Hvilke overvejelser bør du gøre dig, før du vælger materialer?

Vedligeholdelse af materialer og overflader, udvendigt og indvendigt, er noget, der kan optage meget tid. Der skal pudses, males, træbeskyttes og olieres i ét væk for at holde boligen i topform, og det kan godt blive for meget for den travle beboer. Når der skal bygges eller renoveres, kan løsningen derfor være at vælge materialer, der kræver et minimum af vedligehold – eller slet ingen.  

Det er typisk de bløde naturmaterialer, der kræver jævnlig vedligeholdelse, mens nogle af de nyere materialer klarer sig fint uden. Når du vælger materialer, skal du derfor opveje det praktiske med det æstetiske samt hensyn til miljøet. Mange vil nok stadig foretrække de gammelkendte og mere traditionelle materialer, men det er vigtigt at gøre sig klart, at der så skal afses tid og ressourcer til at vedligeholde dem tilstrækkeligt. 

Træ, et af de ældste byggematerialer overhovedet, er stadig et af de mest anvendte og tiltalende materialer, både til konstruktioner og til overflader og beklædninger indvendigt og udvendigt. Men uanset hvordan det anvendes, kan du ikke regne med, at det passer sig selv. Men passer du godt på dit træ, kan det godt holde en livstid. Desuden er det ikke uden betydning, hvilken træsort du vælger, da der er stor forskel på de forskellige træsorters egenskaber og holdbarhed. 

Det giver bedst mening at skifte til et vedligeholdelsesfrit materiale, hvis det eksisterende er ødelagt, eller du fx står over for en ombygning, hvor det ikke kan genbruges. Skifter du et fint trægulv, trævinduer eller noget tredje ud med et vedligeholdelsesfrit alternativ bare for at skifte, er det en belastning for miljøet. 

De materialer, der sælges under betegnelsen ”vedligeholdelsesfrie”, kommer ofte med et større klimaaftryk end alternativerne. Derfor bør du med grundige overvejelser sikre dig, at det er det ønskede materiale, du vælger.

Det er kendetegnende for mange af de vedligeholdelsesfrie materialer, at de holder sig pænt i en lang årrække med et minimum af vedligeholdelse eller helt uden, men når de først bliver slidt eller skadet, er de svære eller umulige at reparere og må udskiftes. Udskiftningen kan derfor gå hen og blive en rigtig dyr fornøjelse. Tænk det med, når du skal renovere eller bygge nyt. 

Til den indvendige vedligeholdelse hører også rengøring. Den kan du ikke slippe for uanset materialevalg, men nogle af de vedligeholdelsesfrie materialer er også mærkbart nemmere at gøre rene i det daglige. 

Facader, beklædninger og udvendigt træværk, der kræver minimum vedligehold 

De moderne tagdækningsmaterialer, der typisk anvendes i dansk byggeri, dvs. tagsten af beton og tegl, tagpap, metal og fibercement kræver stort set ingen vedligeholdelse. Søg derfor altid rådgivning, inden du vælger at afrense bygningsdele som tag og facade, da det ikke er alle konstruktioner, der tåler højtryksspuling eller kemikalieafrensning. 

Facader, der står med blankt murværk dvs. teglsten med fuger imellem, kræver stort set ingen vedligeholdelse. Efter årtier kan der dog blive tale om at udbedre skader på smuldrende fuger. Pudsede facader, der er malede eller kalkede, vil derimod kræve regelmæssig vedligeholdelse med kalk eller maling.

Træfacader og træpartier skal ligesom andet udvendigt træ behandles med olie, træbeskyttelse eller maling med få års mellemrum for at holde sig intakt, og det kan være en krævende opgave. Typisk vil du skulle give facaden en tur hvert 3.- 8. år, afhængig af træsort, overfladebehandling og væggenes stand. 

Et meget holdbart materiale er fibercement, som fås både som tagbeklædning og som brædder til beklædning af andre bygningsdele. Fibercement kendes bedst som de bølgede tagplader på 60-70’er husene. Fibercement kræver ingen vedligeholdelse, er vandbestandigt og afvisende over for snavs. Brædder i fibercement fås i flere farver og størrelser og kan bruges til både udvendige beklædninger, vindskeder, sternkanter og andre bygningsdele, hvortil man ellers ville anvende træ. 

Du skal dog være opmærksom på, at produktionen af fibercement ofte har et større klimaaftryk end alternativer som fx træ. Derudover er det et materiale, der er ikke kan opfriskes, når det falmer eller repareres, hvis det får en skade.

