Et historisk rids
Ideen om sommerhuse eller fritidshuse er velkendt langt tilbage i historien. Romerne havde landhuse, og vores konger og adel havde lystslotte og sommerresidenser. Idealet for sommerhuset er, at det er landligt beliggende med god adgang til naturen og gerne med udsigt. Selve huset skal være uformelt og afslappet for at danne rammen om det mere enkle og frie liv.
De første sommerhuse i Danmark blev bygget for over 100 år siden. Her var det kun landets allerrigeste der havde råd til denne luksus. Sommerhusene var inspireret af italienske landsteder eller af de nordiske træhuse og ofte bygget af landets bedste arkitekter.I løbet af 1890'erne udstykkedes det første sommerhusområde i Hornbæk og samtidig blev de nybyggede landsteder mindre og derfor også opnåelige for det velhavende borgerskab. Arbejderklassen havde i stedet for de fine sommerhuse, kolonihavehuse og lejede nyttehaver.
Med Ferieloven i 1938 fik alle ret til 2 ugers sommerferie, og det gav flere lyst til at have deres eget sommerhus. Pengene var dog stadig små, så mange af sommerhusene fra den tid og flere år frem er meget beskedne. Vi kender dem den dag i dag som små ydmyge, men hyggelige sommerhuse, hvoraf mange er blevet bygget om én eller flere gange.
I 1970’erne kommer det store byggeboom for parcelhuse, og det samme gælder for sommerhuse. Der bliver bygget massivt i områder ved Blokhus og Løkken, i Odsherred, på Falster, ved Hornbæk og Tisvilde.
Sommerhusbyggeriet udvikler sig på mange områder ligesom parcelhusbyggeriet. Langt de fleste sommerhuse er typehuse og ligner til forveksling hinanden. I løbet af 1900-tallet satte flere arkitektkonkurrencer lidt skub i ideerne, og det har resulteret i mange gode sommerhuse præget af opfindsomhed. Der er i dag ca. 224.000 sommerhuse i Danmark.
Hvilke love og regler gælder for sommerhuse?
Der er love fra flere forskellige ministerier, som regulerer brugen af sommerhuse. Reglerne omhandler bl.a. hvordan et sommerhus må benyttes og ændringer af sommerhuset m.m.
Planloven
Planloven beskriver, hvordan og til hvad et sommerhus må anvendes. Det er ifølge Planloven fx forbudt at bo hele året i et sommerhusområde. Formålet med Planloven er at bremse uplanlagt byggeri og beskytte det åbne land og dermed værne om rekreative områder.
Du kan dog godt bo i dit sommerhus hele året, hvis du opfylder ét af følgende kriterier:
Kystloven indeholder både retningslinjer for skovbeplantning og bebyggelse ved kysten og for, hvordan du må bygge om på et sommerhus nær kysten. Foto: Byrd
- Hvis du har ejet dit sommerhus i ét år og tilhører en af følgende grupper: Folkepensionist, førtidspensionist, efterlønsmodtager, modtager af fleksydelse eller hvis du er 60 år eller derover og er gået på pension.
- Hvis du har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde - og retten ikke senere er bortfaldet.
- Hvis du har fået dispensation af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori dit sommerhus ligger.
Er du pensionist, og opfylder du et af ovennævnte kriterier, så du må benytte dit sommerhus som helårsbeboelse, har din ægtefælle, samlever eller nært beslægtede - sammen med dig - også ret til at benytte huset som helårsbeboelse.
Ved særlige tilfælde kan der gives dispensation, til at benytte sommerhuset som helårsbolig, selvom ovenstående krav ikke opfyldes. Du kan læse mere om dispensationen her boligejer.dk.
Danmark er inddelt i 3 zoner: byzone, landzone og sommerhusområde. Af Planloven fremgår det, hvor sommerhusområderne ligger, og hvor der i fremtiden kan/må udlægges nye sommerhusområder.
Planloven administreres af By-, Land- og Kirkeministeriet.
Strandbeskyttelseslinjen omfatter generelt arealet op til 300 meter bag strandbredden - i sommerhusområder dog kun 100 meter eller mindre. Arkivfoto.
Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven har til formål at værne om landets natur og miljø. Loven tilsigter bl.a. at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr, planter og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige værdier.
Loven indeholder både retningslinjer for skovbeplantning og bebyggelse ved kysten og for, hvordan du må bygge om på et sommerhus nær kysten. Strandbeskyttelseslinjen er en beskyttelseszone langs kysten, hvor der ikke må bygges på. Den defineres generelt til at strække sig fra kysten og 300 m ind i landet, men for visse sommerhusområder kun 100 meter eller mindre
Kystloven administreres af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet.
