Vildt: Så mange har haft dræbersnegle i deres have

Dræbersnegle er en flittig gæst i de danske haver. Ifølge en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Videncentret Bolius i marts 2021, har 68 % haft dræbersnegle på deres grund inden for de seneste 10 år, mens 42 % har oplevet dem inden for de seneste to år. 

Det placerer dræbersneglen som det mest almindelige skadedyr i danske haver.

Det er der, ifølge Peter Lyhne Højberg, AC-fuldmægtig i Arter & Naturbeskyttelse i Miljøstyrelsen, én forklaring på:

- Dræbersneglene formerer sig meget. De kan hver lægge op til 400 æg på en sæson, og da både hunnen og hannen lægger æg, bliver det til rigtig mange snegleæg. Det er en art, der ikke har noget imod at være mange på et lille areal. Og netop et af dræbersneglenes kendetegn er, at man ofte ser dem sammen i store klumper, hvor skovsneglen typisk ses enkeltvis eller et par stykker sammen, siger han.

Særligt i hovedstadsområdet lader dræbersneglene til at husere. Her har hele 82 % haft besøg af sneglene, hvilket er det højeste antal i hele landet. 

- Der er noget, der kunne tyde på, at dræbersneglen foretrækker områder, der er kultiverede, altså fx haver og køkkenhaver, frem for reelle naturområder, siger Peter Lyhne Højberg.

Berit Rørbøl, haveekspert i Videncentret Bolius, er enig:

- Det tænker jeg også. I de kultiverede haver er der mange flere fine, sprøde urter og planter, som dræbersneglene holder af. I områder med haver bytter man også planter naboerne i mellem, der er mange private plantebyttemarkeder, og man henter planter fra planteskolen – dræbersneglene kan jo sagtens gemme deres æg i jord og potter, og så får du dem med hjem. Så man skal kigge godt efter, anbefaler hun.

• April: Saml og afliv de små dræbersnegle i april, inden de parrer sig.
• Juli: Saml de voksne dræbersnegle, inden de lægger æg i august.
• August: Saml dræbesneglenes æg.

Det er en god idé at gå på sneglejagt i haven 1-2 gange om ugen.

Plantebytning eller ej – dræbersneglenes antal denne sommer kommer an på vejret og temperaturen. Både vinteren, vi netop er kommet ud af, og det kommende sommervejr har en betydning.

- En af mine kolleger sagde: ”Vis mig vejrudsigten for sommeren, så skal jeg sige dig, hvor mange dræbersnegle der kommer i haverne i år”, siger Peter Lyhne Højberg.

-  En kold sommer er de ligeglade med. Bare det er over fem grader, så kommer de frem. Dræbersneglenes æg kan dog ikke tåle mindre end minus 2 grader, så der kan være gået mange æg til i løbet af denne vinter, hvor vi har haft nogle kolde døgn. Det kan godt have en indflydelse på antallet af dræbersnegle til sommer, vurderer han. 

- Antallet af dræbersnegle vil af samme grund opleves forskelligt i forskellige landsdele, supplerer Berit Rørbøl. 

- Vi har denne vinter oplevet ekstrem kulde i nogle steder af landet, hvor det har været mildere andre steder. Og det samme kan ske med sommeren. Derfor er det svært at sige noget generelt om det landsdækkende antal af dræbersnegle den kommende sommer. 

Dræbersneglene gemmer deres æg forskellige steder, og nogle steder er mere frostbeskyttede end andre. Derfor vil de mest udsatte æg gå til først, men efter en længere periode med frost, vil frosten også nå de æg, der er bedre beskyttet.

Begynd at indsamle og aflive små dræbersnegle allerede i foråret, inden de begynder at formere sig. Når temperaturen kommer op på 8-10 grader, begynder de små snegle at dukke frem fra deres gemmesteder. Led på deres yndlingsgemmesteder, som typisk er i kompostbunken, brændestablen, tæt bunddække eller under gamle træstubbe. 

Derudover kan du bl.a.:

1. Lave kunstige skjulesteder, fx ved at lægge et gammelt bræt i haven.
2. Lave en ølfælde. Snegle elsker ølduft. Put kun 1/2-1 cm øl i ølfælden, så sneglene ikke drukner. Afliv dem senere ved at hugge dem over med en spade eller klippe dem over med en saks.
3. Gå på sneglejagt i tusmørket. Her kommer sneglene typisk frem for at spise. 
4. Samarbejde med naboerne. Snegle spreder sig hurtigt fra have til have, så lav fælles sneglejagt med naboerne.
5. Lære pindsvinene at spise dræbersnegle. Klip nogle dræbersnegle over og læg dem, hvor pindsvinene holder til. Så får de måske smag for dræbersneglene.

Det kan være lidt af et sisyfosarbejde at bekæmpe dræbersnegle, da de formerer sig så hurtigt, og hvis du har en meget stor grund, kan det være direkte uoverskueligt. Men hvad sker der egentligt, hvis du lader være med at bekæmpe dem?

- Hvis du ikke bekæmper dræbersneglene, kan du få uoverskueligt mange dræbersnegle senere på sæsonen eller i det følgende år. I forhold til naturen og andre sneglearter er det uklart, hvor stor en indflydelse dræbersneglen egentlig har.  Man er ret sikker på, at dræbersneglen er bragt hertil i 1990’erne, og den massive forekomst dengang betød, at man handlede ud fra et forsigtighedsprincip. Men det er som om, der har indfundet sig en balance over de sidste 20 år, og det lader ikke til, at dræbersneglen er en trussel mod vores natur eller andre snegle. Men vi ved ikke, hvordan det kan udvikle sig, siger Peter Lyhne Højberg.

- Hvis de er et problem for dig, skal du gøre hvad du kan, supplerer Berit Rørbøl. 

- Det er ikke sikkert, at dræbersneglene er et stort problem i dit staudebed, men de kan rasere din køkkenhave fuldstændig. Personligt gider jeg ikke bekæmpe dem i min sommerhushave på 3.000 kvadratmeter, så jeg påsætter denne sommer et sneglehegn omkring min køkkenhave. Det har en skarp metalkant, og den kan de ikke kravle på, forklarer hun.

Hvis du alligevel synes, at du vil tynde ud i dræbersnegle-bestanden i din have, kan du fx vælge at bruge den aflivningsmetode, som flest bruger. Ifølge YouGov- undersøgelsen for Videncentret Bolius hakker 49 % dræbersneglene over med en spade, mens 26 % klipper dem over med en saks. 

Og netop afhugning eller afklipning af dræbersneglenes hoveder er, ifølge Dyrenes Beskyttelse, den mest humane måde at aflive dyrene på. 

Du kan også overhælde sneglene med kogende vand, men her er det meget vigtigt, at vandet er spilkogende, når det rammer sneglene. Har det blot kølet lidt på turen fra køkkenet ud til haven, kan det give sneglene skoldning og en pinefuld død, og det er imod dyrevelfærdsloven, der siger at ”Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt”.

Af samme årsag må du ikke aflive dræbersnegle, ved at hælde salt på dem. Udover, at det er dyreplageri, kan salt ødelægge både dine planter i haven og din belægning.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 18. - 22. februar 2021 via internettet blandt danske husejere i alderen 25 år+. Der er i alt gennemført 1.017 CAWI-interviews (Computer Assisted Web Interview).