Højt grundvand kan være irriterende i haven, men det kan også give problemer i kældre og uheldigt placerede boliger. Foto: Carsten Iversen.
Det bliver sværere for kloakkerne at håndtere regnvandsmængden. Foto: Picasa
Hvilke problemer giver oversvømmede kloakker?
Ved massive regnskyl fyldes kloakkerne med vand, så det ikke kan ledes væk, og kloakken løber over. I Danmark blev der indtil 2018 dimensioneret kloakker efter, at de måtte overbelastes hvert andet år med dertil følgende risiko for oversvømmelser. Fra 2018 dimensioneres kloakkerne på en måde, så det accepteres, at de løber over cirka hvert 10. år. I nogle tilfælde, hvor der er ekstra udsatte områder, dimensioneres kloakkerne til at kunne klare 100-årshændelser.
Med de stigende nedbørsmængder og skybrud, vil de ældre kloakker både oftere og i voldsommere grad løbe over. Det vil vise sig som oversvømmelser på veje og i haver, og når det er rigtigt slemt, vil hele områder oversvømmes, så vandet når helt ind i husene og gør store skade.
Den mest ubehagelige udgave, som mange vil opleve fremover, er, når spildevand og regnvand løber retur i boligens kloakker og kommer op gennem gulvriste og toiletter. Det sker hyppigst i kældre, da kloakkerne her naturligvis ligger lavere og dermed hurtigere bliver overfyldte, når hovedkloakken ude i vejen bliver fyldt.
Hvilke skader kan vandet gøre på dit hus?
Fagekspert i Videncentret Bolius, Tue Patursson, fortæller om højtstående grundvand, længere perioder med regn, skybrud, stormflod og tøbrud.
Hvad enten vandet kommer fra højtstående grundvandsspejl eller fra oversvømmede kloakker, kan det forårsage store skader i din bolig. Materialer og konstruktioner kan tage skade af at stå under vand, og vandet kan påføre huset og inventaret mange følgeskader.
Kommer der vand i kælderen, bliver indvendige overflader, møbler og de ting, der opbevares i kælderen, ødelagt, og den øvrige del af boligen påvirkes af fugt. Alle organiske materialer er fugtfølsomme og kan tage skade af fugt, fx trækonstruktioner, gipsplader, møbler, papir og tøj.
Elinstallationer og evt. hårde hvidevarer som er placeret i kælderen, vil som regel også tage skade af vandet.
Hvis vandet når så højt op, at det løber ind i selve huset (til terrænplan), ødelægges alle indvendige overflader såsom gulve og indervægge samt køkken- og bryggersskabe, hårde hvidevarer m.v. Husets elinstallationer kan også tage skade af vandet. Lofter og øvrige konstruktioner kan suge så meget vand, at de slår sig og er ødelagt.
Desuden skal en masse øvrige ting rives ned og reetableres, når alle gulve og mange indervægge skal bygges på ny. Vandet kan også ødelægge funderingen og stabiliteten i huset og give sætningsskader. Meget store dele af et hus, der har været massivt oversvømmet, skal genopbygges.
Ifølge DMI og IPCC er det den østlige del af Danmark, der kommer til at have flest problemer med skybrud. Foto: Mads Dalegaard.
Hvilke huse er særligt udsatte?
Har man kælder, skal man være ekstra opmærksom på risikoen. Det er naturligvis også afhængigt af, om man ligger i en lavning, har et gammelt og underdimensioneret kloaknet eller har terræn på egen grund, som leder vandet mod kælderen.
Huse fra før 1950'erne har ikke et fundament af beton, men af tegl/mursten. Det betyder, at de er mere fugtfølsomme, og at vand bedre kan trænge ind igennem fundament og kældervægge.
Ofte er husene dog hævet lidt over jorden, fordi der er kælder eller krybekælder under dem, hvilket betyder, at boligkvadratmeterne (dvs. boligen over kælderen) ikke så hurtigt står under vand som i nyere huse, hvor stueplanet stort set ligger i samme niveau som haven eller terrassen.
