Der er ofte problemer med fugtige kældervægge. Det skyldes typisk, at der trænger vand ind - enten fra jorden under kældergulvet, eller fra jorden på den anden siden af kælderens vægge.

Mange vælger at opsætte gipsplader eller bruge plastmaling, som er tæt (ikke-åndbar), for at holde fugten væk. Dette løser ikke problemet, men er med til at forværre det, da fugten indkapsles. Det vil få fugten til at trænge længere op i væggen, fordi den ikke kan komme ud.

Hvor der er fugt og organisk materiale i kombination med dårlig udluftning, vil der være risiko for skimmelsvamp og dårligt indeklima.

Problemet er størst i ældre kældre (fra før 1950). I sådanne kældre er kældervæggen ofte muret op af mursten, som kan suge meget fugt til sig. Kældervæggene kan også være støbt af beton i dårlig kvalitet, som også kan være opfugtet og dermed problematisk.

Det er vigtigt at påpege, at uanset kælderens tilstand, er en kælder ikke beregnet - eller grundlæggende egnet - til beboelse. På trods af det ønsker mange at inddrage kælderen til beboelse, men inden at du igangsætter noget, bør du få en byggesagkyndig til at kigge på din kælder og vurdere om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at opholde sig i kælderen i længere tid ad gangen.

Tegn og virkning på fugtige kældervægge

Fugtige kældervægge giver dårligt indeklima. Et dårligt indeklima gør kælderen uanvendelig til andet end kortere ophold, eller til opbevaring af ikke fugtfølsomme emner.

Fugten medfører risiko for råd og svamp i træværk og trækonstruktioner.

Fugt i kældervægge kan have en eller flere årsager:

  • Indtrængende grundfugt (både væg og gulv).
  • Indtrængende regnvand.
  • Revnede nedløbsbrønde.
  • Revnede afløb eller kloakrør.
  • Revner i kælderydervægge.
  • Dårlig udluftning.
  • Ældre kælderydervægge udført i dårlig kvalitet.
  • Mangelfuld fundering.
  • Manglende fugtspærre.

Løsning på fugtige kældervægge

Har du fugtproblemer i dine kældervægge, bør du sikre, at væggene kan ånde. Det gøres ved at fjerne evt. indvendig beklædning på væggene og eller evt. plastikmaling. Herved får væggen luft - og risikoen for skimmel og svamp mindskes betydeligt.

Der er principielt fire typer tiltag, alt efter hvor omfattende problemet er:

  • Opvarmning
  • Udluftning
  • Omfangsdræn m.v.
  • Mekanisk hindring af fugtopstigning.

Opvarmning

Som regel har kælderen tidligere været opvarmet af en eller anden form for fyr, som har leveret varme til huset. Det er altid en god idé at etablere radiatorer i en kælder, når den oprindelige varmekilde er væk. Det er også en god idé at isolere varmerør i kælderen, da de ellers afgiver en masse varme under stueetagens gulv, hvor der ikke er brug for den.

Etablér udluftning

En kælder skal luftes ud. Bygningsreglementet anbefaler tilførsel af frisk luft vha. en eller flere udeluftventiler i hvert kælderrum afhængigt af rummenes størrelse. Desuden en aftrækskanal fra et kælderrum – helst det mest fugtbelastede – som regel vaske/tørrerummet. Alternativet til en lodret aftrækskanal er en fugtstyret ventilator.

Husk, at den relative luftfugtighed er større indenfor om sommeren, hvilket kræver, at indstillingen på ventilatoren skal ændres. Den skal sættes til mindst 60 %. Ellers kører ventilatoren konstant og hiver varm, fugtig luft ind i kælderen og forværrer problemet. Forår og efterår kan ventilatoren indstilles til mindst 50 % og om vinteren til mindst 40 %.

Etablér omfangsdræn

Kældervæggen skal blotlægges til under kældergulvniveau. Ydervæggen afrenses for løse sten og dårlig beton og berappes, så overfladen bliver så jævn og tæt som muligt. Væggen skal være vandtæt, men diffusionsåben.

Omfangsdræn lægges i grus eller sten ned under kældergulvniveau, og kælderydervæggen isoleres udefra. Hvis du vælger diffusionsåben isolering, kan væggen også afgive fugt udadtil. Mineraluld, Isodrän og coatede letklinker er mere diffusionsåben end polystyren, som er det mest brugte materiale. Der bør fyldes til med et drænende lag i et 20 cm tykkelse op ad isoleringen.

Væggene i kælderen kan være op til flere år om at tørre. Du bør derfor vente op til to år med udbedring af pudsafskalninger på indvendig side. Hvis du vælger en saneringspuds, holder pudsen længere. Væggene kan først males efter endnu længere tid. Der bør vælges en diffusionsåben maling, så fugt kan komme ud af væggen.

Etablér mekanisk hindring af fugtopstigning

Hvis kældervæggene suger fugt nedefra, bør der etableres en fugtspærre mellem fundament og kældervæg. Der findes to metoder, som har dokumenteret virkning – enten at indlægge murpap i en fuge mellem murstenene, eller at presse en metalplade ind. I begge tilfælde i korte stykker ad gangen – ca. en meter – og med en smule overlap.

Den første løsning er nemmest at udføre, da den anden kræver en maskine som presser pladen ind. Maskinen skal kunne komme ned i kælderen, for at arbejdet kan udføres. Desuden duer metoden kun, når der er tale om murede kældervægge.

Indvendig behandling af fugtige kældervægge med fx. saneringspuds (specialmørtel) og silikatmaling er en god løsning for at få kældervæggen til at ånde. Vælger du kun at behandle kældervæggene indefra, uden at etablere omfangsdræn og isolering, kan den indvendige maling og puds kun forventes at holde i få år, inden at det begynder at skalle af igen. Den udefrakommende vandindtrængning vil med tiden medføre, at puds og maling skaller af igen.

Kontakt en fagmand, fx en byggeteknisk rådgiver, som kan give råd og vejledning. Det vil være ærgerligt at foretage reparationer, som måske i bedste fald er nyttesløse og i værste fald gør større skade på huset.