Hvilke fordele er der ved at inddrage loftet til beboelse?

At inddrage loftetagen til beboelse er ofte både nemmere og billigere end at bygge til. Det er derfor en god idé at se på, hvilke muligheder der ligger i dit uudnyttede loftrum, hvis du mangler plads.
Samtidig har det den fordel, at du kan bevare husets arkitektur og udtryk, når du inddrager loftet fremfor at bygge til, og du slipper for at inddrage en del af haven til beboelse.

Hvilke funktionelle udfordringer indebærer det at inddrage loftet til beboelse?

Når I inddrager en ekstra etage, ændrer det på den måde, I bevæger jer igennem huset på. Der skal placeres en trappe, som fylder og måske gør I et eksisterende værelse i stueetagen til gennemgangsrum. Så du skal være opmærksom på, at en ny etage stjæler plads - af og til et helt rum - eller ændrer på flere kvadratmeter fra den eksisterende etage. Det er en af de vigtigste grunde til, at projektet skal tænkes godt igennem. Og at der tegnes og regnes på, hvor trappen kan placeres og hvilken indflydelse det vil få på indretningen af de eksisterende forhold i stueetagen.

Tænk over, hvad pladsen på 1. salen skal bruges til. Har du behov for værelser og kontor eller legerum og opholdsstue? Overvej også, hvordan ombygningen ændrer på hele husets funktionelle opbygning.

Det kan være en mulighed at udnytte fx trapperummet, der oftest bliver et gennemgangsrum som en åben forbindelse mellem værelserne og så indrette fx arbejdsplads, fælles legerum eller på anden måde i stedet for, at det bare bliver et lille lukket trapperum. Med en åben forbindelse mellem etagerne – og altså ikke lukkede gennemgangsrum - opnår man en følelse af, at der er mere plads, lys og rum.

Hvilke byggetekniske udfordringer indebærer projektet?

For at du kan udnytte dit loftrum skal der være den nødvendige frihøjde i forhold til spærene og tagkonstruktionen. Vær opmærksom på, at der med den efterisolering, som en ombygning som oftest kræver, er mindre plads i det nye rum.

Bygningsreglementet kræver, at beboelsesrum skal have en loftshøjde, der sikrer, at der er dagslys i rummet, og at der er et volumen i rummet, der sikrer et naturligt luftskifte.
Der skal fra alle rum etableres redningsåbninger, der opfylder de gældende krav.

Derudover skal etageadskillelsen kunne bære at blive lavet om til gulv. At loftet anvendes til beboelse stiller nemlig nye og større krav til konstruktionen og materialerne i etageadskillelsen.

Hvis du desuden ønsker at have en åben forbindelse, dvs. et større område med dobbelthøjde til loftet (åbent gennem 2 etager), kræver det yderligere afstivning af husets konstruktion.

Om loftet har den nødvendige bæreevne, kan du få en ingeniør til at beregne. Det er også vigtigt at huske på, at konstruktionen, der skal opsættes for at gøre loftrummet beboeligt, fylder en del.

Konstruktionen består typisk af både et undertag, op til 300 mm isolering, dampspærre og indvendig beklædning. Det vil uvilkårligt stjæle noget plads fra rummet - både i sider og højde. Specielt isoleringen fylder en del.

Endelig kan tagkonstruktionen sætte begrænsninger for, hvorvidt projektet kan lade sig gøre.

Tagkonstruktion med gitterspær

Hvis tagkonstruktionen består af gitterspær, er det generelt ikke muligt at inddrage loftet til beboelse. Det vil kræve at man udskifter hele tagkonstruktionen, til en anden form for spærkonstruktion.

Hældning på taget har - sammen med bygningens bredde - betydning for, om det er muligt at etablere et rum med en ordentlig rumhøjde.

Tagkonstruktion med hanebåndsspær

For tagkonstruktioner med hanebåndsspær er det afgørende, hvor højt hanebåndene er placeret. Du kan vælge at have loft til kip og derved blotte hanebåndene.

Er hanebåndene placeret så lavt, at du ikke kan gå under dem, er det i visse tilfælde muligt at flytte dem højere op. Men det kræver ingeniørberegninger af konstruktionens stivhed, og det er praktisk et større arbejde, blandt andet fordi hvert enkelt spærfag skal understøttes, mens hanebåndene flyttes.

En anden mulighed er at løfte hele tagkonstruktionen, så der bliver en bedre højde og en højere skunk.

Denne løsning er også omfattende, og vil generelt medføre ny tagkonstruktion, men kan i nogle tilfælde lade sig gøre. Få en byggesagkyndig eller en tømrer til at se på mulighederne.

Hvilke krav skal opfyldes, når loftet inddrages til beboelse?

Udover de tidligere nævnte krav i bygningsreglementet om loftshøjde, isolering så nuværende krav opfyldes og sikkerhed for, at etageadskillelsen kan bære at blive omdannet til gulv, er der en række andre krav og regler, som skal opfyldes.

Tilladelse til projektet

Du skal ansøge kommunen om byggetilladelse, inden du inddrager loftet til beboelse.