Huse, der ligger placeret i områder, hvor der ikke er taget højde for, at meget store mængder regnvand kan hobe sig op og lægge store områder under vand, kan være særligt udsatte. Det gælder fx bebyggelser, der ligger ud til afløb og vandløb, som leder regnvandet videre til kloak eller hav. Kommer der mere vand, end der kan transporteres væk, går afløbene og vandløbene over deres bredder.
Terrænet i området har stor betydning for risikoen for oversvømmelser. Ligger huset i et lavtliggende område eller måske for enden af en vej med hældning, øges risikoen også for oversvømmelser fra både kloakker, overfladevand og grundvand.
Det samme gælder bebyggelser, hvor der er bygget flere og flere boliger, uden at kloaknettet er blevet udbygget. Kloaknettet kan her ikke følge med den øgede belastning og svømmer derfor oftere over.
Hvad kan kommuner og forsyningsselskaber gøre?
I juli 2025 blev det gjort muligt at lave kollektive løsninger mod højtstående grundvand. Fremfor, at det er den enkelte, der skal forsøge at dæmme op for problemet, skal kommuner og forsyningsselskaber finde løsninger, som kan afhjælpe områder, hvor det er 'samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt'. Det betyder, at kommuner i samarbejde med stat, regioner og forsyningsselskaber, via data fra målinger, skal finde udsatte områder, og sammen finde løsninger, der kan tilpasses det enkelte område. Løsninger kan fx bestå af at lægge drænrør i jorden, som fører vandet væk.
Spildevandsforsyningsselskaber vil kunne finansiere løsningerne via takststigninger, hvor størrelsen vil afhænge af problemets omfang i spildevandsselskabets forsyningsområder.
Der er endnu ikke lavet nogle af disse løsninger, så hvilke løsninger, der bliver mest udbredte, og hvor meget priserne kommer til at stige, vides endnu ikke.
Hvad kan du som boligejer gøre?
Eftersom der forventes mere og kraftigere nedbør i fremtiden, bør vi vænne os til at bruge flere penge på forebyggende foranstaltninger for at undgå problemer og skader som følge af vand fra skybrud og oversvømmede kloakker.
De bedste og mest effektive løsninger er dem, som laves grundigt og i god tid. Det er langt bedre at forebygge, end at lave panikløsninger nogle timer inden regnen kommer. Derfor kan det dog stadig være en rigtig god idé at have gjort sig nogle tanker om, hvor og hvordan en evt. akut situation skal løses.
Lige inden regnen kommer
Sørg for at lukke og tætne vinduer og andre åbninger som ventilationsriste, revner osv. Fjern gulvtæpper og inventar, møbler og andet fugtfølsomt indbo som kurve og papir fra steder, hvor der er risiko for oversvømmelse.
Har man kælder, skal man sikre sig, at vandet ikke kan løbe ned i lyskasser, hvor kældervinduerne er placeret, eller i kælderskakt.
Tagrender, nedløbsrør, nedløbsbrønd og omfangsdræn
Når nedbøren kommer i meget voldsomme mængder, er det vigtigt at få ledt vandet hurtigt og korrekt ned og væk fra huset.
Hvilket vil sige, at tagrender, nedløbsrør og nedløbsbrønd skal være vedligeholdt og rengjort for at undgå vandskader på huset. Jorden kan også indeholde så meget vand fra nedbør, at det er nødvendigt at dræne rundt om og under huset og pumpe vandet op i kloakken.
Det er vigtigt, at vandet kan ledes hurtigt og effektivt væk gennem afløb og kloak.
Du skal være opmærksom på, om din kloak virker og ikke har lækager eller er stoppet til, da det kan give store problemer. Foto: Arkiv
Husets kloak
Som boligejer bør du sørge for, at din del af kloakken fungerer. Det vil sige, at der ikke er lækager eller risiko for sammenstyrtning m.v. En defekt kloak kan give store problemer på dit hus og grund, fx som sætningsskader, fugt- og rådskader m.m. Derfor bør du undersøge kloakkens stand, når du køber nyt hus. Som boligejer er du ansvarlig for den del af kloakken, der ligger under din grund og frem til skelbrønd, også selvom skelbrønden er placeret uden for matrikelnummeret.