Vinduer og døre af aluminium og plast

Rigtigt konstruerede vinduer og yderdøre af kernetræ kan erfaringsmæssigt holde i flere hundrede år. De kræver imidlertid regelmæssig og omhyggelig vedligeholdelse i form af træbeskyttelse. Typisk skal vinduer af træ males som minimum hvert 3.-7. år afhængig af træsort og vinduernes stand.

Alternativet er at vælge vinduer med rammer og karme i enten plast eller aluminium, som ikke kræver anden vedligeholdelse end vask samt smøring af hængsler og beslag i ny og næ. Alternativerne kommer også med et større klimaaftryk i produktion end almindelige trævinduer.

Plastvinduer er bestandige over for vejr og vind, og de skal ikke males. Men går de i stykker kan de være meget svære at reparere. Vær desuden opmærksom på, at trævinduer er lavet af et naturligt materiale, mens plast kræver fossile brændstoffer, såsom olie og kul, at producere.

Plastvinduer er lavet af forstærkede profiler af gennemfarvet plast, der kan bevare farven og en pæn overflade temmelig længe. I Danmark har plastvinduer kun været anvendt siden starten af 1980'erne, men der har til gengæld været en rivende udvikling inden for produktudviklingen siden da. Det er derfor svært at sige noget om, hvor holdbare de nyeste typer vinduer af plast vil være på længere sigt. 

En moderne form for plastvinduer er de såkaldte kompositvinduer, som er lavet af glasarmeret polyester.

I vinduer af kompositmaterialer er vinduesrammen og dele af karmen lavet af profiler af glasfiberarmeret polyester. Karmen har desuden en indvendig del af træ. Materialet er let og stærkt og gør det muligt at lave meget slanke rammer og karme. Kompositdelen af vinduerne har en pulverlakeret overflade, der kan leveres i farve efter ønske.

På samme måde som plastvinduet er kompositvinduet også vedligeholdelsesfrit, og desuden ofte også bedre isolerende i karm og ramme. Men sker der skader på karm og ramme, kan det være svært at udbedre dem.

Vinduer i ren aluminium anvendes sjældent til boliger, men kombinationen af træ indvendigt og aluminium udvendigt er blevet meget almindelig. I praksis er der tale om et trævindue, der på den udvendige side er dækket af en pulverlakeret aluminiumskappe, der beskytter mod regn og sollys, og som ikke skal vedligeholdes. Den indvendige side skal males og vedligeholdes som et almindeligt trævindue, men da den indvendige side jo ikke er så belastet, vil et træ/aluminiumvindue i praksis kræve væsentlig mindre vedligeholdelse i sin levetid. 

Træ/aluminiumvinduer bliver i dag brugt i bredt omfang og anses for at være den mest holdbare løsning, særligt i etageboliger, hvor det fx kan være en krævende opgave, med bl.a. brug af stillads, at skulle stå for løbende vedligeholdelse, hvis vinduerne har rammer og karme af træ. 

Gulve af træ, laminat og halvhårde materialer

Når det gælder gulve, er det igen træet, der i manges øjne giver den smukkeste løsning, men et trægulv kræver jævnlig vedligeholdelse. Et ludbehandlet, sæbeskuret fyrretræsgulv har et meget smukt og rustikt udseende, men kræver grundig ugentlig vask for at holde sig pænt.

Spildes rødvin el.lign., skal det straks tørres væk for at undgå varige pletter. Det er meget vigtigt, at du følger producentens anvisninger for vask af trægulve, eftersom vand kan give fugtskader, hvormed træet vil kunne komme til at deformere.  

Meget mere robust er et oliebehandlet gulv, der, uanset træsort, bedre afviser væsker og snavs. Et oliebehandlet gulv kan holde i flere år, hvis det årligt gås efter med plejeolie de steder, hvor det slides mest. 

Stærkest er det lakerede trægulv afhængig af hvilken type lak, der er anvendt, og hvor mange lag det har fået. Det lakerede gulv er også nemmest at gøre rent i det daglige. Bliver lakken imidlertid slidt igennem, skal hele gulvet slibes af, inden det lakeres igen. Det er en ulempe, da selv forsigtig afslibning fjerner en del af overfladen og dermed reducerer gulvets tykkelse og levetid. 

Laminatgulve hører også til kategorien af gulve, som kræver meget lidt vedligeholdelse. De er bygget op som plader i flere lag, typisk med en kerne af mdf- eller spånplade. Øverst ligger et tyndt slidlag af plastlaminat, der enten kan være glat eller præget. Plastlaminatet kan laves i alle farver og mønstre, men man vælger ofte at lave det, så det ligner træ.

