Spørg Bolius

Hvordan får vi indvendig murstensvæg glat - gipsplader eller skal den pudses/spartles?

Hej Bolius

Vi har i dag en murstensvæg i vores soveværelse som vi gerne vil have til at være en glat væg. til at starte med havde vi overvejet at spartle den og så male den.

Det har vi i mellemtiden tænkt ville blive for omfattende et stykke arbejde.

Kan det lade sig gøre bare at sætte nogle gipsplader op? direkte på murstene for at spartle og male den derefter.

eller hvad ville i anbefale man gjorde?

Mvh

Mathias

Hej Mathias

Så længe der kun er tale om indervægge, kan du med sindro godt klæbe gipsplader op på en murstensvæg.
Det er der skrevet en anvisende  artikel om hos Gør-det-selv-bladet.

Men ellers, og mere normalt, så pudser man jo blot murstensvæggen op, og/eller fuldspartler den, så væggen bliver glat og fin, og klar til væv og maling.
Se mere her: Indvendige vægge af mursten
og her: Pudsning af indvendige vægge

Man skal passe på gipsplader op ad ydervægge. På disse kan man nemlig få problemer med kondensdannelse inde bagved gipspladerne, som kan lede til skimmelsvampe. Nogle ældre huse lider endda af opstigende grundfugt, (det kan man faktisk også have i indervæggene) og dermed fugtpåvirkes de sarte gipsplader indefra, hvilket også kan lede til skimmelvækst.

Det kan godt kræve lidt håndelag at montere gipsplader, især omkring samlinger.

Du skal videre være opmærksom på, at stikkontakter skal flyttes med ud i den nye væg, så dåsen i væggen er tætsluttende.

Læs mere her: Indvendige vægge af gips

Held og lykke med det. Jeg håber du kunne bruge svaret.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden