Danskerne producerer mest affald og forbrænder mest i Europa

Ud af de knap 3,5 millioner ton affald fra de danske husholdninger udgør affald til forbrænding 49 procent i 2019.

Ifølge Eurostat er Danmark det EU-land, der relativt set forbrænder mest af al affald indsamlet. Også Norge, der er uden for EU, forbrænder relativt meget, viser EU-statistik fra 2020

Danmark producerer også mest affald pr. indbygger i EU (kommunalt indsamlet affald, der bruges som målestok i EU). Samtidig er de lande, vi normalt sammenligner os med, bedre til at genanvende affaldet.

Det skyldes primært, at Danmark har fokuseret på at undgå at deponere affald ved at forbrænde det – hvilket dog bidrager positivt til produktion af el og varme. De andre lande har ikke samme tradition for at forbrænde affald.

Vi er dog blevet bedre til at genanvende affaldet ved at sortere mere. I 2014 blev 42 procent af det danske husholdningsaffald genanvendt, i 2019 var det steget til 50 procent, viser Miljøstyrelsens Affaldsstatistik 2019.  

Ud af de samlede danske affaldsmængder bliver:

  • 71 % genanvendt, heraf går 24 % af affaldet fra bygge og anlæg, industri samt andet erhverv til 'anden endelig materialenyttigørelse' 
  • 25 % forbrændt
  • 3 % deponeret

Kilde: Miljøstyrelsen

Hvad må du smide i skraldespanden?

Du må langt fra smide hvad som helst i skraldespanden til restaffald. Du skal følge de regler for sortering af husholdningsaffald, der gælder i din kommune.

Find din kommunes ordning for affaldssortering her.  Kontakt kommunen eller forsyningsselskabet, hvis du er i tvivl.

I Affaldsbekendtgørelsen stilles der krav til kommunerne om, hvilke typer affald de skal lave sorteringsordninger for, fx papir, pap og glas. Kommunerne kan kræve, at deres borgere sorterer mere, end der står i bekendtgørelsen.

Derfor må du fx ikke smide pap og papir i den almindelige skraldespand.

Hvorfor skal du sortere dit affald?

Hvis du sorterer korrekt, gavner det miljøet, og det kan også gøre din regning til renovation mindre, fordi der skal bruges færre ressourcer på genbrugsstationerne og forbrændingsanlæggene til at sortere affaldet korrekt.

En god skraldespand er det, der er tilbage, når du har sorteret alt det genanvendelige og farlige fra. Indholdet i skraldespanden kan bl.a. være pizzabakker, bleer, hygiejneaffald og snasket papir.

De værste ting du kan komme i skraldespanden

1) Elektronikaffald

Elektronikaffald – alt udstyr med ledning, batteri eller solceller – er yderst skadeligt for miljøet og skal derfor afleveres på en genbrugsstation eller sorteres i fraktioner lokalt. Sorteres ofte som ’Stort elektronik’ og ’Småt elektronik’ på genbrugsstationen.

  • Småt elektronik: Bærbar computer, mobiltelefon, legetøj, kamera, køkkenmaskiner.
  • Stort elektronik: Køleskab, musikanlæg, fladskærm, støvsuger, store lamper.
  • Kabler og kabelrester.

2) Farligt affald

Farligt affald rammer også miljøet. Afleveres i stedet på en genbrugsstation eller i lokale ordninger som en miljøbil eller særlige bokse.

Medicinrester, medicinglas og kanyler kan afleveres på apotekerne. Rester af farligt affald, som er købt hos farvehandleren, kan afleveres hos de fleste farvehandlere.

Farligt affald er bl.a.:

  • Malingrester
  • Deodorantspray, hårlak og andre spraydåser
  • Lightere og beholdere med lightergas
  • Kemikalier
  • Medicin
  • Kviksølvtermometre
  • Stenuld isolering
  • Energisparepærer og lysstofrør
  • Kanyler.

3) Batterier

Nogle af metallerne, som batterier er lavet af, er giftige og dermed skadelige for miljøet.

Samtidig er der skjulte engangsbatterier, der indeholder begrænsede mængder af miljøskadelige tungmetaller, i alle produkter med lys og lyd. Det kan fx være postkort med musik eller slips og sokker, sko, hårbøjler, nissehuer og legetøj med lys eller lyd.

Der er genopladelige batterier, som indeholder små mængder af miljøskadelige tungmetaller, i bl.a. mobiltelefoner, bærbare pc'ere, mp3-afspillere, el-tandbørster og værktøj.

Batterier skal ofte afleveres i lokale batterikuber, i udvalgte butikker eller i en pose på skraldespandslåget.

4) Spidse genstande

Knive, barberblade og andre genstande kan skade renovationsarbejderne. De skal afleveres på en genbrugsstation.  

5) Antændeligt affald

Du må ikke smide ting, der risikere at selvantænde, i skraldespanden, fx aske med gløder, ubrugt fyrværkeri og olievåde klude.

