frederikssundsvej var efterhånden blevet til en kanal, og jeg så nogle stykker, der havde taget alt tøjet af, undtagen deres boxershorts, og brugte et bræt til at lave bodysurfing midt på vejbanen. Og så opdager jeg, at der er en revne i muren over mit vindue, hvor vandet trænger ind og løber ned ad væggen og over vinduets inderside. Det skulle vise sig at være meget værre i kælderen”, fortæller Jonatan Asbjørn Allin.

Borgere mangler hjælp

Telefonerne gløder på alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen, der dækker hele Storkøbenhavn. Alene mellem kl. 19:00 og 21:00 den 2. juli modtager Alarmcentralen 718 skybrudsrelaterede opkald. Borgerne ringer ind med mange forskellige skadestyper.

Lørdag 2. juli kl. 20.15

Beredskabet på overarbejde

Den voldsomme regn tager både DMI, beredskabet og befolkningen på sengen. ”Regnen kommer helt bag på mig. Vejrudsigten havde godt nok advaret om kraftig regn, men jeg var overhovedet ikke forberedt”, erindrer Jonatan Asbjørn Allin. Københavns Brandvæsen rykker ud 180 gange fra kl. 19:00 til 23:00, hvilket er ca. 10 gange så mange ture som normalt. Vestegnens Brandvæsen, hvis dækningsområde omfatter fem kommuner, havde ligeledes ekstraordinært mange udrykninger og assistancer. I Hvidovre Kommune var der fx 40-50 akutte opgaver på 6 timer. Blandt opgaverne var at begrænse oversvømmelserne og evakuere personer og udstyr.

Lørdag 2. juli kl. 22.15

Værste skybrud i nyere tid

Det bliver åbenlyst, at der både målt i mængde og intensitet er tale om et voldsomt skybrud. Over 24 timer falder 135,4 millimeter regn, hvilket er den højeste døgnnedbør målt i 58 år. Mængden af regn slog den hidtidige højeste værdi på 111,7 millimeter på 24 timer målt den 1. august 1959 i Ordrup. 

Efter skybruddet

Søndag 3. juli 2011

Overblik

Efter skybruddet går et omfattende oprydningsarbejde i gang. Beredskabets opgaver gik bl.a. ud på at dræne oversvømmede områder; reparere skader på udstyr, der ikke kunne tåle vand samt finde alternativer til faciliteter og udstyr, der ikke kunne anvendes.

Alt under vand

”Det tog os flere uger at pumpe vandet ud af fyrrummet, som ligger flere meter under gadeplan, med store pumper. Jeg havde ting stående på gulvet i kælderen. Der røg et fjernsyn og nogle ting i papkasser, som var helt sølet ind i kloakvand. Der stod omkring 30 cm vand i hele kælderen, men der var løbet tonsvis af vand ned i fyrkælderen, som ligger omkring tre meter under niveau, så den stod i vand nok til at dække hele fyrkedlen”, siger Jonatan Asbjørn Allin. 

Voldsomme vandskader

Falck modtog 1.717 henvendelser om vandskader i hovedstadsområdet i tidsrummet den 2. - 4. juli 2011. Til sammenligning rykkede Falck ud til 1.200 vandskader på fem dage efter skybruddet den 14. august 2010.

Tirsdag 19. juli 2011

Alvorlige konsekvenser

Foruden enorme materielle skader, kom mange personer til skade i forbindelse med fx færdselsuheld. Et andet stort problem var døde rotter, og 17 dage efter skybruddet døde en 62-årig mand af leptospirose, en sygdom, der spredes af rotter. En anden person blev smittet, men overlevede. Læger vurderede, at smitten sandsynligvis skete gennem kontakt med kloakvand ved oprydning af oversvømmede kældre efter skybruddet.

Foråret 2012

Status på omfang

I foråret 2012 gjorde man stadig skaderne op, og de er til dags dato løbet op i omkring 6,2 milliarder kroner fordelt på over 90.000 skader. Omfanget af skaderne fik et schweizisk forsikringsselskab til at kåre skybruddet 2. juli 2011 til den dyreste enkeltbegivenhed i Europa på daværende tidspunkt. Set ud fra skadesomfanget var skybruddet den største naturskabte hændelse i Danmark siden orkanen 3. december 1999.

Sommer 2013

Årelangt efterspil

”Renoveringsarbejdet stod på i flere måneder, og forsikringssagen tog to år. Vi lavede en fuld gennemgang af kloaksystemerne og udbedrede alle skader”, slutter Jonatan Asbjørn Allin.