Hvis du får oversvømmelse i kælderen, huset eller haven, som er forårsaget af overfyldte kloakker, er det en god idé at underrette kommunen. Så er de klar over, at der er oversvømmelsesproblemer i jeres område, når de næste gang skal prioritere, hvilket område der skal have renoveret og udbygget kloaknettet.
Højvandslukke
Et højvandslukke er en slags sluse, der sættes i afløbet. Det er åbent, når vand løber ud af huset, og lukker, når vand forsøger at løbe ind i huset. På den måde forhindrer højvandslukket, at vandet fra kloakken løber baglæns i kloakrørene og op igennem afløbet i din kælder, når det regner kraftigt, og kloakken ude i vejen ikke kan nå at lede regnvandet væk hurtigt nok. Man kan få højvandslukker til montering på kloakken under gulvet i huset, eller højvandslukker til montering i udvendige brønde.
Der findes flere forskellige typer højvandslukke, men overordnet skal man gøre sig klart, om det er til gråt spildevand eller sort spildevand (spildevand med fækalier).
Tilbageløbsstop
Et tilbageløbsstop har kun ét lukke, der, ved hjælp af en flyder, lukker ved opstemning. Tilbageløbsstop skal være CE-mærket.
For at forhindre spildevand i at løbe fra kloakken ind i kælderen eller huset kan du montere et tilbageløbsstop. Et tilbageløbsstop kan monteres i den brønd, der samler kloakvandet uden for dit hus. Den vil lukke af, når vandet står højt i kloakken.
Skal tilbageløbsstop benyttes til sort spildevand, skal der være monteret en alarm.
Pumpebrønd
Du kan også montere en pumpebrønd, som er den dyreste, men også mest effektive løsning. Pumpebrønden placeres uden for huset og pumper spildevandet ud i kloakken.
Inden du vælger en løsning, er det en god idé at tage kontakt til kommunen og få informationer om, hvor højt vandet står i kloakken. Spørg også en autoriseret kloakmester om, hvilken løsning der er den mest ideelle for dig og din bolig.
Det er ikke al nedbør, der nødvendigvis skal ledes væk gennem kloakken. Faktisk kan det være en fordel at lede vand uden om kloaknettet, da det ofte er overbelastet i forvejen og kan have rigtig svært ved at transportere vandet videre - især når der kommer megen nedbør på en gang.
Et sedumtag er en god idé, hvis man har mange oversvømmelser, hvor man bor, da det kan tage meget af vandet når det regner. Foto: Vegtech
Sedumtag
Et tag beplantet med stenurt, et såkaldte sedumtag, er i stand til at optage og tilbageholde op imod 50 procent af den nedbør, der rammer taget. Det skåner kloaknettet meget, så meget, at der flere steder i Tyskland gives tilskud til etablering af tage med sedum. Kommer der et egentligt skybrud, vil det dog ikke kunne tilbageholde mere en ca. 10 % af vandet.
Faskine
Regnvandet kan også ledes uden om kloaknettet ved hjælp af en faskine. En faskine er et hulrum i jorden fyldt med grus, sten eller plastikkassetter, som regnvand fra fx taget ledes ned til. Fra faskinen vil regnvandet stille og roligt sive ud i jorden gennem faskinens sider og bund. Er der højt grundvand, vil en faskine ikke kunne hjælpe, da vandet i så fald ikke kan sive nogle steder hen.
Vandtank
Du kan også vælge at opsamle regnvandet i vandtanke og genanvende det til tøjvask, toiletskyl, bilvask og til vanding i haven. Husk, at opsamlingsanlægget skal bygges efter Miljøstyrelsens anvisninger. Alt efter hvad du ønsker at benytte vandet til, så vil der være forskellige løsninger, størrelser og typer, som kan matche dine behov.
