Hvad er stormflod?

Stormflod defineres som oversvømmelse som følge af ekstrem høj vandstand forårsaget af storm, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år

En sådan oversvømmelse kan bringer ejendom og - i værste fald - liv i fare. Ifølge DMI kan vandstanden ved kysterne til fx Nordsøen stige med op til 5-6 meter under "virkelig ekstreme forhold", dvs. under en orkan.

Ofte er vindens bidrag til den forøgede vandstand dog mere moderat, dvs. 2-3 meter i det udsatte vadehavsområde, hvilket typisk forekommer nogle få gange årligt. Sådanne stigninger er praktisk taget ukendte i de indre danske farvande, og i Kattegat og Bælthavet anses en forøget vandstand på 1-1 ½ meter for stormflod.

Ud over vindens hastighed og retning afhænger stormflodens skadepotentiale selvsagt også af, om den falder sammen med høj- eller lavvande.

Som nævnt ovenfor defineres stormflod i traditionel forstand som en oversvømmelse forårsaget af ekstremt høj vandstand i havområder i forbindelse med storm. Men også ekstrem høj vandstand i søer og åer, uanset om der er storm eller ej er også omfattet. Derfor dækkes disse skadestyper også via stormpuljen (se nedenfor). Disse skadestyper er stadig relativt sjældne men kan muligvis blive hyppigere i takt med klimaændringerne.

Hvem dækker skader efter stormflod?

Stormflod sidestilles med en katastrofesituation. Derfor kan man ikke forsikre sig mod stormflodsskader på traditionel vis.

Siden 1991 har Stormrådet udbetalt erstatning for skader forårsaget af stormflod fra den såkaldte Stormflodspulje, der udgøres af solidariske bidrag fra alle brandforsikrede. Alle brandforsikrede bidrager solidarisk med 30 kr. pr. år via deres forsikring.

Samtidig blev Stormflodsdækningen udvidet til at dække skader fra både oversvømmelse af hav, åer og søer.

Hvordan dækkes skader efter stormflod?

Du skal have en brandforsikring for at kunne få dækket stormflodsskader.

Har du en stormflodsskade, skal du melde det til dit forsikringsselskab, der sender dig en anmeldelsesformular til Stormrådet. Du vil få besøg af en taksator, som vil gennemgå skaderne. Det er fra dit forsikringsselskab du vil modtage afgørelsen, om du er berettiget til dækning af skaderne. Det er også fra dem du vil modtage oplysninger om erstatningens størrelse.

Har du løsøre/indbo forsikringen i et forsikringsselskab og hus forsikringen i et andet, skal du melde skaden til det forsikrings-selskab, hvor dit hus er brandforsikret. 

Anmeldelsen skal på normal vi ske inden for 2 måneder efter skaden er sket, men du kan søge dispensation for anmeldelsesfristen hos Stormrådet.

En skade kategoriseres kun som stormflodsskade, hvis det kan udelukkes, at en regulær forsikringsdækning kan komme på tale (fx dækning af skader som følge af skybrud). 

Hvor stor er selvrisikoen

Der er selvrisiko på skader forårsaget af stormflod. Selvrisikoen er den del, du selv skal betale ved en skade. Ved stormflodsskader stiger selvrisikoen ved antallet af skader. Selvrisikoen er en procentdel af det samlede skadebeløb.

Der er forskel på selvrisikoen for erhvervsejendomme, fritidshuse og helårsboliger.

Pr. 1. juli 2018 er selvrisikoen:

Helårshuse

Ejendommen: 5 procent, dog minimum 5.000 kr og maksimum 30.000 kr.  

Løsøre/indbo i helårshuse: 5 procent, dog minimum 5.000 kr. og maksimum 30.000 kr. 

Fritids- og erhvervsejendomme

Fritids- og sommerhuse: 10 procent minimum 10.000 kr og maksimum 50.000 kr

Erhvervsejendomme: 14 procent, minimum 14.000 kr 

Indbo/løsøre i fritids- og sommerhuse:5 procent, dog minimum 5.000 kr og maksimum 50.000 kr

Indbo/løsøre i erhvervsejendomme: 14 procent, dog minimum 14.000 kr. Der er ikke maksimum på erhverv. 

Stormflodsdækningen for bygningsdele ligner meget den dækning som der er på den Hvor du på den almindelige husforsikring. Du kan få  får "nyt for gammelt".

Dog er der 50 procents reglen, som siger at hvis en den beskadiget bygningsdel er forringet med mere en 50 procent, inden skaden er sket, trækkes den værdiforringelse der er, fra i erstatningen. 

