Engang var den kommunale genbrugsplads et sted, hvor det gjaldt om at opholde sig i så kort tid som muligt. Man kørte ind på pladsen, grovsorterede til ”haveaffald” eller ”småt brændbart” og skyndte sig at køre ud igen. Men den form for brug af genbrugspladserne er ved at ændre sig. 

– Der er kommet en ny måde at tænke genbrugsstationer på, forklarer Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius. 

– Vi skal til at lære, at genbrugspladsen ikke bare er det sted, hvor vi kører hen med vores skrammel, men et sted, hvor du kan tage hen og få eller købe noget genbrug, fortæller han. 

Indretning af genbrugspladser varierer

Hos Dansk Affaldsforening er man med til at rådgive om indretningen af de udvidede genbrugspladser. Selvom de har søgt inspiration i andre lande, så er Danmark førende, når det kommer til genbrug af affald. 

– Danmark ligger i den høje ende. Hvis vi skal søge inspiration til, hvordan man laver en god genbrugsplads, så kan vi næsten kun besøge os selv og hinanden, udtaler Nana Winkler, der er specialkonsulent hos Dansk Affaldsforening. 

Hver kommune har sit eget bud på, hvordan man nytænker indretningen af genbrugspladserne. Nogle steder anlægger man helt nydesignede pladser, andre steder ændrer man på indholdet inden for de eksisterende rammer.

Syv nye tendenser på danske genbrugspladser

  1. Walk the talk. Landets nybyggede genbrugspladser er ofte selv bygget af genbrugsmaterialer, der som regel bliver fundet hos nogle af kommunens nedrivningsprojekter. På den nybyggede genbrugsstation i Københavns Sydhavn har man fx genbrugt betonen fra den gamle skorsten på Amagerforbrændingen.
  2. Kundepleje. På genbrugspladserne er man begyndt at ansætte en ny type medarbejdere, der har erfaring fra kundeservice. Tidligere var det en vigtig kompetence, at du kunne styre en gaffeltruck eller betjene en kran, men i dag er det vigtigere, at du kan tale med folk, da kommunikationen med borgerne er et centralt værktøj i den cirkulære økonomi.
  3. Not too cool for school. De fleste nyanlagte genbrugspladser har indrettet faciliteter, der skal rumme de skoleklasser, som kommer på besøg for at bliver undervist i genbrugssortering.
  4. Container-nudging. Der bliver arbejdet med rækkefølgen af containernes opstilling på pladsen. De første containere, borgerne møder, er de containere, man gerne vil have flest ting i, hvorimod de ikkegenbrugelige kategorier som ”småt brændbart” står bagerst. 
  5. Døgnåbent. Flere steder i landet bliver der eksperimenteret med døgnåbne pladser, så folk ikke skal holde i kø til pladsen efter arbejde, men kan køre hen med affald, når det lige passer. 
  6. En ny slags skiltning. Erfaringen viser, at folk sjældent læser skiltene på containerne, men orienterer sig ved at kigge på indholdet. Er det fx metal eller glas? I stedet for almindelige skilte kan containere blive præsenteret ved fx at have en gammel havestol stående foran med brugte havemøbler. 
  7. Lettilgængeligt. Det kan være svært at bære en tung genstand op ad en metaltrappe for at vippe den ned i en stor container. På nogle pladser begynder man at eksperimentere med nedsænkede containere for at gøre det så let som muligt for borgerne at aflevere deres materialer. 

Tre anderledes genbrugspladser

Værdiparken i Skanderborg
Her bruger de ikke længere ordet affald; de har i stedet en værdipark med værdispande. Stedet drives af Renosyd og er indrettet med træer, buske og bænke, så pladsen får et parklignende udseende. 

Sorteringsbillen i Hjørring
AVV, der driver kommunens genbrugspladser, har indrettet et rullende kreaværksted i en varevogn, der går under navnet Sorteringsbillen. Der er plads til 12-14 børn ad gangen i bilen, hvor de kan lære om affaldssortering og kreativ brug af genbrugsmaterialer. 

Studenterstartpakke fra genneren
I Aarhus har genbrugsstationen REUSE taget ekstra hensyn til byens mange studerende og samlet ”startpakker” med køkkenservice til de unge, der flytter hjemmefra for første gang. Der er service til seks personer i hver kasse. Startpakkerne er gratis.

Fra byttecentral til genbrugsbutik

For 10-15 år siden begyndte der at dukke byttecentraler op på genbrugspladserne. Idéen var, at borgerne kunne sætte ting ind, der stadig fungerede, men som de ikke selv havde brug for, og som andre kunne drage nytte af. Tanken var sympatisk, men i praksis gav ordningen en del problemer. 

– I længden var det ikke til at administrere. Der kom folk, som tømte hele skure, men bagefter kun tog det, de selv skulle bruge, og smed resten i vejkanten, siger Henrik Bisp og fortsætter: 

– Så byttecentralerne blev nedlagt igen, men i de seneste par år har vi set, at der sker nogle af de samme tiltag, men under styrede forhold. 

På en del af de danske genbrugspladser findes der i dag regulære genbrugsbutikker, hvor folk kan købe brugte varer til en fornuftig pris. Det er forskelligt, hvordan den enkelte kommune har skruet butikken sammen. På den nybyggede genbrugsplads i Sydhavnen i Københavns Kommune er det stedets ansatte, der driver butikken, som udbyder mini-engros. I Kolding har kommunen indgået et samarbejde med en privat genbrugsbutik, der står for indsamling og salg af varer i en genbrugsbutik placeret på en af kommunens genbrugspladser. 

Genbrugspladsen er for alle danskere

Tendensen med at oprette butikker direkte på pladserne, og at genbrugspladsen er blevet et sted, hvor man opholder sig i længere tid, har medført en ændring i, hvem der tager derhen.

– De nye pladser tiltrækker hele familien. Lidt karikeret sagt, så tømmer far bilen, mens mor og børnene tjekker genbrugsbutikken, siger Nana Winkler fra Dansk Affaldsforening. 

Idéen er ikke blot at få genbrugt flere af de materialer, der før ville blive brændt. Derimod er det meningen, at genbrugskøbene skal erstatte nykøbet, hvor det lige nu er et tilkøb. 

Mange af de nye tiltag henvender sig især til de almindelige borgere, der benytter sig af genbrugspladserne, men flere steder har man også fokus på håndværkerne. 

Hos AffaldPlus i Næstved har man lavet en PlusByg-afdeling, hvor lokale håndværkere gratis kan indlevere deres restmaterialer med henblik på videresalg i stedet for at betale for at aflevere det som affald. 

– I fremtiden, når du skal købe byggematerialer, kan det være, du begynder med at køre forbi den lokale genbrugsplads i stedet for at køre direkte hen i nærmeste byggemarked, siger Henrik Bisp fra Videncentret Bolius. 

Bæredygtigt potentiale i genbrug af affald

Bygge- og anlægssektoren i Danmark genererer store mængder træaffald, ca. 50.000 tons hvert år. Der er et stort bæredygtigt potentiale i at få det genbrugt, så det ikke som nu skal gå op i røg. 

– I fremtiden vil genbrugspladserne komme op på niveau med byggemarkederne. Omvendt ser man også byggemarkeder nærme sig genbrugspladserne, når de begynder at tage genbrugsvarer ind i deres sortiment. Der er en bevidsthed om genbrugstanken, når de begynder at gå med på den bølge, siger Henrik Bisp.

Hos en nordsjællandsk afdeling af byggemarkedet Stark har man fx eksperimenteret med at sælge brugte materialer, som de henter på byggepladserne. 

Hos Dansk Affaldsforening håber Nana Winkler, at den cirkulære økonomi i fremtiden helt ændrer på folks brug af genbrugspladserne. 

– Jeg håber, at de ting, der skal genbruges, slet ikke når ind i affaldssystemet på genbrugspladsen, men at det bliver opsnappet før det. Vi skal have byggemarkederne på banen, slutter hun.