Der er mange, der synes, at det er hyggeligt, når det sner, men som husejer kan du ikke nøjes med at nyde at se på sneen. Du har nemlig pligt til at fjerne sne og is fra dit fortov, indkørsel, havegang og trapper op til huset.

Bor du på en privat fællesvej eller en privat vej, skal du i samarbejde med de øvrige grundejere også rydde vejen.

Snerydningen skal sikre, at folk kan gå sikkert forbi, og du skal sikre, at der ikke ligger is på adgangsveje og fortove.

Glider en person på dit fortov og kommer til skade, fordi du ikke har ryddet sne, risikerer du et sagsanlæg.

I de fleste tilfælde vil det være tilstrækkeligt at skrabe eller skovle sneen væk, men underlaget kan også være så glat, at det er nødvendigt at gøre noget ekstra.

Der findes flere produkter, som enten smelter sneen og isen eller lægger sig som et skridsikkert lag oven på sneen.

Se de forskellige tømidler i videoen her

De hyppigst anvendte produkter er:

  • Vejsalt (natriumklorid)
  • Kalciumklorid
  • Magnesiumklorid
  • Grus
  • Tømidler med CMA og kaliumformiat
  • Urea
  • Kalksalpeter
  • Aske

Hvordan virker vejsalt?

Når du spreder vejsaltet, opløses natriumkloriden og lægger sig som en tynd saltlage på vejens overflade. Hvor rent vand fryser til is ved 0 grader celsius, fryser saltlagen først, når temperaturen falder til mellem minus 4 og minus 6 grader.

Fordele

  • Smelter isen effektivt.
  • Er billigt. Det koster ca. 45 kr. for en sæk med 25 kilo.
  • Er let at skaffe. Det kan bl.a. købes på tankstationer og i byggemarkeder. Der har dog været lange og hårde vintre, hvor saltdepoterne er sluppet op.
  • Er let at bruge.
  • Stopper ikke kloakkerne til, da det let opløses i sneen eller regnvandet.

Ulemper

  • Skader beton og fliser. Det kan fx ødelægge overfladen og give huller. Må ikke anvendes på betonkonstruktioner som svalegange og altaner, da jernet inde i betonen ruster.
  • Er giftigt for træer, hække og andre planter.
  • Får metal på biler, cykler og havehegn til at tære og ruste.
  • Giver ømme katte- og hundepoter, fordi huden tørrer ud.
  • Sætter grimme rande på fodtøj og kan ødelægge gulvet, hvis det slæbes ind i huset.
  • Er miljøskadeligt, da det belaster grundvandet, ødelægger jorden og er skadeligt for naturen langs veje og i søer og vandhuller.

Først snerydning, dernæst saltning

Salt kan ikke bruges til at smelte større mængder sne. Fjern derfor sneen, før du salter.

Det er mest effektivt at salte, allerede når der er udsigt til sne og frostgrader, da saltet virker bedst, inden sneen eller islaget har bidt sig fast.

Du kan spare på saltet ved at lave en saltlage. Den metode bruger de fleste kommuner. Opløs enten selv saltet i vand i forholdet 1:4, eller køb en færdigblandet saltlage. Saltlagen spreder du på fortovet, med en vandkande med spreder.

Når du bruger en saltlage, er det kun nødvendigt at bruge 5-10 gram salt pr. m2. Den anbefalede mængde for tørt salt er også 5-10 gram salt pr. m2, men du kommer meget hurtigt til at bruge mere, hvis du kaster det ud med hånden. 

Hvilke fordele og ulemper er der ved kalciumklorid og magnesiumklorid?

Kalciumklorid og magnesiumklorid er effektive tømidler. De virker hurtigere og ved lavere temperaturer end vejsalt (natriumklorid). Det er ca. 9 gange dyrere end almindeligt vejsalt og har de samme skadelige effekter på planter.

På grund af stoffets miljøskadelige effekter, bør du overveje at bruge et svanemærket tømiddel eller grus i stedet.

Hvordan skader vejsalt hække, træer og vegetation?

Vejsalt (natriumklorid) er giftigt for planter af flere årsager:

  • Klorid ødelægger planters stofskifte og udtørrer plantecellerne.
  • Natrium ødelægger jorden, så der bliver mindre luft og vand i den. Natrium fortrænger også andre næringsstoffer i jorden og ændrer jordens surhedsgrad (pH-værdi).
  • Planterne får svidningsskader, når saltet rammer planten direkte, men de værste skader opstår, når planten optager saltet gennem jorden.
  • Saltet siver ned til planternes rødder, når det regner, og sneen smelter. Om foråret, når jorden bliver mere tør, stiger saltkoncentrationen i jorden kraftigt. Samtidig er det netop på dette tidspunkt, planterne optager mest vand og flest næringsstoffer fra jorden, fordi de vokser voldsomt.
  • Mange saltskader opstår derfor om foråret, men skaderne ses normalt først, når det bliver sommer.

Typiske saltskader på træer, hække og vegetation

  • Svidningsskader på blade og nåle fra direkte saltpåvirkning.
  • Gule og visne blade eller nåle.
  • Døde knopper og skud fra året før, der visner ude ved spidsen.
  • Træer med grim vækst og en tynd krone (som en heksekost).
  • Få og små blade.
  • Træer, buske og hække, der springer ud en måned senere end normalt.
  • Tidligere løvfald.
  • Døde planter.

Hvordan undgår du saltskader på hække og træer?

Det bedste, du kan gøre for at undgå, at hække og træer får skader fra de forskellige salte, er kun at bruge grus uden salt eller et tømiddel med CMA eller kaliumformiat. I mange tilfælde er det endda tilstrækkeligt at fjerne sneen med en sneskovl.

Det kan være svært at undgå saltskader, hvis du bor op til en større vej, hvor der saltes. Ifølge forskningscenteret Skov og Landskab spredes der i gennemsnit ca. 1-2 kilo salt pr. m2 vej, og helt op til en tredjedel af saltet havner inde i rabatten.

Ved at følge disse råd, kan du begrænse skaderne på din hæk og andre planter, der vokser tæt ved vejen:

  • Beskyt hække og træer med halmmåtter, saltskærme el.lign. Måtten/skærmen skal gå hele vejen rundt om træet eller hele vejen ned langs hækken. Skærm også jorden omkring planterne, så saltet forhindres i at løbe ned til planternes rødder.
  • Fjern ikke måtten for tidligt. Der kommer tit frost sidst på vinteren, hvor planterne er særligt følsomme over for salt.
  • Læg evt. en stenkant langs hækken eller rundt om træet.

Hvilke fordele og ulemper har grus?

Grus består af små sten, som er blandet med sand og jordpartikler. Grus smelter ikke isen, som vejsalt og andre tømidler gør, men virker i stedet ved at lægge sig som et skridsikkert lag oven på sneen eller isen. Grus er meget anvendt i vores nordiske nabolande.

Fordele

  • Er billigt. 
  • Er uskadeligt for miljøet.
  • Skader ikke træer, hække og andre planter.
  • Giver ikke rust og andre skader på biler, cykler, havehegn, beton, fliser og asfalt.
  • Giver ikke ømme hundepoter.
  • Sætter ikke grimme rande på fodtøjet.

Ulemper

  • Er ikke så effektivt, da det ikke smelter is og sne. Grus til glatførebekæmpelse er derfor normalt blandet med vejsalt.
  • Det kræver snelag, hvor gruset kan lægge sig, for at den tilsigtede ruhed opnås.
  • Flyver eller regner let væk.
  • Kan i større mængder give problemer, hvis det ender i kloakken. Det begrænsede forbrug hos private husejere menes dog ikke at give problemer.
  • Skal opbevares tørt, da det ellers bliver hårdt eller klumper.
  • Er ikke miljømærket. Grus belaster ikke i sig selv miljøet, men det kan grusgravning gøre.

Hvordan og hvornår skal du anvende grus?

Før du strør gruset ud, skal du fjerne en del af sneen. For at få en skridsikker overflade kan det være nødvendigt at strø grus flere gange. Men det kræver lidt sne, hvor gruset kan ligge sig fast.

Grus, der er beregnet til glatførebekæmpelse, er normalt blandet med vejsalt for at virke mere effektivt. Brug så lidt af denne type grus som muligt, da saltet er giftigt for din hæk og dine træer.

Hvilke fordele og ulemper har tømidler med CMA og kaliumformiat?

Tømidler med CMA eller kaliumformiat er svanemærkede og de mest miljøvenlige tømidler, der findes på markedet. De er lige så effektive som vejsalt.

CMA-tømidler

CMA står for Calcium Magnesium Acetat og fremstilles af hvedekorn, der i en gæringsproces bliver omdannet til eddikesyre (Acetat), som derefter bliver neutraliseret med kalk (Calcium). Både kalk og magnesium findes naturligt i jorden, og eddikesyre er let nedbrydeligt.

Kaliumformiat indeholder kalium, som laver revner i isen og smelter den nedefra. På den måde undgår du, at vand lægger sig på overfladen. Produktet er derfor specielt godt ved isslag. Det bruges meget i lufthavne, hvor det er vigtigt, at isen smelter hurtigt, så flyene kan komme til at lande.

Fordele

  • Smelter isen mindst lige så effektivt som vejsalt.
  • Er miljøvenligt og ødelægger ikke grundvandet.
  • Skader ikke træer, hække og andre planter.
  • Giver ikke rust og andre skader på biler, cykler, havehegn, beton, fliser og asfalt. Dog kan enkelte produkter sætte aftegn på bygningsdele. Se under ulemper nedenfor.
  • Giver ikke ømme hundepoter.
  • Sætter ikke grimme rande på fodtøjet.
  • Ødelægger ikke gulvet, hvis de slæbes ind i huset under fodtøjet.
  • Fås i miljømærkede udgaver.
  • Kan anvendes på betonkonstruktioner

Ulemper

  • Er relativt dyre.
  • Ved køb af større mængder kan du være heldig at få rabat på produkterne. Det kan derfor nogle gange betale sig, hvis du går sammen med fx dine naboer om at købe stort ind.
  • Det kan være svært at finde forhandlere, der sælger produkterne i mængder til husbehov.

Hvilke tømidler er miljømærkede?

Enkelte tømidler med CMA og kaliumformiat er så miljøvenlige, at de har fået tildelt det danske miljømærke Svanen. I januar 2016 er disse tømidler, ifølge Miljømærkningssekretariatet, svanemærket:

  • AVIFORM L50 fra Addcon Nordic A/S.
  • AVIFORM S-SOLID fra Addcon Nordic A/S.
  • ICE & DUST - AWAY 25 fra Nordisk Aluminat A/S.
  • ICE & DUST - AWAY 30 fra Nordisk Aluminat A/S.
  • ICE MELT LIQUID fra Nordisk Aluminat A/S.
  • ICE-AWAY fra Nordisk Aluminat A/S.
  • ICE-AWAY 30 fra Nordisk Aluminat A/S.
  • ICE-AWAY CMA 25 fra Nordisk Aluminat A/S.

Søg på nettet efter forhandlere.

Hvordan og hvornår skal du anvende tømidler med CMA og kaliumformiat?

Tømidler med CMA og kaliumformiat er oftest flydende, men enkelte findes også som granulat.

For tømidler i flydende form er det lettest at sprøjte dem på fortovet med en ukrudtssprøjte eller lignende, så tømidlet bliver fordelt i et tyndt, jævnt lag. Det er ikke en god idé at pøse tømidlet på med en vandkande, da du så bruger alt for meget, og fortovet risikerer at blive glat.

Selvom disse tømidler er miljøvenlige, bør du alligevel ikke bruge mere end højst nødvendigt.

Hvilke fordele og ulemper har urea?

Urea kaldes også urinstof, fordi det udskilles som affaldsprodukt i opløst form i dyrenes urin. Meget urea bliver i dag fremstillet syntetisk og altså ikke af dyreurin.

Da urea indeholder 46 procent kvælstof, anvendes det som gødning i landbruget, men det kan også bruges til at tø is og sne op. Flere kommuner anvender det på fx gågader og andre steder med fliser, da det ikke har de samme skadelige effekter som vejsalt.

Fordele

  • Skader ikke beton og anden belægning.
  • Er ikke så hårdt mod hunde- og kattepoter som vejsalt.
  • Skader ikke metal på biler og cykler i samme grad som vejsalt.
  • Skåner beton og belægning på fortove og fliser.

Ulemper

  • Er ikke specielt miljøvenligt, fordi det tilfører nærmiljøet en unaturligt høj mængde kvælstof og næringssalte. Det kan fremme ukrudtsvækst og - ved ophobning - skade eksempelvis hækplanter og bede.
  • Er mindre effektivt og dyrere end almindeligt vejsalt.
  • Kan efterlade en ubehagelig "staldlugt" i skosålerne, hvis det har nået at omdanne sig til ammoniak.
  • Er mildt vandsugende. Sækken skal derfor opbevares tørt, og står det i længere tid også lufttæt.
  • Giver skader på sandsten

Hvordan og hvornår skal du anvende urea?