6) Metal

Det kræver meget energi at udvinde metaller fra jorden. Derfor skal metal afleveres på en genbrugsstation, sorteres i fraktioner lokalt, eller smides i din affaldsbeholder til metal, hvis du har en sådan, så det kan blive genanvendt. Derved kommer der også mindre affald.

Jern og metal: Øl- og sodavandsdåser også uden pant, konservesdåser, gryder, potter, pander, trillebøre, cykler, osv.

Metal afleveres normalt på genbrugspladsen i en container til metal.

7) Glas

Der bruges meget energi og råstoffer på at producere nyt glas. Derfor sparer du både råstoffer og udledning af CO2 ved at aflevere glas til genbrug.

Glas indsamles typisk i lokale glaskuber, i en skraldespand til glas, hvis du har en sådan, eller afleveres på en genbrugsstation.

Vinduesglas skal afleveres indpakket til storskrald. Porcelæn må heller ikke smides i glascontaineren, da det ødelægger maskinerne, der genanvender glas.

En deodorant eller parfume i glasbeholder må du godt smide i glascontaineren, selvom den også indeholder plastik, men fjern løse plastikdele som fx låget først.

Du kan aflevere følgende i glascontaineren:

  • Vin- og spiritusflasker
  • Glasflasker
  • Syltetøjsglas
  • Konservesglas

8) Hård plast

Meget plast kan genanvendes - når det er vasket og knust, bliver det smeltet om til granulat, der fx kan bruges til at lave kompostbeholdere eller tæpperuller. Hvis plasten i stedet forbrændes, udleder det en del CO2.

Hård plast – alt det plast, du ikke kan slå knude på – afleveres på en genbrugsstation eller sorteres i din plastcontainer på egen grund. Det kan være dunke til vaskemiddel, opvaskemiddel eller sprinklervæske, flasker til shampoo og eddike eller bøtter fra madvarer som pålægssalat, marmelade og is.

Husk, at de skal være tømt for indhold. I nogle kommuner skal plastikbeholdere også være rengjorte for at kunne genanvendes.

9) Papir

Det meste papir kan genanvendes til nyt papir eller pap, og derved gavner du miljøet ved at putte det ned i din egen skraldespand til papir (hvis du har sådan en) eller aflevere det på en genbrugsstation eller evt. andre steder, hvor det indsamles.

I papircontainere må du lægge:

  • Papir
  • Aviser
  • Reklamer
  • Ugeblade
  • Kuverter (også rudekuverter).

Vådt, beskidt eller papir med plastik kan ikke genbruges. Det kan derfor smides i den almindelige skraldespand.

Der er forskellige regler for mel, gryn og brødposer rundt om i kommunerne. Tjek derfor din kommune, før du putter poser herfra i din papircontainer.

10) Pap

Pap kan genbruges til at lave nyt pap – derved skåner du miljøet for unødig belastning ved at aflevere det til genbrug.

Pap afleveres typisk i en samlet bunke til storskrald, i en særlig container på genbrugsstationen, i papcointanere, hvor du bor eller ved fx butikker, eller i en skraldespand til pap på din husstand, hvis du har en sådan.

Du kan aflevere fx papkasser, bølgepap, karton, æsker fra morgenmadsprodukter som havregryn eller æsker fra tandpasta, og toilet- og køkkenrullerør.

Er der plastik og metal sammen med pappet, eller rester af fx mad eller maling, skal du putte det i den almindelige skraldespand til restaffald. Det gælder fx pizzabakker og æggebakker.

Fra plastflaske til fleecetrøje

Inden for de næste 10 år skal vi genanvende dobbelt så meget affald fra husholdningerne i stedet for at brænde det af i vores forbrændingsanlæg.

Sådan kan affald genanvendes:

  • Plast: Kan bruges i plastflasker, affaldsposer, soveposefyld, fleecetrøjer, møbler, kompostbeholdere, tæpperuller, isolering og legetøj.
  • Metal: I gennemsnit producerer en husstand 18 kilo metalaffald årligt. Udover, at metal ikke hører til naturens fornybare ressourcer, er det meget ressourcekrævende at udvinde metal. Fx giver det mere end 20 gange så meget affald at udvinde nyt aluminium fra et aluminiumsbrud end at genanvende aluminium. Du kan få 88 nye aluminiumsdåser ud af 100 genbrugte. Aluminium og andre letmetaller skader endvidere forbrændingsristene, da de smelter og stopper for lufttilførsel, hvilket koster mange penge i bl.a. reparation.
  • Glas: Glas, typisk flasker og anden emballage, kan bruges til at producere nyt glas.
  • Organisk affald: Består især af madaffald, der kan genanvendes både som gødning og energiudnyttes som biogas, der bruges som drivmiddel til kørsel og fremstilling af elektricitet.
  • Pap: Kan bruges i stort set alle typer af pap og karton fx som emballagemateriale til utallige produkter fra tandpasta til fjernsyn.
  • Papir: Kan blive til nyt papir og genanvendes op til 7 gange.

Kilder: Kendditaffald.dk og Vestforbrænding