Generelt kan det bedst betale sig at skifte/renovere vinduerne på ældre huse. Jo nyere huset er, desto længere bliver tilbagebetalingstiden.

For huse bygget inden for de seneste 25 år, er tilbagebetalingstiden så lang, at det næppe kan betale sig at skifte vinduerne ud med nye. Dog kan regnestykket ændre sig markant, hvis du har en dyr energiform, fx elradiatorer.

Uanset regnestykket kan der være indeklimamæssige fordele, fx mindre træk og kulde, og arkitektoniske begrundelser for at udskifte dem.

Videncentret Bolius har bedt arkitekt Rasmus Bak, ingeniør og energikonsulent Bo Thoudal fra Thoudal Rådgivende Ingeniørfirma og Videncentret Bolius' fagekspert i energi og byggeteknik, Tue Patursson, om at vurdere vinduerne i tre forskellige hustyper.

Sådan har vi lavet beregningerne

I beregningen af tilbagebetalingstiderne ved at udskifte vinduer på de 3 hustyper har ingeniør Bo Thoudal taget udgangspunkt i, at husene er opvarmet med fjernvarme til en pris på 75 øre/kWh.

Tilbagebetalingstiden varierer med andre opvarmningsformer. Fx har elradiatorer efter afgiftsreduktion en energipris på ca. 142 øre/kWh, hvilket giver en væsentligt kortere tilbagebetalingstid.

Prisoverslagene på udskiftninger er beregnet ud fra, at håndværkere løser opgaven, og er inklusive moms. Normalt er der en levetid på 30 år ved vinduesudskiftninger.

Kilder: Arkitekten: Rasmus Bak, Baks Arkitekter
Ingeniøren: Bo Thoudal, Thoudal Rådgivende Ingeniørfirma

Udskiftning af vinduer i patriciervilla fra 1920'erne

Arkitekten: Generelt gælder ved både patricier- og murermestervillaer, at datidens byggeteknik affødte et mere rigt og forfinet udtryk. Det er arkitektonisk stærke huse, som man bør passe på. Det gælder også vinduerne, der har fine, tynde sprosser i de ofte store palævinduer i modsætning til de grovere bondevinduer, man også ser fra denne tid.

Hvilke krav skal du stille til dine nye vinduer?

I bygningsreglementet er der flere krav til vinduer. Der skal fx være et vindue, der kan lukkes op i alle opholdsrum. Derudover skal vinduer i arbejds- og beboelsesrum anbringes, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne.

Ved udskiftning af vinduer skal de nye vinduer mindst have energimærke B.

Få garanti og dokumentation for, hvor lang tid garantien gælder og under hvilke forudsætninger, når du køber vinduer. Ofte er det den tømrer eller snedker, som skal udføre arbejdet, der bestiller vinduerne. Derved er det ham, der står med ansvaret, hvis størrelsen ikke passer.

Der er sædvanligvis to års garanti, men får du eller håndværkeren vinduer fra en vinduesleverandør, der er DVV-mærket (Dansk Vindues Verifikation), gives der 5 års garanti. DVV-garantien dækker vinduer inklusive ruder på op til 10.000 kr. pr. element og kr. 200.000 pr. byggesag. Spørg derfor montøren, om vinduerne DVV-mærket.

Kilder: Fagekspert Tine Sode, Videncentret Bolius, og ingeniør Bo Thoudal

Som tommelfingerregel bør du bevare de gamle vinduer og tænke mest i restaurering. Skal du alligevel udskifte, vil vi anbefale, at man holder det klassisk med trævinduer, der minder om de gamle, kittede vinduer.

En god løsning kan være at bevare og renovere de oprindelige vinduer udadtil og evt. skifte forsatsvinduerne på indersiden.

Ingeniøren: Typisk vil disse huse have opsprossede vinduer med forsatsruder med et lag glas. Den anbefalede renovering af vinduerne er at bevare de oprindelige, udvendige vinduer, der ofte er i en god kvalitet og med kit og maling kan vedligeholdes i mange år fremover. Derudover vil man montere en ny, indvendig forsatsrude med 2- eller 3-lags lavenergirude med argon.

Økonomi: Udskiftningen af de eksisterende forsatsruder med enkeltlagsglas til nye forsatsruder med lavenergiruder koster ca. 80.000 kr. i et hus på 150 m2. Den samlede energibesparelse er ca. 6.000 kWh årligt svarende til en besparelse på ca. 4.500 kr. årligt for en bolig opvarmet med fjernvarme.

Tilbagebetalingstid: ca. 18 år.

Bonus: Udover reduceret varmetab kommer der en øget tæthed af huset, så utilsigtet, naturlig ventilation og trækgener reduceres.

LÆS OGSÅ: Patriciervillaen

Udskiftning af vinduer og ruder i enfamiliehus fra 1950'erne og 1960'erne

Arkitekten: Vinduerne er ofte store og uden sprosser, og ofte er der ringe isolering ved brystningspartier under vinduerne, hvor radiatoren er placeret. Ofte er der store dørpartier til haven. Kravene til mere lys og luft i arkitekturen gav større, rene felter, og ofte ses højtsiddende vinduespartier til kippen.

