Hvordan får vi mere plads i køkkenet?

En familie vil gerne have god plads i køkkenet og skærme spisepladsen fra. Men hvordan gør vi det, spørger de arkitekterne.

Arkitekten foreslår, at køkkennet skal indrettes sådan her for at få mere plads.

Arkitekten foreslår, at køkkennet skal indrettes sådan her for at få mere plads.

Spørg om indretning

Har du brug for hjælp med indretning til din bolig? Så spørg arkitekterne.

Send dit spørgsmål til: bedrehjem@bolius.dk og skriv ”Spørg om indretning” i emnelinjen. Medsend fx foto af problemet, plantegning med mål, oplysning om hustype osv. Vi forsøger at besvare så mange spørgsmål som muligt.

- Vi vil gerne have et køkken med god plads til mange skabe/skuffer og god bordpladeplads. Der skal være plads til et hverdagsspisebord med 4 stole, vægplads til en tallerkenrække til mine kogebøger, køleskab og gulvskraldespand.

- Vi regner med, at væggen mellem køkken og stue skal fjernes helt eller delvist, og evt. skal døren til gangen blændes. I stuen skal der være plads til et større spisebord.

- Hvordan gør vi det, så begge spisepladser ikke står op af hinanden, og køkkenet er lidt skærmet fra spisepladsen i stuen? Håber, I kan hjælpe os.

Vh Tina Hackenberg

Nu ser køkkenet sådan ud.

Nu ser køkkenet sådan ud.

Kære Tina

I stedet for at have 2 spisepladsfunktioner op ad hinanden, har jeg valgt kun at have én. Spisebordet, som i det daglige har plads til 4, kan med et par mellemlægsplader udvides til 12-16 gæster, uden at der skal flyttes rundt med møblerne. På den måde bliver der plads til de ønskede funktioner i køkkenområdet, uden at der er noget, som skal skærmes af.

Åbningen mellem køkken og stue anvendes til en lille køkkenø med vask og opvaskemaskine og et par ”køkkenskriverpladser”. Jeg forestiller mig, at det høje køleskab placeres lidt skjult, og at døren fra gangen flyttes, så der bliver plads til køkkenelementerne. Emfanget kan både have aftræk gennem facaden og via et skunkrum på 1. sal.

PS: I den skitserede løsning har jeg taget udgangspunkt i at fastholde køkkenvaskens placering, da jeg ikke er bekendt med mulighederne for rørføring i kælderen.

Afklar også følgende, før I går i gang:

  • Bliver radiatoren afdækket? 
  • Kommer bordpladen ind foran vinduet, som måske åbner indad? 
  • Er der nok sikringsgrupper til det nye energikrævende køkken? 
  • Skal køkkenmaskinerne stå fremme, og hvor mange stikkontakter skal der være? 
  • Placer ikke stikkontakter helt inde i hjørnerne, da disse områder ofte bliver okkuperet af andet køkkentilbehør.

Med venlig hilsen

arkitekt maa, Thomas Hjort, m3 arkitekter

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab