VEDLIGEHOLDELSE

Vedligehold af boligens lofter

Hvordan passer du bedst på boligens lofter? Se, hvordan du tjekker, om de har brug for vedligehold – og få hjælp til at komme i gang.

Boligens lofter er ikke særlig udsat for slid eller skader. De kan få revner eller blive beskidte, fx tæt på en ventilationsrist eller i køkkenet. De kan også blive misfarvede, hvis der bliver røget eller tændt stearinlys indendørs.

Både trælofter, gipslofter og pudsede lofter kan få revner. Det er ikke alvorligt eller skadeligt, og vedligehold er rent kosmetisk. 

repel-icon

Det er godt at vedligeholde, fordi det forlænger levetiden på bygningsdelene. Dermed sparer vi ressourcer, når der skal produceres mindre nyt. 

Er du i tvivl? Det er bedre at vedligeholde end ikke at vedligeholde:

  • Det er billigere at vedligeholde lofterne løbende end at risikere en større udgift, hvis de skal have en større omgang. 
  • At vedligeholde lofterne er med til at sikre, at boligen ser pæn ud. 
  • Lofterne kan holde sig pæne i mindst 10 år, og de første 12-18 måneder er det muligt at pletreparere og dække mærker uden at male hele loftet.  
  • Efter vedligeholdelsen kan du fejre, at lofterne fremstår flotte igen. 

Bidragsydere

Julie Trolle Boding, journalist
Tine R. Sode, fagekspert
Tue Patursson, fagekspert

Få hjælp til at vedligeholde dit hus udendørs

Det kan virke uoverskueligt, når du skal have overblik over vedligeholdelsen af et helt hus. Vi guider dig til, hvordan du skal tjekke de udvendige bygningsdele.