Danskerne er ikke altid tilfredse med, hvordan deres naboer fyrer i brændeovnen. I 2019 modtog kommunerne til sammen omkring 374 klager over gener fra brændeovne.

Det viser en rundspørge til de danske kommuner, som Videncentret Bolius har foretaget. 95 af de 98 kommuner har svaret.

4 klager over brændeovne i gennemsnit

Knap 3 ud af 4 kommuner melder, at de i 2019 havde mellem 0 og 5 klager om året over brændeovne, mens hver 5. kommune havde mellem 6 og 10 klager.

I gennemsnit fik kommunerne 4 klager over brændeovne i 2019.

Antallet af klager kan dog ikke helt sammenlignes, da kommunerne journaliserer forskelligt. Nogle kommuner har til Videncentret Bolius opgivet antallet af klagesager, mens andre har opgivet antallet af henvendelser, som ikke nødvendigvis er blevet til klagesager. Dertil kommer, at nogle sager forløber over flere år.

Hvor mange føler sig generet af lugt fra brændeovne?

Der er en del flere, der føler sig generet af lugt fra brændeovne, end dem, der decideret klager til kommunen.

Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2017 svarer 8,8 procent, at de har været generet af lugt fra brændeovne i kvarteret.

En undersøgelse, som YouGov lavede for Videncentret Bolius i 2015, svarer ca. hver fjerde, at de har oplevet lugtproblemer fra naboens brændeovn.

Fald i antallet af klager over brændeovne

Videncentret Bolius foretog en lignende rundspørge om antallet af klager i 2015. Her lå antallet af klager knap 20 procent højere.

Lidt over halvdelen af kommunerne melder, at antallet af klager ligger på et stabilt niveau, mens knap hver femte kommune melder om et fald og lidt over hver 10. kommune om en stigning.

Skorstensfejere og nye brændeovne har en positiv effekt

Med 7 klager i 2019 har Frederikshavn oplevet ”et væsentligt fald i klager” i forhold til 2015, hvor der kom 20-25 klager.

- Faldet kan skyldes, at rigtig mange har fået skiftet de gamle brændeovne ud med ovne, som forurener mindre, siger Preben Simonsen, Center for Teknik og Miljø i Frederikshavn Kommune, som tilskriver faldet ”kommunens dygtige skorstensfejere”, der vejleder og rådgiver om korrekt fyring.

Påbud og forbud mod fyring i brændeovne

Hvis der er væsentlig forurening fra et fyringsanlæg, herunder en brændeovn, kan en kommune give et påbud om, at man skal gennemføre bestemte ting for at nedbringe forureningen. Fx skifte brændsel, ændre fyringsteknik, øge skorstenshøjden eller udskifte en gammel brændeovn. Inden kommunen giver et påbud, skal den foretage en vurdering af sagen.

Væsentlig forurening kan fx være, hvis der konstant er synlig eller lugtende røg, og/eller hvis man afbrænder ulovligt materiale i brændeovnen.

Hvis et påbud ikke hjælper, kan kommunen i yderste konsekvens forbyde eller delvist forbyde, at man må fyre i brændeovnen.

Kilde: Brændefyringsportalen

Dialog før fyringsforbud

Kun seks af de adspurgte kommuner har udstedt deciderede fyringsforbud. Men før det kommer så langt, forsøger de fleste kommuner at etablere en dialog mellem parterne, når de modtager en klage over gener fra brændeovne.

- Vi tager som regel en snak med klagerne om, hvordan de på en pæn måde kan få de indklagede til at fyre bedre. For hvis borgerne kan få værktøjer til selv at løse det, så vinder vi alle. Hvis det ikke virker, er vi selvfølgelig klar på at reagere, siger miljømedarbejder i Rebild Kommune Thorbjørn Bach Hansen.

God måde at løse fyringsproblemer

Fagekspert i Videncentret Bolius, Tine R. Sode, mener, at kommunernes fremgangsmåde er den rette.

- Hvis man starter med en dialog, og folk får at vide, hvordan man tænder op, og hvad man må fyre med, kan det i mange tilfælde nok løse problemet. Men der findes også folk, som vil fyre med alt muligt, de ikke bør fyre med, og folk, der er meget sarte over for brænderøg, og her er en dialog måske ikke altid nok, siger hun.

Tine R. Sode henviser til Brændefyringsportalen.dk, hvor du bl.a. kan finde information om korrekt fyring, hvordan du fører en god dialog, hvis du bliver generet af din nabos brænderøg, og hvordan du klager til kommunen.