Krav om undertag

Hvis du har et tegltag af ældre dato, kan både spærkonstruktion og tegl være synlige. Teglene er understrøget, dvs., at der er mørtel mellem teglstenene, men der er ikke noget undertag. Her er det nødvendigt at etablere et undertag for at gøre taget helt tæt.

Et undertag sikrer at vand udefra ikke kommer ind i tagkonstruktion. Isolering og undertag skal monteres lige under tagbelægningen - altså på ydersiden af spærene. For at kunne montere undertaget er det nødvendigt at fjerne tagbelægningen og lægge den på igen, når undertaget er monteret. Det vil oftest medføre udskiftning af tagbelægningen. Det er naturligvis en ekstra omkostning, men det er nødvendigt for at kunne etablere tagkonstruktionen korrekt.

Hvis taget i forvejen trænger til blive skiftet ud, kan du gøre det ved samme lejlighed, men hvis du har et helt intakt, fint og godt tegltag i en god kvalitet og vedligeholdelsesstand, kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at lægge det på igen frem for at investere i nyere og måske ringere materialer. Med et andet arkitektonisk udtryk.

Krav om vinduer og andre flugtveje

Bygningsreglementet kræver, at der er flugtveje og redningsåbninger i alle beboelsesrum, så du kan komme ud i tilfælde af brand. Åbningens højde plus bredde skal tilsammen være mindst 1,5 meter. Højden skal være mindst 0,6 meter, og bredden mindst 0,5 meter. Højden fra overkant gulv til underkant af redningsåbning må ikke være større end 1,2 meter.

LÆS OGSÅ: Tag

Hvilke æstetiske overvejelser bør du gøre dig, når loftet inddrages?

Det vigtigt er at se på huset som en helhed. En inddragelse af loftrummet skal være en gevinst for hele huset. Det gælder både indvendigt og udvendigt.

Indvendigt

Tænk både i helheder og detaljer. Har huset fx særlige detaljer eller materialer, som er specielle for netop dette hus, og som du ønsker at bevare, er det oplagt at videreføre det i den nye etage.

Du kan selvfølgelig også udføre loftetagen i en mere moderne stil. Eller lave en kombination.

Det er en god ide at tage en arkitekt med på råd. En arkitekt er trænet i at se huset som helhed, og de detaljer helheden består af – og vurdere hvordan det kan videreføres og bevares, så huset bevarer sin arkitektoniske udtryk og proportioner, så det stadig bliver en arkitektonisk helhed.

Udvendigt

Har du mulighed for at beholde det eksisterende tag, er de udvendige ændringer ikke særligt store. Det vil ofte være isolering, indvendig beklædning og nye tagvinduer, kviste og etablering af trappe og de ændringer i stueetagen, som det medfører.

Rytterlys eller kviste i taget ændrer i højere grad husets udtryk. Her er det vigtigt at se på, hvordan huset ser ud. Er der fx særlige træk ved huset, du bør indordne dig under? Særlige træk kan være, at huset har en fin og smuk symmetri eller balance. I sådan et tilfælde er det værd at bevare og placere tagvinduer eller kviste, så symmetrien eller balancen opretholdes.

Har huset kviste, en frontispice (et fremskudt eller særligt dekoreret midterparti på en bygning, som ofte går helt op i taget) eller andre bygningsdele, bør de nye tagvinduer eller kviste passe ind i helheden.

Det generelle råd er, at hvis huset er født med særlige træk, detaljer eller bygningsdele, bør du være forsigtig, når du etablerer lys, fx ved at vælge tagvinduer eller ovenlys. Er der derimod tale om en stor plan tagflade, kan en række kviste være berigende for et ellers anonymt hus.

Billedserie: Loft blev til super lejlighed med skæve vinkler

Hvordan skaber du de bedste lysforhold på loftet?

Tendensen i dag er, at vi næsten ikke kan få hentet nok lys ind i vores boliger. Derfor er placeringen og antallet af vinduer en vigtig detalje.

Når loftet inddrages til beboelse, skal beslutningen om placeringen af vinduer oftest tages helt fra bunden. Måske er der et par gavlvinduer, der kan anvendes, eller som blot skal fornys, men hele midterpartiet af taget ligger typisk mørkt hen.

Der findes i dag rigtig mange gode løsninger på, hvordan nye kviste, vinduespartier, ovenlys, rytterlys, osv. kan sættes i taget. Flere af løsningerne er mere eller mindre skræddersyet til de typiske og mest gængse tagkonstruktioner for enfamiliehuse.

Vinduer i taget - som enten vippevinduer eller tophængte tagvinduer - er gode og billigere løsninger, som kaster et udmærket lys. Flere produkter er forholdsvis nemme at montere i eksisterende tage som enten vinduer eller små tagaltaner.

Et rytterlys er dyrere at montere end almindelige vinduer, blandt andet fordi det kan medføre at der skal ændres i spærkonstruktionen. Som et billigere alternativ kan flere vinduer placeres mellem spærene ved siden af hinanden.

Vælger du at montere kviste, har det den store fordel, at de bidrager med ekstra rumhøjde til etagen - en ting, som ellers godt kan være en mangelvare for en tagetage.