Et plastlaminatgulv er relativt slidstærkt, modstandsdygtigt og nemt at holde rent, afhængig af kvaliteten af gulvet. Ulempen er, at det er umuligt at reparere et laminatgulv, hvis overfladen bliver slidt eller ødelagt. Er gulvet af ringe kvalitet, vil du kunne opleve, at gulvet hurtigt bliver ridset og grimt at se på. 

Nemme at vedligeholde er også gulve med vinylbelægning. Vinyl af god kvalitet er både slidstærkt, vandtæt og meget nemt at holde rent, men ligesom laminatet er der ikke noget at stille op, hvis overfladen bliver ødelagt.

Her er de andre "halvhårde" gulvbelægninger gummi og linoleum, der er fremstillet af naturmaterialer, bedre. De er også meget modstandsdygtige og nemme at holde, selvom du skal være lidt mere omhyggelig med, hvilke plejemidler der anvendes. 

Linoleum har med sit høje harpiksindhold en evne til selv at "hele" små skrammer og skader. Blandt de hårde gulvbelægninger er det granit og glaserede klinker, der kræver mindst vedligeholdelse. Marmor og materialer med en mere åben struktur, fx skifer og uglaserede klinker, er væsentligt mere sårbare og kræver specielle plejemidler. 

Bordplader i køkken og bad, der kræver minimum vedligehold

Bordplader af træ i badeværelset og køkkenet er normalt oliebehandlede. Da de er udsat for meget vand og hårdt slid, skal de jævnligt olieres, ligesom du skal være meget omhyggelig med at tørre vandet væk. Der findes dog andre materialer til bordplader, der ikke kræver egentlig vedligeholdelse ud over rengøring.

Granit er utroligt slidstærkt og solidt og kan i modsætning til marmor tåle afkalkningsmidler. Materialet er nærmest uforgængeligt og kræver ingen vedligeholdelse ud over rengøring. Granit og marmor bruges i dag i bredt omfang og er meget attraktivt, når boligejere skal udskifte køkken eller håndvaske.

Rustfrit stål til køkkener kan klare de fleste påvirkninger og skrappeste rengøringsmidler. Det rustfri stål kan dog blive ridset af skurepulver, hvor ridserne synmæssigt kan reduceres ved at give stålet et tyndt lag syrefri olie efter rengøring. Det giver en pænere overflade, der er mere modstandsdygtig over for fedtfingre. Det er dog strengt taget ikke nødvendigt at oliere stålet, da behandlingen mere har en praktisk og kosmetisk betydning, frem for at forlænge levetiden af materialet.

Plastlaminat er meget anvendt i køkkener til både låger og bordplader. Det er nemt at holde rent og meget slidstærkt. Ligesom når det anvendes til gulve, kræver det ingen vedligeholdelse, men skader og slid er svære at udbedre. Der findes dog spartelmasser på markedet, som kan reparere skader i plastiklaminat. Men vær opmærksom på, at det kan være svært at ramme den helt samme farvenuance og udbedre skaden, så den ikke er synlig.

Højtrykslaminat er mere modstandsdygtige end de traditionelle laminatbordplader. Det består af hårdt sammenpressede papirfibre, træfibre og phenol-harpikslim. De kan også tåle en del mere varmepåvirkning end traditionelt laminat. 

Det vedligeholdelsesfri og ekstremt slidstærke kunstmateriale corian er blevet mere udbredt. Corian består af akryl og mineraler, som er gennemfarvet. Det bruges til bl.a. bordplader og vaske. Materialet fås i mange farver og med bl.a. stenlook. Corian er et forholdsvist dyrt og CO2-tungt materiale. I det daglige kræver corian ingen vedligeholdelse ud over rengøring. Hvis det bliver skadet, er det ret nemt at slibe og polere overfladen op, så den bliver som ny.

Kompositbordplader er også populære og helt vedligeholdelsesfri. Man kan sammenligne det med en sten- eller granitbordplade i udseendet. Det består af naturlig kvarts, farvestof og harpikslim. 

Infografik: Vedligeholdelsesfrie materialer til boligen

I guiden herunder gennemgår vi tre udvendige og tre indvendige steder i boligen - og lister for hvert sted tre brugbare materialer. Materialerne er sat i prioriteret rækkefølge afhængigt af, hvad der kræver mindst vedligeholdelse. Der er derfor ikke taget højde for pris eller æstetik.