Omfangsdræn: hvilken fremgangsmåde er bedst?

Jeg har indhentet et par tilbud på at få renoveret kælderen i mit hus (muret hus fra 1891). Det drejer sig om udgravning, understøbning, nye kloakker og omfangsdræn.

Det ser ud som om der er to "skoler" indenfor omfangsdrænets udførelse: enten berapning + asfaltering + stenuld eller styropor + platonplader.

Hvilken fremgangsmåde ville I anbefale og kan I henvise til dokumentation på området (test fra teknologisk institut, DTU, andet). Er der noget der gør at jeg skal vælge den ene frem for den anden? (Det er jo et gammelt hus med muret fundament, jorden er relativt leret, andet?)

MVH David

Hej David

Det er fuldstændig korrekt at der er to "skoler" her, begge med rådgivere, udførende og ikke mindst producenterne på hver sin side.
Teknologisk uofficielle holdning er den førstnævnte løsning, det er dog ikke altid nødvendigt med asfaltering. Af samme grund kan jeg ikke sende dig nogle officielle dokumenter derfra, men en af deres seniorkonsulenter "prædiker" denne løsning, og begrunder dem med talrige undersøgelser og erfaringer.

Jeg, eller Bolius er lidt til begge skoler om man så må sige. Jeg skelner så mellem de to løsninger efter det aktuelle hus, og den aktuelle sag. Og med ældre huse som dit, så er jeg klar tilhænger af den mest diffusionsåbne løsning som muligt. Altså at man berapper kældervæggene udefra og så isolerer dem med hårde terrænbatts af mineraluld, (Rockwool). Hvis der så er decideret problemer med vandindtrængning igennem kældervæggene, så bør kældervæggene ligeledes asfalteres.
Og dette anbefales umiddelbart kun fordi at I også skal understøbe fundamentet, og dermed stopper I også den opstigende grundfugt nedefra.

Og lige for at runde den af, så mener jeg godt man bruge polystyren og grundmursplader ved nyere huse, 1980 eller nyere.

Husk at ældre fugtige kældervægge kan være lang tid om at tørre ordentligt ud, helt op imod 2-3 år, alt efter tykkelse, højde, fugtforholdene mv. Bare så du ved det, og derfor ikke må blive skuffet "kort tid" efter, at væggene ikke er blevet helt "fugtfri".

Mht. dokumentation så er de nye SBI Anvisninger nr. 239 og 240 ganske gode eksempler på gode anbefalinger vedr. kældervægge, (blandt andet).

Held og lykke med det.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden