Varmeanlæg larmer, kan vi pakker det ind?

Hej Bolius. Vi har et jordvarmefyr fra Genvex, der larmer alt for meget (synes vi). Kan vi på nogen måde "pakke det ind" ved at bygge en kasse omkring det eller andet smart ? Hvilke plader (mdf, osb, polystoren...) lydisolerer bedst ? Vi kan godt lave nogle skydelåger foran hele anlægget, men det er jo ikke lukket som en almindelig dør og jeg er bange for at lyden "slipper ud". Mange tak for hjælpen. Susanne

Hej Susanne
- tak for dit spørgsmål.

Først og fremmest skal I sørge for, at få anlægget gennemgået af en ekspert. Og dette er nødvendigvis ham der har sat det op. Insister på at få en fra Genvex ud. For overordnet må der ikke være generende støj fra installationer i vores huse.
Det er beskrevet i Bygningsreglementerne, bl.a. i afsnit 6.4.1 og 6.4.2

Når det så er sagt, så kan man godt lave en række tiltag for at dæmpe lydgener. Først og fremmest kan man komme langt med lyd- og vibrationsdæmpende gummimåtter og deslige under anlægget, så brummen i form af vibrationer ikke spreder sig til gulvet mv.

Og ellers så kunne I opsætte Troldtekt® plader i teknikrummet eller andre lydabsorberende plader. Det kunne være malet rockwoolplader eller lignende. Der findes forskellige typer.

Disse plader skulle I så enten have omkring teknikrummet, eller så bygge en ”kasse” af en art omkring anlægget. I skal dog blot være opmærksomme på, om man må dette i forhold til producenten, eller om anlægget skal have frut luft omkring sig.

Jeg kan jo desværre ikke komme med mere konkrete forslag, da jeg ikke kender de praktiske forhold omkring anlægget.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden