Sommerhusudviklingen i kvadratmeter

  • I 1930’erne var et typisk omkring 20 m2. Men faktisk kunne man få huse helt ned til 9 m2.
  • I 1980’erne var et typisk sommerhus på 40-60 m2.
  • I 2000’erne er et typisk sommerhus 60-80 m2. Men flere er helt op mod 200 m2.
  • I 2022 er et gennemsnitligt dansk fritidshus på 89,5 m2.

Ideen om sommerhuse eller fritidshuse er velkendt langt tilbage i historien. Romerne havde landhuse, og vore konger og adel havde lystslotte og sommerresidenser. Idealet for sommerhuset er generelt, at det er landligt beliggende med god adgang til naturen og gerne med udsigt. Selve huset ses oftest at være uformelt og afslappet for at danne rammen om det mere enkle og frie liv.

Denne feriekultur, med sommerhus og hvor man kommer tættere på naturen, har en lang historie bag sig, Standarden har dog ikke altid været så privilegeret, som den er i dag.

Sommerhusene er blevet større og lysere med tiden. Der er kommet varmt vand, bedre senge, opvaskemaskiner, trådløst internet og meget andet til i årenes løb. Saunaer og spabade har også haft sit indtog og er dog smuttet igen.

Hvorfor startede man med at tage på landet om sommeren?

Sommerhuset som ferieform har mange år og tiders skiften på bagen. Når du sidder i brændeovnens skær i dit sommerhus og spiller spil, eller er smuttet udenfor for at få frisk luft på en gåtur i naturen, skal du forestille dig, at tusindvis af danskere har gjort det samme siden 1700-tallet.

Det hele begyndte nemlig i 1700-tallet, hvor det kom på mode at være ’landliggere’ om sommeren. Her var det dog kun adelen, der havde råd til at bygge landsteder, især i Nordsjælland.
 

Se billedserien

Vidste du, at……

  • Der findes cirka 230.000 sommerhuse i Danmark. Hovedparten er bygget i 1960’erne.
  • De fleste af de danske sommerhuse ligger i Vestsjælland, Nordsjælland, Nordjylland og Vestjylland.
  • Afstanden mellem sommerhusejeres helårsbolig og sommerhus ligger i gennemsnit på godt 50 kilometer.
  • De fleste sommerhusejere har været over 45 år, før de købte deres sommerhus - de fleste sommerhusejere er således midaldrende eller ældre
  • Rigtig mange børnefamilier bruger sommerhuse, men ofte er det forældrene eller andre slægtninge, som ejer dem.
  • Sommerhusejere kommer fra en meget bred social klasse. Der har dog i de senere år været en tendens til, at det igen er de mest velstillede, der har sommerhus, fordi priserne har været stigende.
  • Det er en myte, at mange lejlighedsejere eller lejere har sommerhus - forestillingen om den perfekte kombination af stenbro og natur har ikke hold i virkeligheden. Faktisk ejer de fleste sommerhusejere også et parcelhus eller en villa.
  • Sommerhuse bliver ofte brugt som en slags buffer i økonomien og bliver solgt ved store livsændringer, hvor man pludselig har brug ekstra penge – som skilsmisse eller flytning.
  • Det nu er blevet nemmere at købe billige helårsboliger i yderområder i Danmark – blandt andet Lolland, Gudborgsund, Vordingborg og Langeland kommuner - og derefter få lov til at bruge dem som sommerhuse. Det er et resultat af den nye fleksboligordning, hvor man i en række kommuner kan søge om at bruge parcelhuse, villaer og landejendomme som fleksboliger – det vil sige, at man selv bestemmer, om man bruger dem som helårsboliger eller sommerhuse.