Vinduerne er meget lig de vinduer, man har i dag, og derfor vil det ikke ændre stort på husets udtryk at udskifte dem. Med moderne 3-lagsvinduer, der går til gulvet, vil man ofte kunne fjerne dårligt isolerede brystningspartier. Omlægger man samtidig til gulvvarme, kan radiatorerne typisk fjernes.

Ingeniøren: Husene fra ca. 1960 har typisk 2-lags termoruder i trævinduer. Den anbefalede renovering er udskiftning til nye, vedligeholdelseslette vinduer i træ/aluminium med 3-lags lavenergiruder. Alternativt kan man nøjes med at udskifte ruden, men så vil man typisk skulle fræse ekstra plads ud i rammen.

Økonomi: Udskiftningen af vinduerne på et 110 m2 stort hus vil koste ca.100.000 kr. Udskiftning kun af ruderne koster ca. 50.000 kr.

Samlet energibesparelse: 3.500 kWh årligt svarende til ca. 2.625 kr., for en bolig opvarmet med fjernvarme.

Ved udskiftning kun af ruderne er besparelsen 1.745 kr.

Tilbagebetalingstid:

Tilbagebetalingstid ved udskiftning af vinduer: ca. 38 år.

Tilbagebetalingstid ved udskiftning af ruder: ca. 28 år.

Bonus: Øget tæthed af boligen og mindre trækgener.

Udskiftning af vinduer i parcelhus fra 1990'erne

Arkitekten: Huse bygget omkring 1990'erne må betegnes som en stangvare med mange gentagelser. Alt bliver forenklet, og det er byggefirmaerne snarere end arkitekterne, der definerer byggestilen, hvilket gør, at det ofte er økonomiske hensyn til at spare på materialer, der påvirker byggestilen, ligesom kravet om minimal vedligeholdelse vinder indpas.

Vinduerne har typisk en tyk, vandret sprosse midt på vinduet, hvor man kan åbne den nederste del af vinduet. Sprossen er irriterende, fordi man ser lige ind i den. Vi vil gerne skifte vinduerne ud og ramme det udtryk, man havde i 1950'erne og 1960'erne, hvor man undgik sprossen og åbnede op og trak lys og luft ind. Skal der være sprosser, bør de være lodrette, men man bør undgå dem helt på denne type huse.

Det er også i denne periode, man ser hoveddørspartier med pladedør og 3-delt vinduesparti i siden. Hvis man er uheldig, er der også en halvmåne i døren.

Jeg synes, man bør gå efter at få et afslag i prisen, hvis man køber denne type hus, og så skifte vinduer og evt. hoveddøren. Det vil løfte husets udtryk, og vinduerne er ikke interessante eller bevaringsværdige ud fra et arkitektonisk perspektiv.

Ingeniøren: Et typehus fra 1990'erne har typisk vinduer, der er monteret med 2-lags lavenergiruder med kold kant, dvs., at afstandsprofilen mellem glassene er en kuldebro, fordi den er i direkte kontakt med både det udvendige og det indvendige glas.

Økonomi: Den typiske renovering vil være udskiftning af vinduespartierne med nye træ/aluminiums­karme med 3-lags lavenergiruder.

Udskiftningen af vinduer på et hus på 170 m2 hus koster ca. 135.000 kr.

Samlet energibesparelse: Knap 3.000 kWh årligt svarende til 2.250 kr. årligt for en bolig opvarmet med fjernvarme.

Tilbagebetalingstid: ca. 60 år.

Bonus: Da vinduer fra denne periode typisk er i ret god stand, vil der ikke være nogen væsentlig øget tæthed af boligen forbundet med udskiftningen, så det er alene en reduktion af varmetabet, der kan opnås.

Vinduer er dyre energiforbedringer

Vinduer er langt fra det mest optimale sted at starte, hvis du vil spare på energien og få en kort tilbagebetalingstid på din investering.

Ønsker du en effektiv og rentabel energirenovering, skal du starte med at kigge på loft og ydervægge. Ekstra isolering på loftet og hulmursisolering er de billigste og mest effektive tiltag indenfor energirenovering.

Men vil du skridtet videre, er vinduer og døre et oplagt område at kigge på. En meget vigtig bonus ved udskiftning af vinduer og døre, er den komfort, du vil opleve. Videncentret Bolius' Boligejeranalyse viser, at træk og kulde er det, som oftest generer boligejere ved indeklimaet.

Med nye vinduer følger der dog også mulige problemer, fordi huset kan miste den naturlige ventilation gennem utætheder i og ved vinduerne, og det kan give problemer med kondens og skimmelsvamp. Det kan dog typisk undgås ved at få friskluftventiler, som er små ventilationskanaler, som fræses ind i karmene på vinduet i de nye vinduer. De bør være åbne hele året, med mindre der er en meget hård vinter, eller hvis du generes af vind, som står lige ind på vinduet, og derfor skaber for meget træk.

Har du et ventilationsanlæg med balanceret ventilation, skal du ikke vælge friskluftventiler, da systemet selv sørger for at suge frisk luft ind.

Kilde: Tue Patursson, fagekspert i Videncentret Bolius