Derudover er der afskrivningstabeller på fx tæpper og hårde hvidevarer. 

Er det muligt at reparerer frem for at udskifte, skal man regne med at man får erstatning for en reparation. Man får kun nyt, hvis reparation ikke er mulig eller hvis det er dyrere at reparerer end at udskifte til nyt.

Det betyder fx at en gipsvæg har stået under vand på den nederste 1 meter, vil blive repareret med udskiftning af den nederste del som har været under vand. Man får som regel ikke en ny væg fra gulv til loft. 

For at få dækning er det et krav at genstanden, der skal dækkes, har været i kontakt med vandet. 

Det er også muligt at få dækket betaling til genhusning, hvis det drejer sig om helårsbeboelse. Du kan få dækning af omkostninger for genhusning inkl. flytning og evt. opmagasinering. Du kan få op til 24.000 kr. i tilskud, hvis du vælger at bo på egen grund i en skurvogn eller beboelsespavillon. 

Hvad dækkes ikke?

Det er kun de emner som har haft berøring med, der dækkes og det skal være skader, der er sket på selve stormflodstidspunket. Indirekte tab som fx huslejetab dækkes ikke ligesom indirekte skader som fx sætningsskader rustdannelse ikke dækkes. Der er dog undtagelse, sætningsskader dækkes, hvis der er en direkte sammenhæng mellem oversvømmelsen og sætningen og at sætningen opstår i umiddelbar forbindelse med oversvømmel-sen. 

Desuden er der negativlisten, som er en liste over en række skader der ikke dækkes, selv om der er tale om direkte skader. På denne liste findes bla:

Skader som kan dækkes af en anden forsikring

Løsøre i kældre medmindre kælderen er godkendt og anvendes til beboelse. 

Jord

Fast ejendom der ligger uden for et dige

Haveanlæg, herunder terrasser 

Garager og carporte

Trailer, campingvogne mv

Der findes flere punkter på negativlisten, men det omhandler hovedsaligt erhverv 

Du kan læse den fulde liste på stormrådets hjemmeside 

Hvordan kan du begrænse skaderne før en stormflod?

Er der risiko for stormflod, er det selvsagt en god idé at sikre kostbart indbo, fx ved at hæve det over gulvet. Sørg også for at fjerne indbo fra kælderen. Du skal huske, at stormflodsdækningen ikke omfatter skader på indbo i kældre, med mindre den er godkendt til beboelse. 

Hvordan begrænser du skaderne efter en stormflod?

Har du mulighed for at begrænse skaderne efter en stormflod - men undlader at gøre det - risikerer du, at dækningen nedsættes eller helt bortfalder.

Sørg for at:

  • Pumpe vand væk fra ejendommen.
  • Affugt ejendommen. Dette bør ske i samarbejde - eller efter rådslagning - med professionelle, fx et skadesbekæmpelsesfirma. Ellers risikerer du især i omfattende sager, at stormpuljen ikke dækker dine udgifter til affugtning.
  • Fjern våd isolering fra vægge og gulve.
  • Tørre indbo og lign. af.

Tag gerne en håndværker med på råd. Håndværkeren kan bistå dig med en gennemgang af ejendommen, for at identificere yderligere fugtskader, så du hurtigst muligt kan forhindre dem i at udvikle sig yderligere.

Sørg for at tage billeder af alle skader og for at få kvittering for eventuelle håndværkerydelser i forbindelse med udbedringsarbejdet.

Du skal være opmærksom på, at du kun får dækket dine udlæg, hvis Stormrådet vurderer, at skaderne skal dækkes af stormpuljen, eller hvis skaderne viser sig at være omfattet af en regulær forsikringsdækning.

På Stormrådets hjemmeside kan du læse mere om reglerne for dækning af skader efter stormflod.

Hvor forekommer stormflodsskader hyppigst?

Umiddelbart skulle man måske tro, at ejendomme langs vesterhavskysten er mere udsatte for stormflodsskader end ejendomme i resten af landet, men sådan forholder det sig ikke helt.

Det skyldes, at de udsatte vestjyder gennem mange hundrede år har erfaret, at det er klogt bygge langt fra stranden og i øvrigt sikre sig med omfattende digeanlæg.

Derimod har man i andre dele af landet udnyttet kystnære områder mere offensivt, især i moderne tid. Derfor ligger mange kystnære sjællandske og fynske fritidshuse og beboelsesejendomme tæt på vandet og er af den årsag formentligt også mere udsatte for ekstremt høj vandstand.

Man kan i "Højtvandsstatistikker 2017" se hvor i landet der har været stormflod.