I begyndelsen blev landstederne ikke nødvendigvis placeret ved kysterne. Man byggede sine store og dyre palæer i naturskønne omgivelser, fordi man ville tættere på naturen. Da jernbanen blev etableret i starten af 1900-tallet, ville man hellere have landsted tæt på den end vandet, fordi man skulle kunne komme lettere dertil. En tendens der ikke har varet ved, da bilerne blev det primære transportmiddel for danskerne, og man var dermed ikke i samme grad afhængig af jernbanen. 

Hvornår blev det populært at have sommerhus ved kysterne?

Mange danske kunstnere opdagede i slutningen af 1800-tallet lyset og strandene ved Skagen og Hornbæk, og det satte bl.a. gang i trenden med at søge mod kysterne.

Det var også i slutningen af 1800-tallet, at traditionen med at bade i havet endelig kom til Danmark fra England. Især på Fanø, hvor man ved lavvande kunne køre ud med store badevogne. Efter at have klædt om i vognen, kunne man ærbart sænke sig ned i bølgerne. Når man var færdig med at bade, hejste man et flag, og så kom hest og kusk og trak badevognen ind igen.
 

Hvordan opstod sommerhusudlejning?

Badeturismen satte også gang i udlejningen af huse. På Fanø var mange af de gamle skipperhuse indrettet med en lille vinterafdeling, der ikke krævede så meget opvarmning og en større sommerafdeling, som kun blev åbnet op om sommeren.

Omkring 1910 begyndte folk at leje sommerafdelingen ud, grundet den opståede kystturisme.

Rigmænd så også deres mulighed for at få penge ud af den nye ferietendens og tiltrække turister fra Nordtyskland – og sådan blev Lakolk Nordseebad og Fansø Nordsøbad til.

Her blev både bygget kæmpe badehoteller, pensionater og sommerhuse, som blev lejet ud. På Rømø byggede man en del hytter i norsk og schweizisk hyttestil, mens kæmpestore, storslåede villaer i træ prægede Fanø.

Hvornår vandt det arkitekttegnede sommerhus indpas?

Også i Nord- og Nordvestsjælland og på flere af de danske øer begyndte flere og flere sommerhuse at blive bygget. Selvom det var de bedst stillede, som havde råd til sommerhusene, blev de alligevel ofte bygget som dårlige kopier af norske fjeldhytter og i andre faconer, som tidens arkitekter ikke var imponerede over.

Det fik i 1912 Politiken og Akademisk Arkitektforening til at udskrive en arkitektkonkurrence, fordi man gerne ville se nogle bud på nogle pænere huse i mere dansk byggestil. Det blev en stor succes, og flere af husene blev efterfølgende bygget. Blandt andet i Tibirke Bakker, hvor man lavede den første egentlige sommerhusudstykning.

Grundtanken bag de arkitekttegnede sommerhuse på den tid var, at de skulle passe ind i landskabet.

Hvornår fik den almindelige dansker råd til et sommerhus?

I 1930’erne kom det næste ryk i sommerhusudviklingen. Danskerne fik nemlig ret til 2 ugers ferie om året, i forbindelse med vedtagelsen af den første ferielov i 1938. Fagbevægelsen begyndte dertil også at bygge feriebyer, hvor almindelige arbejdere kunne få lov til at leje sig til sommerhuse.

For første gang var det ikke kun rigmandsfolk, som kunne købe et sommerhus. Faktisk var der ikke stor rift om dem, så man kunne få husene ret billigt flere steder. Dette var tilfældet i Kerteminde, hvor man byggede  bittesmå skure uden strøm og vand.

Sommerhusenes udseende udviklede sig på dette tidspunkt i flere forskellige retninger. Man så alt fra ombyggede ishuse, jernbanevogne, små hytter og badehuse bygget af billigt træ til store flotte arkitekttegnede huse af for eksempel Arne Jacobsen og Poul Henningsen. I disse huse var der tænkt nøje over husets placering på grunden i forhold til udsigt og lysindfald.

Hvorfor boomede sommerhusbyggeriet i 1960’erne?

Sommerhusboomet ramte først for alvor Danmark i 1960’erne og langt størstedelen af de sommerhuse, vi har i dag, er bygget i 60’erne.

