Modernistisk hus med facade i
kalkede gasbetonblokke.
Hvad kendetegner en facade af gasbetonblokke?
Facader lavet af gasbetonblokke (porebetonblokke) var meget almindelige i 1950'erne, 60'erne og 70'erne. Især fra midten af 50'erne til midten af 60'erne var gasbetonblokkene et modefænomen.
Mange arkitekter elskede materialet, fordi det var så fleksibelt at arbejde med. Blokkene var også elsket af selvbyggere, der brugte dem til at opføre parcel- og sommerhuse, hvor ydervæggene blev opbygget uden hulrum.
Datidens gasbetonblokke var ikke bare en facade, men en 23 cm tyk blok, som gjorde det ud for hele husets ydervæg. Derfor var isoleringsevnen vigtig.
Urørt gasbetonvæg med det karakteristiske zig-zag mønster. Arkivfoto
De velkendte lyse gasbetonblokke med zigzagstriber blev produceret fra 1953 frem til 1977. Herefter satte nye isoleringskrav i bygningsreglementet en stopper for brugen af massive blokke til facader for en periode. Blokkene blev produceret i flere forskellige tykkelser, fra 5 cm op til 27 cm tykke.
I stedet begyndte man at bruge gasbetonblokke til formuren (den yderste væg i hulmuren) og bagmuren (den inderste væg i hulmuren) i huse med en isoleret hulmur. Hvis formuren er af gasbeton, er den normalt pudset. Det kan derfor være svært at se, om en pudset væg er lavet af mursten, lecabetonblokke (letklinkerbetonblokke) eller gasbetonblokke.
Siden omkring år 2000 er der i Danmark igen blevet produceret og solgt gasbetonblokke, der har en hel ydervægs tykkelse. Men blokkene er nu blevet mellem 40 og 50 cm tykke og har en overfladebeskyttelse af puds. Blokkene er også blevet mere porøse, da der er kommet flere luftporer i dem, for at de skal kunne leve op til nutidens isoleringskrav. En gasbetonblok produceret i dag vejer omkring det halve pr. kubikmeter materiale sammenlignet med de "gamle" blokke.
Den oprindelige udgave isolerede også godt nok efter den tids forhold, men i dag kan den slet ikke være med. En væg af gasbeton fra 1960'erne vil mange i dag opfatte som kold. Den nye og tykkere udgave af blokken isolerer godt. Gasbeton er et relativt billigt materiale og er af samme grund stadig meget eftertragtet af selvbyggere.
Huse nyere af dato med facader i gasbeton. Foto: H+H Danmark
Hvilke fordele og ulemper er der ved facader af gasbetonblokke?
Fordele ved gasbetonblokke
- Gasbeton har en stor bæreevne og styrke i forhold til dens vægt.
- Materialet kan genbruges.
- Materialet er relativt nemt at arbejde med, så du kan selv stable dit hus op i "byggeklodser" og lime det sammen.
- Den moderne udgave, der limes sammen, har så godt som ingen kuldebroer.
- Materialet er nemt at bearbejde med almindeligt håndværktøj.
- Materialet bliver normalt ikke angrebet af råd, da det er basisk og uorganisk.
- Gasbeton er fremstillet af naturmaterialerne sand, vand, kalk og cement.
- De nye typer blokke isolerer så godt, at der kan bygges lavenergihuse af dem.
- Materialet tåler frost.
- Gasbeton vejer ikke ret meget, så den er nem at flytte rundt på.
- Materialet er diffusionsåbent, så fugt kan vandre igennem det, uden at det tager skade.
- Blokkene er lagervare, så der er meget kort leveringstid på dem.
- Materialet kan ikke brænde.
Ulemper ved gasbetonblokke
- Vægge af de tidlige gasbetonblokke isolerer ikke så godt og vil i mange tilfælde virke kolde.
- Produktionen af gasbetonblokke har en middelhøj klimabelastning sammenlignet med lignende byggematerialer.
- Statiske beregninger, der viser, at huset kan holde til påvirkninger fra især vind, skal udføres meget omhyggeligt og kan derfor være ret omfattende. Behovet for beregninger skyldes gasbetonens lave vægt.
- Det er vigtigt, at der under husets opførelse holdes grundigt øje med, at de forankringer m.m., der er nævnt på tegninger og i beskrivelser, udføres korrekt.
- Der kan opstå skimmelvækst på indersiden af gamle gasbetonblokke, især dem med en bredde på 11 cm, da de ikke isolerer særlig godt.
- Især ældre gasbetonvægge kan revne lidt i fugerne.
- Revner kan blive ret synlige på pudsede gasbetonvægge, hvor man får et ”mønster” i pudsen, som følger fugerne i muren bagved.
- Gasbeton er meget porøst og nærmest suger væde til sig. En ubehandlet gasbetonvæg, som bliver udsat for meget vand, fx ved et rørbrud, kan blive så porøs, at man kan pille den fra hinanden med hænderne.
- Mørtelfugerne i gamle gasbetonblokke isolerer ikke så godt og er kuldebroer.
Hvorfor vælge en facade af gasbetonblokke?
Til forskel fra andre facadematerialer kan gasbeton leveres som én blok, der er op til 50 cm tyk og dermed svarer hele tykkelsen af husets ydervæg. Normalt består en ydervægskonstruktion af selve facaden, som er en formur eller en facadebeklædning, et lag isolering, evt. placeret i et træ- eller stålskelet, og en indervæg eller en indvendig beklædning.
