Bevægelsessensorer bliver hyppigst brugt til at tænde lyset, når der er brug for det, men sensorerne kan også bruges til andre formål. Arkivfoto.
En bevægelsessensor er kort fortalt en sensor, der er i stand til at registrere bevægelse i et rum eller på et areal. Når sensoren registrerer aktivitet, sker der en handling. Som regel bruges bevægelsessensorer til at tænde lamper, men de har også andre anvendelsesmuligheder, og kan for eksempel kobles til et ventilationsanlæg eller lignende.
Bevægelsessensor indendørs
Du kan for eksempel placere en bevægelsessensor i din entre, så du ikke selv skal tænde lyset, når du kommer ind ad døren med hænderne fulde. Indendørs er bevægelsessensorer generelt velegnede til steder, hvor du ikke opholder dig ofte, eller som primært bruges til gennemgang – eksempelvis trapper, gange, entréer, bryggers og kældre. Men mulighederne er stort set kun begrænset af din fantasi og dine ønsker.
En bevægelsessensor hjælper dig til at spare strøm, og det kan være med til at forlænge levetiden på pærer og installationer, fordi de ikke står tændt mere end højst nødvendigt.
Bevægelsessensor udendørs
En bevægelsessensor udendørs sikrer, at lyset i eksempelvis din indkørsel eller på havestier kun bliver tændt, når det er nødvendigt. Det fungerer fuldstændig på samme måde, som hvis du sætter en bevægelsessensor op indendørs.
Dog er det vigtigt, at du sikrer dig, at de bevægelsessensorer, du sætter op udendørs, er designet til at kunne holde til det danske vind og vejr.
Bevægelsessensorer som en del af en alarm
I mange alarmsystemer indgår bevægelsessensorer som en af de foranstaltninger, der skal holde indbrudstyve og andre ubudne gæster ude af dit hjem. I så fald vil bevægelsessensoren ikke være koblet til en lyskilde, men i stedet sætte alarmen i gang, når den er koblet til.
Hvis du har kæledyr – hund, kat eller lignende - og vil anskaffe dig et alarmsystem med bevægelsessensorer, skal du sørge for, at sensorerne er i stand til at skelne husdyr fra mennesker, så din labrador ikke sætter alarmen i gang, når den bevæger sig rundt i boligen.
Foto: Oluce
Hvilke type bevægelsessensor skal du vælge?
Her har vi kort gennemgået, hvordan bevægelsessensorer overordnet virker. Det ville dog være for omfattende at opliste alle de sensorer, der findes på markedet – for der er mange.
Hvis du vil anskaffe en bevægelsessensor, er det en god idé at gøre dig klart, om den skal sidde inde eller ude. Det nytter for eksempel ikke noget at købe en sensor, der ikke kan tåle vand, hvis den skal sidde udenfor og bliver udsat for regn, slud og sne.
Der er også forskel på, hvor stort et område en bevægelsessensor så at sige dækker. Det kommer nemlig an på, hvor mange grader sensorens synsvinkel er.
Der er mange muligheder – eksempelvis 90 graders synsvinkel og 180 graders synsvinkel - og der findes også bevægelsessensorer med en synsvinkel på 360 grader, som typisk monteres i loftet af et rum. Derfor skal du også have i tankerne, hvor din bevægelsessensor skal sidde, og på hvilket areal du ønsker, at den skal registrere bevægelse.
Hvis du vil koble en bevægelsessensor til en lampe, hvor du har monteret en sparepære, skal du sikre dig, at den kan bruges til A-pærer og andre sparepærer. Som regel kan du se det på emballagen. Hvis ikke, så spørg forhandleren. Ellers risikerer du, at pæren går i stykker.
Stop indbrud før det sker
Brug udendørslamper med sensor eller timer – det mindsker risikoen for indbrud. Besøg botrygt.dk – vores kampagneside for indbrudssikring.
Vælg en bevægelsessensor med lavt strømforbrug
Derudover er det en god idé at vælge at bevægelsessensorer, der har et lille strømforbrug. Det såkaldte tomgangstab bør højst være på 1 watt (og helst under halvdelen) for en sensor, og du kan finde en del sensorer med et lavere forbrug. Et forbrug på 1 watt alle årets 8.760 timer giver en årlig elregning på ca. 25 kr. ud fra den gennemsnitlige elpris i oktober 2022.
