Natuglen yngler hvert år i den store redekasse, som sidder højt oppe på gavlen. Her på landejendommen Kyllingborg lidt uden for Sæby i Nordjylland er den store landhave under konstant forandring. For ejeren, havearkitekt Merete Møller, vil have plads til både roser, humlebier, harer, gulspurve og i snesevis af andre danske fuglearter. 

Merete Møller er især glad for de lave, kratdannende Arvensis-roser. De er plantet for at give harerne ly, når det stormer. 

– Jeg elsker det liv, som de vilde dyr skaber i haven, siger hun.

Have med plads til insekter, fugle og pattedyr

Hendes have er et stort, løbende eksperiment, som skal give insekter, fugle og pattedyr de bedst mulige levevilkår. 

Mens hun viser rundt i haven, dukker spætmejsen op ved foderbrættet, mens en håndfuld andre fuglearter som gærdesmutte, sortmejse og grønirisk hopper rundt for at lede efter føde. Eller måske kigger de efter en rovfuglesikker redeplads i den tætte, stedsegrønne buksbom, hvor skaderne og kragerne ikke kan finde deres æg og de nyklækkede unger.

LÆS OGSÅ: Nyttedyr i haven

Buksbom er et paradis for fugle

Antallet af dyre- og fuglearter i landhaven på Kyllingborg er usædvanligt stort, men det er ikke kun fordi haven er stor og ligger lige ud til marker og en lille skov. Der plantes og planlægges også, så dyrene får det godt. 

– Buksbom er fantastisk for mange fugle, fordi den er så tæt, at de store rovfugle ikke kan komme ind. Jeg gør også meget ud af at dyrke roser med hyben, så der er føde til de vilde fugle. Klatrende roser er gode, fordi de giver muligheder for skjul og reder, fortæller Merete Møller, der også er formand for Det Danske Rosenselskabs lokale kreds i Nordjylland.

Det handler ikke kun om, hvilke buske og blomster man planter i haven, men også om det, man lader ligge. Gamle stød og rødder får lov at blive liggende i havens hjørner, fordi det giver insekterne de perfekte levesteder.

Slut med at sprøjte roser mod bladlus

Roserne får hestepærer som gødning, og sidegevinsten er masser af regnorme til gavn for fugle, pindsvin og spidsmus. Sunde roser får færre lus, og de lus, der kommer i Merete Møllers have, tager mejserne sig af. 

– Jeg har tidligere sprøjtet roserne, men gør det ikke længere, det er ikke nødvendigt. Om foråret tyvstarter jeg med at give dem flydende gødning, derfor har roserne nu en god ’madpakke’ i jorden, som holder dem sunde. Lus kan ikke lide sunde roser, forklarer Merete Møller.

Insekter og padder i kæmpe insekthotel

Inde bag syrener og de klatrende roser får kvas lov til at ligge for at skabe levesteder og skjul. Bagerst i haven har Merete Møller bygget et gigantisk insekthotel i noget, der ligner en brændestabel med grene og stammer i forskellig størrelse. Her lever ikke kun insekter, men også padder. Måske finder rovdyret lækatten også et skjul her?

– Så snart syrenerne og roserne får blade, forsvinder kvaset og grenene for øjnene. Du kan sagtens skabe en have, der er både vild og smuk, siger Merete Møller.

Frugttræer og balje med vand skaber dyreliv i haven

Hun fremhæver frugttræerne som noget, der skaber liv. Når æble- og pæretræerne blomstrer, er der føde til bierne. Og nedfaldsæblerne er fortrinlig føde for fuglene om efteråret.

Men uden vand kommer der ikke liv i en have. Så Merete Møller har altid en frisk balje vand stående. Hendes næste projekt bliver nok et egentligt vandbassin, hvor der måske også kommer guldsmede, vandnymfer, salamandere og padder til.

Nej tak til mår og rådyr i haven

Men selv for en entusiastisk dyreven er der grænser for, hvilke dyr der er velkomne.

Måren, som jævnligt besøger haven og loftet på boligen, lever på tålt ophold. Etablerer den sig fast på loftet, får den ikke lov at blive. Så kommer fælderne op.

Også når det gælder rådyrene, som springer ind fra markerne, er tålmodigheden brugt op.  

– De æder det hele, så nu kommer der altså et hegn op, siger Merete Møller. 

LÆS OGSÅ: Rådyr i haven

Ingen sprøjtegifte i haven

Hun vil plante klatrende roser ved hegnet, så det bliver en naturlig grøn væg at se på.

Selv om det ifølge Merete Møller går lidt for langsomt med at få danskerne til at skabe liv for de vilde dyr i haverne, er hun overbevist om, at det går den rigtige vej.

– De unge sprøjter langt mindre gift i deres haver. Det er det første vigtige skridt. Jeg lader også gerne ukrudtet – de vilde skærmplanter – gro i den bagerste del af haven. Allerede her er det første skridt mod den dyrevenlige have taget.