Gasbetonblokken isolerer derimod godt nok i sig selv til at udgøre hele ydervæggen. Det gør gasbeton til et billigt og nemt materiale, da man slipper for besværet med isolering og opmuring af både en formur og en indervæg.
Når huset bygges af blokke, der er limet sammen, er det isoleret og tæt men kan samtidig ånde. Der er derfor ikke behov for dampspærre, som der ville være, hvis facaden var af træ eller fibercementplader.
Gasbeton har fået et come back indenfor dansk arkitektur, da de nye typer blokke lever op til nutiden isoleringskrav og samtidig er nemme at bearbejde. Arkivfoto
Hvornår vil det være oplagt at vælge en facade af gasbetonblokke?
Der er tre forskellige tidspunkter, hvor du skal tage stilling til, om husets facade med fordel skal opføres af gasbeton.
Bygge nyt hus
Skal du bygge nyt hus, er den moderne udgave af gasbetonblokkene, som efterfølgende pudses, en oplagt facade at tage med i overvejelserne, da det er et nemt og billigt byggemateriale.
Bygge til eksisterende hus
Skal du bygge til et hus, der er opført af de oprindelige gasbetonblokke, er det ikke længere muligt at få det samme materiale. Desuden opfylder det ikke bygningsreglementet at bygge en tilbygning med facade af de oprindelige blokke på grund af den dårlige isoleringsevne.
Skal du alligevel bygge til, kan du lige så godt samtidig efterisolere facaden udefra på det eksisterende hus af gamle gasbetonblokke og derefter beklæde efterisoleringen med samme facadematerialer som tilbygningen skal have. På den måde får du den samme facade på hele huset, og du slipper af med kolde ydervægge i det oprindelige hus.
Ændre på eksisterende hus
Skal du ændre på placeringen af vinduer eller døre i et eksisterende hus, har du brug for at kunne lukke de gamle vindues- eller dørhuller til.
Hvis gasbetonblokkene står uden overfladebehandling eller er kalkede, så fugerne er synlige, kan du lede efter gamle gasbetonblokke i genbrug. Du kan også lukke hullerne til med nyere produkter af gasbeton og efterfølgende pudse hele facaden.
Er gasbetonblokke bæredygtige?
Vi er vant til at tænke over pris, æstetik og funktion, når vi vælger materialer til vores byggeprojekter. Men i dag er der også kommet øget fokus på bæredygtige byggematerialer. 30 procent af vores samlede CO2-udledning knytter sig til vores bygninger - både dem, vi allerede har, og dem, vi bygger. Derfor skal vi være bevidste om, hvilke materialer vi bruger, uanset om der er tale om renovering eller nybyg. Der er nemlig forskel på, hvor meget det belaster klimaet at producere forskellige materialer.
Gasbetonblokke har en relativ høj CO2-udledning, der primært kommer fra produktionen og især fra den cement, der tilsættes gasbetonen. Gasbeton har derfor en højere klimabelastning og er ikke lige så bæredygtigt i forhold til fx et lignende hus bygget med træ som den bærende konstruktion. Du kan også undersøge, om det til dit byggeprojekt er muligt at bruge hampebeton, som er et biobaseret byggemateriale.
Hvad koster en facade af gasbetonblokke?
Det er billigere at bygge en facade med gasbetonblokke end at mure en dobbeltmuret væg af mursten med en isoleret hulmur. For det første er materialet billigere, og for det andet kan arbejdet gøres i en omgang, hvor en dobbeltmuret facade opføres i to omgange.
Det koster omkring 4.000 kr. inkl. moms pr. m2 at opføre en facade med de nuværende gasbetonblokke, også kaldet termoblokke, og det er inkl. udvendig pudsing med specialepuds (priser januar 2017). Men så har du til gengæld også en færdig ydervæg, hvor indersiden bare skal spartles, inden du maler eller tapetserer den.
Gasbetonvæg.
Hvor længe holder en facade af gasbetonblokke?
En facade af gasbeton holder længe. Den reelle levetid kendes ikke, men huse, der er bygget i 1950'erne, står stadig i dag - over 50 år senere, uden at der er nogen nævneværdig forvitring eller nedbrydning af facaden.
Hvor meget vedligeholdelse kræver facader af gasbetonblokke?
Gamle facader af gasbeton kan godt med tiden blive en smule matte at se på. I nogle tilfælde kan det være oplagt at pudse facaden, medmindre man ønsker at bibeholde gasbetonens rå udtryk. Foto: Susie Frederiksen
Ældre facader af gasbetonblokke fra 1950'erne og frem til 1970'erne betragtes i dag som grå og grimme, hvis de ikke har fået en overfladebehandling. Men en kalkning af ydervæggene kan ændre på udseendet, hvis man ønsker det. Når væggen kalkes, kan stenenes og fugernes konturer stadig ses tydeligt.
De oprindelige blokke kan også pudses, så huset får en pudset facade. Ulempen er at der let opstår revner langs fugerne, som ses tydeligt i pudsen. Man skal regne med en del vedligeholdelse, hvis man vælger at pudse overfladen. Moderne facader af gasbetonblokke står som regel pudsede og skal derfor vedligeholdes på samme måde som en anden pudset facade.
Gamle gasbetonvægge, som er dårligt isoleret og til tider virker kolde, kan med fordel efterisoleres udvendigt. Huset kan på den måde beholde gasbetonvæggen som bærende bagmur.
