Spørg Bolius
Vi er bekymrede for om der er skimmelsvamp i forældrekøbs lejlighedens badeværelset, hvad gør vi?
Hej Bolius
Vi har en ejerlejlighed på Nørrebro, som vores søn bor i. Vi vil nu sælge den til ham, men først vil vi gerne ha ordnet lejligheden så den er orden. Min kone er bekymret for om der er skimmelsvamp i badeværelset og vægge op til. Hvordan vil rækkefølgen være for en renovering af badeværelset? er evt. Rensning med tørdamp en god ide? Byggeriet er fra 1907.
vh Erik B
Kære Erik B
Hvis der er skimmelsvamp i badeværelset skyldes det at der er for meget fugt i rummet.
Fugten kan skyldes enten kondens og at ventilationen, udluftning ikke er tilstrækkelig - eller komme udefra, enten byggetekniske fejl, utætheder eller andre skader på bygningen, eller fx at der siver vand fra utætheder i vandrør, afløb eller varmerør.
Det er også ekstra vigtigt i et lille baderum at fjerne vand på gulv og vægge, ventilere/lufte godt ud efter bad, ikke at tørre tøj i badeværelse, og at sørge for, at fx våde håndklæder ikke opfugter rummet - luften i rummet skal holdes varm og tør for at undgå
Så det er nødvendigt at finde årsagen til fugten, og dermed den eventuelle skimmelvækst, for at finde en hensigtsmæssig løsning, der også sikrer at problemet ikke opstår fremover.
Læs mere om skimmelsvamp her: Skimmelsvamp
Og hvis i vælger at renovere badeværelset kan du her se en køreplan for renovering af badeværelse: Køreplan for nyt badeværelse
Med venlig hilsen