De mange sommerhuse, der blev bygget på den tid, er et symbol på det velstandsdanmark, der opstod, hvor den bredere middelklasse fik råd til et sommerhus.

1960’ernes sommerhuse var stadig i udseende meget klassisk med sortmalet træbeklædning, hvide vinduesrammer og sort tagpap. Det lille badeværelse kom indendørs, men der var ikke altid varmt vand. Soveværelserne var små, og ofte med køjesenge for at sikre sovepladser til flere. Kvadratmeterne var koncentreret i stuen, hvor der også var spiseplads, fordi køkkenet var mindre og placeret i et separat rum.

Hvornår blev sommerhusene rummelige?

I 1980’erne og 90’erne fik sommerhusene vokseværk. Det var samtidig her, varmt vand blev et must, og vaskemaskinen og opvaskemaskinen flyttede ind. Brændeovnen kom også til, og i slutningen af 80’erne blev sauna i sommerhusene også meget udbredt.

Efter murens fald ville flere og flere tyskere på ferie i Danmark, og i den forbindelse blev der bygget endnu flere og større sommerhuse. Senere i 1990’erne begyndte danskere også at holde ferie herhjemme igen, og hertil også nordmændene, der havde fået mange penge mellem hænderne. De ville gerne betale for luksus og plads, og pludselig blev der bygget huse på 200 kvadratmeter, ofte med spa og swimmingpool.

Hvordan ser sommerhusene generelt ud i dag?

Sommerhusene er ligesom danskernes parcelhuse og villaer blevet større, mere moderne og indrettet med mere teknologi. Sommerhusfølelsen består dog.

Man kunne tro, at det primært er folk, bosat i byerne, der vil ud på landet, men dette er dog ikke tilfældet. Faktisk er det langt overvejende folk, der i forvejen har råd til parcelhus, som har også har råd til sommerhus. Sommerhusene kommer således i høj grad til at minde om parcelhusene i komfort og funktionalitet.

Den stigende komfort i husene har også gjort, at sommerhuset ikke kun er tilholdt sommeren, men i stedet hele året - og har dermed også fået titlen fritidshus. I de fleste tilfælde søger husene dog alligevel, via deres form, udtryk og beliggenhed, stadig at give fornemmelsen af et anderledes og enklere liv tættere på naturen.

Danskerne bygger og køber sommerhuse til sig selv – ikke til udlejning

I 1990’erne – inden finanskrisen – var der mange danskere, som begyndte at bygge sommerhuse til ren udlejning. Denne tendens har dog ændret sig, bl.a. grundet sommerhusenes pristigninger, og mange sommerhuse blev dermed købt og bygget til eget brug - her med udlejning blot som en ekstra bonus. 

Trods denne udvikling er det dog stadig polulært at leje de danske sommerhuse. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2022 i alt 23,3 millioner overnatninger i udlejede danske sommerhuse. Til sammenligning var der i 2007 16,5 millioner overnatninger.

Sommerhusboom under coronapandemien

Coronapandemien rystede for alvor op i danskernes ferievaner. Med strikse rejserestriktioner var det besværligt at rejse ude for landets grænser, og flere danskere måtte dermed nyde sommeren i Danmark. Dette skabte et boom i både sommerhusudlejningen herhjemme, samt i køb af sommerhuse, hvor der her skete en rekordhøj stigning. I bare 2. kvartal af 2020, blev der solgt 5.814 sommerhuse, hvor der året før, i samme kvartal, blev solgt 3.066 huse. 

Denne udvikling er dog ikke fortsat i helt samme tempo, siden landet åbnede op og udenlandsrejser igen blev en realitet for danskerne. Salgstempoet er dog stadig en del hurtigere end før coronapandemien, så noget tyder på at ferierne tilbragt hjemme i Danmark har tændt sommerhusgnisten blandt flere danskere. 

Kilde: Danmarks Statistik