Flest klager over brændeovne i Aalborg, Kolding og København 

Med 14-35 klager over gener fra brændeovne ligger Aalborg, Kolding og Københavns Kommune i toppen – med landet største kommune, København, som topscorer.

- Antal klager over brændeovne i Københavns Kommune har ligget stabilt på omkring 30 henvendelser pr. år med undtagelse af 2018, hvor vi modtog 54 henvendelser. Forskellen skyldes formodentlig, at vi undertiden modtager flere henvendelser om den samme ovn, siger miljøtekniker Frank Selsmark fra Københavns Kommune og fortsætter: 

- Det er især de brændefyrede pizzaovne, der giver anledning til henvendelser. Ikke så meget på grund af røglugten, men fordi de soder, og fordi de er i brug hele året i forretningens åbningstid, og ikke kun lejlighedsvist i fyringssæsonen.

Flere klager på grund af vildmarksbade

I Videncentret Bolius’ rundspørge om gener fra brændeovne, er der flere kommuner, som anfører, at de i stigende grad får klager over brændeovnsfyrede vildmarksbade.

Gentofte Kommune melder, at kommunen inden for de seneste 5 år har oplevet klager over vildmarksbade, hvor der anvendes brænde til opvarmning. Klagerne tæller med i den samlede opgørelse over klager over brændeovne. 

I Holstebro Kommune siger miljøtekniker Connie Brun Schmidt:

- Vi har i denne sommer (2020, red.) haft flere naboklager over røg fra vildmarksbade opstillet i parcelhushaverne. Mon ikke folk har investeret deres rejse/feriepenge i wellness i baghaven, hvilket nogle naboer åbenbart har været knapt så begejstrede for.

Flere klager over røg fra brændeovne i 2020 i Odense og Køge

I Odense oplever man en tendens til, at ”flere og flere borgere klager over brænderøg og øvrige forhold til kommunen”.

- I 2019 havde vi 9 klager over brændeovne. Her i 2020 har vi pr. oktober allerede fået dobbelt så mange klager, siger master i teknisk miljøledelse Jan Bossen fra Odense Kommune.

Denne tendens kan Køge Kommune også nikke genkendende til:

- Selvom Køge kun havde 2 klager i 2019, har vi her i 2020 indtil nu fået 5 klager. Det er uden fortilfælde, at vi modtager så mange klager, inden vi overhovedet har ramt fyringssæsonen igen. Vi har bl.a. fået klager hen over forår og sommer. Det er vi ikke vant til i det omfang, siger miljøsagsbehandler i Køge Kommune Nina Bonke Mikkelsen.

Corona-nedlukning muligvis skyld i flere klager

Hun har også har et bud på en forklaring:

- Jeg ser to mulige årsager: Corona-nedlukningen i foråret tvang mange mennesker hjem, hvor der måske blev fyret mere op. Det kan så være blevet for meget for naboer til brændeovne, som ligeledes har haft mere tid til at blive påvirket af røgen. Desuden havde vi en rigtig kold og våd juli, hvor mange måske har følt behov for at tænde brændeovnen. I Køge oplevede vi, at der kom flere klager på meget kort tid omkring det tidspunkt.

Sådan klager du over røg fra en brændeovn

Hvis røgen fra en brændeovn hos din nabo generer dig, kan du gøre følgende:

  • Snak med din nabo om problemet. Er røgen fra skorstenen sort eller lugter grimt, er det tegn på, at naboen fyrer forkert. Røgen skal helst være hvid eller usynlig efter optændingsfasen.
  • Anbefal din nabo at følge rådene om korrekt fyring.
  • Hjælper det ikke at snakke med naboen, kan du klage til kommunens miljøafdeling.

Brændeovnsbekendtgørelsen giver de kommunale myndigheder beføjelser til at gribe ind, hvis der er problemer med forurening fra en brændeovn, en pejs, et pillefyr eller et lignende fyringsanlæg.
Kommunen kan kræve, at:

  1. Din nabos skorsten forhøjes.
  2. Din nabos brug af fyringsanlægget indskrænkes (fx kun må benyttes på afgrænsede tidspunkter og med en bestemt brændselstype).
  3. Din nabo anvender brændsel af tilstrækkelig kvalitet og tørhed.
  4. Din nabo IKKE må bruge sin brændeovn.