Hvad koster det at varme et sommerhus op?

Hvis du kun benytter sommerhuset om sommeren, er udgiften til opvarmning ret beskeden sammenlignet med et helårshus. I de fleste ældre sommerhuse klarer man sig typisk med en brændeovn suppleret af en el-radiator på badeværelset. 

Udgiften til opvarmning vil være få hundrede kroner om måneden, afhængigt af husets størrelse og beboernes varmebehov.

Nogle vælger at have sommerhuset opvarmet hele året for at være sikker på, at der ikke sker frostsprængninger, og for at sikre et knap så fugtigt indeklima i de måneder, hvor huset står ubeboet.

Hvis huset bebos året rundt, kan udgiften til opvarmning og varmt vand løbe op i et ret betragteligt beløb, især hvis huset er dårligt isoleret og udelukkende opvarmes med el-radiatorer. Det årlige elforbrug til opvarmning og varmt vand i et gennemsnitligt dansk sommerhus er på ca. 5.800 kWh alt efter husets stand.

Med el som den eneste energikilde giver det en regning på omkring 8.900 kr. årligt (2019). Er det et luksussommerhus med pool med et elforbrug på 27.850 kWh om året, kan beløbet snige sig op mod 43.000 kr. årligt (2019). Det forudsætter dog, at det er registreret i BBR, at sommerhuset er opvarmet med el. Gå ned under ”Energioplysninger” i din BBR-meddelelse og tjek, at der står el/elvarme/varmepumpe som primær opvarmningsform under ”Varmeinstallation”.

Flere og flere danskere benytter sommerhuset hele året, også om vinteren. Mange tager på weekendophold eller holder jule- og påskeferie i deres sommerhus.

I 2018 var ca. 10 procent af landets sommerhuse helårsboliger. Langt de fleste helårsbeboere er pensionister, som har lov til at have fast adresse i et sommerhus.

Tendensen til helårsbeboelse er stigende, og derfor er energiforbruget i sommerhuse mere aktuelt end nogensinde.

Hvordan sparer du energi i dit sommerhus?

Du kan spare mange penge på opvarmning af både rum og vand i dit sommerhus. Her er tre steder, hvor der kan være gevinster at hente:

  1. Klimaskærm. Er huset godt nok isoleret, og er vinduerne tætte, af god kvalitet og med isolerende glas?
  2. Rumopvarmning. Bruger du energikrævende elradiatorer, eller har du fået udskiftet til en varmepumpe?
  3. Vandopvarmning. Er din elvandvarmer ny og effektiv, og er den indstillet korrekt?

Efterisolering af sommerhus - hvordan skal du gøre det?

Sommerhuse er generelt dårligt isoleret. Mange sommerhuse er opført i træ med meget lidt isolering i ydervæggene og ofte ingen eller meget lidt isolering på loftet. En efterisolering vil i mange tilfælde kunne svare sig. Ud over at spare penge på rumopvarmning får du et bedre indeklima og dermed et sundere hus. I dårligt isolerede sommerhuse er der fare for, at der opstår mug- og skimmeldannelse i vådrum, bag tapeter, bag møbler eller i husets konstruktion.

Når du efterisolerer, er det oplagt både at få isoleret ydervægge, gulve og lofter. Hvis det er muligt at isolere hulrummet i ydervæggene, er det den mest hensigtsmæssige løsning. Det kan gøres ved at tage yder- eller inderbeklædningen af, lægge isolering på og sætte beklædningen på igen. På loftet bør der, hvor det er muligt, lægges 300-400 mm isolering.

Få evt. en bygningssagkyndig til at foreslå den bedste efterisoleringsløsning til dit hus. Det er en lille investering i forhold til de komfortmæssige og økonomiske fordele, du kan opnå.

Du bør under alle omstændigheder få en fagmand til at isolere vægge og gulve, så du undgår råd- og svampeskader. Hvis der i forvejen er isoleret hen over loftet, kan du selv lægge yderligere isolering på.

Hvornår skal du skifte vinduer i dit sommerhus?

Hvis du benytter sommerhuset til helårsbeboelse, bør vinduerne have samme standard som i et helårshus, og de skal slutte tæt.

Vinduer af ældre dato med enkeltlagsruder isolerer dårligt mod kulden, men du behøver ikke nødvendigvis skifte hele vinduet. Vinduer fra før 1970 er ofte udført af godt kernetræ, som kan holde i mange år, hvis det holdes ved lige. Er træet i rammer og sprosser stadig sundt og uden råd, skal du blot skifte ruden eller montere et forsatsvindue.

Vælg lavenergiglas til yderruden og suppler evt. med et forsatsvindue med lavenergiglas. Hvis du ikke ønsker at skifte ruderne i vinduerne, bør du under alle omstændigheder montere et forsatsvindue.

Hvis vinduerne er fra perioden 1970-1990, kan træet være af en ringere kvalitet end i ældre vinduer. Her kan det være nødvendigt at lave en fuldstændig vinduesudskiftning for at skabe et godt indeklima og undgå en galopperende varmeregning. Hvis vinduerne er i god stand, kan man nøjes med at udskifte de gamle termoruder med nye energiruder.

En komplet vinduesudskiftning vil dog trods besparelsen på varmeregningen tage mange år at tjene hjem, men en sidegevinst kan være, at det giver huset en ansigtsløftning.

Hvornår skal du skifte til en anden varmekilde i dit sommerhus?

Hvis du bor i sommerhuset hele året og benytter elvarme i hele huset, bør du bestemt overveje at skifte til en anden opvarmningsform. Der kan være rigtig mange penge at spare.

Ren elopvarmning af et velisoleret sommerhus på 90 kvadratmeter koster typisk 8.900 kr. på elregningen om året, hvis det opvarmes hele året. Hvis du blot holder det frostfrit om vinteren, dvs. opvarmet til omkring 10 grader, vil det koste omkring 5.700 kroner om året. Hvis du lukker helt ned for varmen om vinteren, vil elregningen ende på knap 1.800 kr. årligt.

Varmepumpe

Det mest oplagte alternativ til elopvarmning er at lade en luft til luft-varmepumpe stå for det meste af opvarmningen. Det vil i et sommerhus på 90 kvadratmeter, hvor varmepumpen dækker 70 procent af varmebehovet, give en årlig besparelse på ca. 3.000-3.500 kr. Da en god luft til luft-varmepumpe koster omkring 18.000 kr., vil den være betalt på under 6 år.

Brændeovn

Også en brændeovn er et godt og relativ billigt alternativ eller supplement til elradiatorer. Hvis brændeovnen er en moderne konvektionstype og kan dække 70 procent af varmebehovet, ligger den årlige besparelse i forhold til udelukkende at bruge elradiatorer på løst anslået 2.000-2.500 kr. årligt.

Hvis brændeovnen er en ældre strålevarmetype, kan du overveje at skifte til en konvektionsovn, der udnytter brændet 50 procent bedre end en almindelig brændeovn.

Solfanger til sommerhus

Hvis du kun benytter sommerhuset i den varme årstid, bør du overveje en solfanger. Den monteres på sommerhusets tag og udnytter solens energi. Solfangeren kan både levere energi til rumopvarmning og til varmt vand. Det forudsætter dog, at der er installeret et vandbaseret radiatorsystem i huset.

En ekstra fordel ved solfangeren er, at du kan have vandbaseret gulvvarme om sommeren, fx i badeværelset, uden at det koster dig ekstra.

Du kan også blot bruge solfangeren til opvarmning af varmt brugsvand, hvilket vil give en stor besparelse i sommermånederne og med den rette installation også om vinteren.

Hvis du bor i sommerhuset hele året, er den økonomiske fordel ved et solvarmeanlæg ikke helt så markant, da solen som bekendt ikke skinner så meget om vinteren som om sommeren. Men det er stadig en betydelig billigere opvarmningsform end elradiatorer.

LÆS OGSÅ: Aktiv solvarme

Hvordan holder du udgiften til varmt vand i sommerhuset nede?

I de fleste sommerhuse er der ikke et vandbaseret centralvarmesystem, så opvarmning af vand sker i en eller flere elvandvarmere. Hvis elvandvarmeren er en gammel model, bør den udskiftes. Du opnår ikke blot højere driftssikkerhed, men i langt de fleste tilfælde også en mærkbar besparelse på elregningen. Nyere elvandvarmere er typisk så effektive, at elforbruget reduceres med op imod 100 kWh eller omkring 220 kr. om året.

Stil elvandvarmerens termostat på 55 grader, ikke højere. Det skal heller ikke være lavere, for så risikerer du, at der kommer legionellabakterier i det varme vand.

Hvis du installerer solfanger i sommerhuset, kan du reducere driftsudgiften til varmt vand til 0 kr. Når solfangeren kun skal levere energi til det varme vand, behøver den ikke være ret stor. Bruges huset kun i den varme tid, kan du nøjes med en solfanger på et par kvadratmeter.

Til gengæld er det en god idé at overdimensionere vandbeholderen, især hvis huset bruges om vinteren. Så har du nemlig et større "lager" af varmt vand til de dage, hvor solfangeren ikke fungerer så effektivt på grund af overskyet vejr.

En solfanger til det varme vand er selvfølgelig særlig oplagt, hvis der er en svømmepøl i forbindelse med sommerhuset. Opvarmning af så store mængder vand er ret kostbar, og her kan solfangeren reducere opvarmningsudgiften til 0 kr., hvis den er stor nok til at dække hele sommerhusets behov for varmt vand. Der skal dog et stort solfangeranlæg til, så du bør også overveje, om der er plads til anlægget på din sommerhusgrund, eller om det rent æstetisk vil kunne passe til huset.

Hvordan holdes sommerhuset tørt og lugtfrit om vinteren?

Trods flere og flere helårsbeboere i sommerhusområderne står langt de fleste sommerhuse ubrugte hen i vinterhalvåret.

For at undgå fugtskader på sommerhuset eller dårlig lugt, hvis du lukker for varmen, skal du sørge for god ventilation.

Den enkleste løsning er at installere en elventilator, som får strøm fra et lille solcellepanel. Du kan også montere en såkaldt luftsolfanger, der blæser frisk, tør og opvarmet luft ind i sommerhuset. Det er en glas- eller plasticplade i ramme, som placeres direkte på en sydvendt væg på sommerhuset. Når solen skinner, opvarmes luften i solfangeren, og den lune luft blæses via et rør ind i sommerhuset.

Hvis du vælger at lukke for varmen om vinteren, skal du være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker skader efter frostsprængninger af vandrørene. Du kan naturligvis lukke for vandet, tømme vand ud af vandrørene og tømme toiletcisternen. Men der kan stadig stå lidt vand i rørene, og hvis der er streng frost, vil vandet kunne forårsage frostsprængning.