Bygningsreglementet
Byggeloven er grundlaget for bygningsreglementet. Bygningsreglementet dækker også over sommerhuse. Du skal overholde bygningsreglementets bestemmerlser, både når du bygger nyt sommerhus, og når du bygger til eller om.
Bygningsreglementet administreres af Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Erhvervelsesloven
Denne lov beskriver, hvem der har lov til at købe sommerhus i Danmark uden at bo i landet. Som hovedregel skal du have fast bopæl i Danmark eller tidligere have boet sammenlagt 5 år i Danmark for at kunne købe et sommerhus.
Erhvervelsesloven administreres af Justitsministeriet.
Byggeteknik og efterisolering
Langt de fleste sommerhuse blev (og bliver) stadig bygget af træ. Det er et materiale, der fornemmes varmt og hjemligt, hvilket passer godt til det uformelle ferieliv, samtidig med at det er billigt, og det egner sig rigtig godt til selvbyggeren.
Mange af de gamle eller ældre sommerhuse er slet ikke bygget eller isoleret til at blive brugt om vinteren. I takt med at sommerhusene benyttes mere og mere om vinteren, bør især de ældre sommerhuse forbedres byggeteknisk.
De stigende elpriser gør det dyrt at tænde for varmen om vinteren.
Mange sommerhuse har fået luft til luft varmepumper, så elforbruget reduceres. Varmepumpen er typisk forsynet med et opkaldsmodul, således at du blot giver besked om at starte varmen, så der er varmt når du er fremme. Trods varmepumpens reducering i elforbruget kan det være en ide til at efterisolere et gammelt sommerhus, hvis du også vil benytte det om vinteren. Særligt vigtigt er det, hvis du gerne vil anvende sommerhuset som helårsbolig.
Luft til luft varmepumper er blevet populære hos sommerhusejere pga. de energibesparende fordele. Arkivfoto.
Det er dog vigtigt, at du tænker på sommerhusets konstruktion som en helhed, når du vil isolere det. I et hus, der er isoleret eller efterisoleret, er der større forskel på inde- og udetemperaturen om vinteren.
Når den varme, dampholdige luft inde i huset møder den kolde ydervæg og konstruktion, køles den ned og fortættes til vand, som lægger sig som kondens på de kolde overflader. Der bør derfor sikres med en dampspærre, som hindrer kondensen i at lægge sig som vand, for at undgå råd, svamp og skimmel.
En dampspærre er en fast bestanddel i alle nye byggerier, og selvom det i bygningsreglementet ikke er et krav for sommerhuse, anbefales det at montere en dampspærre, hvis du vælger at efterisolere eller benytter huset i længere tid i vinterperioder. Hvis du ikke bruger dit gamle sommerhus om vinteren, skal du ikke være bekymret over, at der ikke er dampspærre. Men det er altid en god ide at holde huset frostfrit.
En dampspærre kan dog betyde, at der ophobes mere fugt i huset, da konstruktionen bliver mere tæt og fugten der opstår inde i huset får sværre ved at komme ud. Derfor er det vigtigt med god udluftning og ventialtion i huset både vinter og sommer.
Om huset har dampspærre eller ej, er udluftninh en rigtig god ide. da det samtidig forbedrer husets indeklima og forebygger mod den velkendte ”sommerhuslugt”. Særligt når huset er periodevist opvarmet er udluftning vigtigt, da den ”brugsfugt” der opstår når man opholder sig i det optages af træpaneler, møbler og tekstiler, når sommerhuset forlades og det køles ned igen. Eventuelle udluftningsventiler bør derfor stå åbne, når huset forlades igen.
Forsikring af sommerhuse
Det er ikke et lovkrav, at du har en brandforsikring. Men din bank eller dit realkreditinstitut vil normalt kræve, at huset er brandforsikret, for at du kan låne penge i det. Dit hus stilles nemlig som sikkerhed for lånet. Flere forsikringsselskaber har en særlig fritidshus-/ sommerhusforsikring, som inkluderer en brandforsikring.
Forsikringen dækker alle bygninger på grunden, hvis de brænder, hvis der sker skader ved storm og skybrud, eller hvis noget af dit indbo bliver stjålet. Derudover har du mulighed for at tegne forskellige tillægsforsikringer som fx indbo, udvidet elektronikforsikring eller for rådangreb. Det er meget normalt, at forsikringsselskabet sender en konsulent ud, som skal vurdere sommerhusets stand.
Du kan læse mere om fritidshusforsikring på Forsikringsoplysningens hjemmeside, som er forsikringsselskabernes fælles informationstjeneste.
Med en sommerhusforsikring dækkes alle bygningerne på din grund, i tilfælde af brand. Arkivfoto.