Urea fungerer ikke effektivt som tømiddel, når temperaturen kommer under minus 5 grader. Midlet skal spredes, inden islaget eller snefaldet sætter ind, så følg med i vejrudsigten.

Hvis du skal sprede urea igen, efter at sneen har lagt sig, skal du først fjerne sne og sjap fra fortovet med en hård kost, inden du kan sprede urea igen.

Undgå, at midlet hober sig op nær hække, træer eller lignende, da overdosering kan dræbe vegetationen.

Køber du 20 kilo urea, skulle det gerne dække 500 m2. En sæk på 20 kilo koster ca. 300-400 kr. (2016-priser) inkl. moms og miljøafgift. Urea kan købes i byggemarkeder og havecentre.

Hvilke fordele og ulemper har kalksalpeter?

Kalksalpeter er en type kvælstofgødning til haven, der har stort set samme tøegenskaber som urea. Det bør opbevares tørt og helst i en lukket beholder, fx i en spand med tætsluttende låg eller i en tæt sæk. Kalksalpeter kaldes også kalciumnitrat eller norgesalpeter.

Det er et hvidt granulat, der er fremstillet ved at blande salpetersyre og kalk.

Fordele

  • Indeholder "kun" 15 procent kvælstof modsat fx ureas 46 procent.
  • Er billigere end urea.

Ulemper

  • Er et kunstigt produkt, som kan forrykke PH-balancen i jorden og medføre næringsmangel.
  • Kan svide havens beplantninger og hække, hvis det overdoseres.
  • Er hårdt ved hænderne. Brug derfor handsker eller en lille skovl.

Hvordan og hvornår skal du anvende kalksalpeter?

Du skal sprede kalksalpeter inden islag eller snefald. Ved efterfølgende snefald skal du fjerne sne og sjap fra fortovet med en hård kost, før du spreder en ny omgang kalksalpeter.

Midlet skal spredes grundigt, så du undgår ophobninger nær planter og træer. En overdosering kan svide bl.a. planter og græs og dræbe vegetationen.

Kalksalpeter kan købes i flere byggemarkeder og havecentre. Prisen ligger omkring 60 kr. for en sæk på 10 kilo.

Hvilke fordele og ulemper har aske?

Nogle anvender også aske som tømiddel. Det skal dog bemærkes, at der fra myndighedernes side ikke er klarhed omkring, hvorvidt denne praksis strengt taget er lovlig.

Under alle omstændigheder er det en god idé kun at anvende aske som nødløsning.

I frostvejr kan aske få isen til at forsvinde, når du strør et tyndt lag de ønskede steder. Der sker en fordampning, uden at sneen smelter først. Processen kaldes sublimation. Ligesom grus kan aske også fungere som friktionsmiddel, så man ikke falder på det glatte underlag.

Fordele

  • Er et naturligt produkt.
  • Er gratis bortset fra det brænde, som har skabt asken.

Ulemper

  • Sviner temmelig meget.
  • Kan indeholde stoffer, som skader omgivelserne. Bl.a. indeholder aske meget kalk og ofte også tungmetaller.
  • Kan i større mængder give ubalance i jordbundens PH-værdi og i sidste ende gå ud over havens beplantning - især træer, som er følsomme over for skift i jordbundens PH-værdier.
  • Aske sviner på forbipasserendes bukser og fodtøj.

Hvordan og hvornår skal du anvende aske?

Du kan anvende aske fra brændeovnen, grillen eller pejsen. Du må aldrig brænde - og naturligvis heller ikke udsprede asken fra - malet, lakeret, limet eller imprægneret træ, tryksager, mælkekartoner, pap eller plast. Primært fordi asken ofte indeholder miljø- og sundhedsskadelige stoffer som fx dioxin og tungmetaller.

Det kan være svært at få aske til at ligge fast på sneen eller på ren is, så her skal ofte suppleres med et andet tømiddel. Først strør du tømidlet og derefter asken ovenpå. Asken kan evt. suppleres med savsmuld.

Der er også folk, som vælger at sprede halm oven på sneen. Halm har dog den ulempe, at det kan stoppe kloakkerne til. Og bor du i byen, kan det være dyrt at anskaffe.