Når klimaaftrykket skal begrænses, handler det i boligøjemed om at bo småt og minimere indkøb af nye ting, møbler og elektronik. Og det er lige præcis, hvad parret Peter Sabro og Amalie Bergholdt prøver at leve efter. 

  • Bygget i 1967-70.
  • 90 m2 fordelt over to plan.
  • Oprindelig bygget som garage, men 5-10 år efter opførslen blev en overtage bygget på.
  • Er tidligere blevet brugt som helårsbolig, men har senest været benyttet af en kunstner som galleri og atelier.

Hvis du vil følge med familiens forsøg på at leve et helt almindeligt bæredygtigt hverdagsliv, og samtidig følge renoveringen af deres lille hjem, kan du se mere på Amalies instagram-profil: @Fantaseri
 

Det gode liv handler for dem ikke om at få det størst mulige hus, eller at pakkebuddet hele tiden lægger vejen forbi med nyindkøb til indretningen af deres bolig. Faktisk finder de værdi i det stik modsatte.

For de har prøvet det boligliv, de fleste danskere drømmer op. Familien på fire har tidligere boet i et hus, hvor de havde godt 170 m2 at boltre sig på – men det var alt for meget.

– Vi har ikke behov for store spisesale og stuer. Vores tidligere hus på 170 m2 var kæmpestort. Vi kunne slet ikke fylde det ud med møbler, og vi havde ikke lyst til at bruge alle de kvadratmeter, hvilket også betød, at vi slet ikke brugte førstesalen, siger Amalie Bergholdt og fortsætter.

– Vi har derimod været rigtig meget i sommerhus og talte i stedet om, at den størrelse bolig godt kunne fungere i vores hverdag med små justeringer.

Gåture gav bonus

Derfor kiggede familien efter et andet – og markant mindre – hus, der kunne huse Peter, Amalie og parrets to piger. Og de ved, hvad de vil have. Så da de fik øje på det lille hus i Asperup, opsøgte de selv de nu tidligere ejere for at høre, om de kunne være interesseret i at sælge huset. Og det var de - heldigvis. 

– Vi gik tur rigtig mange gange ned ad vejen og snakkede ofte om det her hus. Og vi kunne ikke finde et andet hus andet, vi havde lyst til at bo i, siger Amalie Bergholdt

Huset, eller garagen som det oprindeligt var, viste sig at være et galleri og atelier for kunstneren, der ejede huset, som løbende er blevet udvidet. Derfor er der mange ting ved huset, der ikke lige er, som man ønsker sit helårshus skal være. Fx er isoleringen i ydervæggene minimal, og ruminddelingen har også været en udfordring for familien. 

Derfor har de, efter at have boet i huset i et par år, fundet frem til, at det kræver en større renovering for at få den lille bolig til at opfylde de behov, familien har. 

– Vi kommer til at fjerne alt undtagen ydermurene og starte forfra. Og planen er, at vi skal lave det meste selv, men vi kommer dog til at benytte håndværkere til tag og tagkonstruktion, siger Peter Sabro.

Lille hus, meget lille budget

Ønsket er at skabe en underetage, hvor børnene kan have deres værelse og et legerum, der senere kan gøres til værelse nr. to, når det bliver nødvendigt. Det skal kombineres med en entre og et badeværelse med plads til tøjvask. Ovenpå skal plantegningen være mere eller mindre som nu med et badeværelse og et køkkenalrum. Mens en ny tagkonstruktion giver mulighed for at lave loft til kip, og derved skabe en mere luftig rumfornemmelse og plads til at etablere en hems øverst oppe, der kan agere forældresoveværelse.

Men totalrenoveringer er ikke billige. Der skal bruges mange materialer, og så skal der bruges mange timers arbejde. Materialerne vil parret forsøge at finde billigere ved fx at genbruge materialer og finde overskudsvarer fra andre byggerier. Og de dyre arbejdstimer hos håndværkere vil de som udgangspunkt erstatte med deres egen arbejdskraft. Derfor mener parret, det er realistisk, at de kan få opfyldt alle deres drømme for max 500.000 kroner.

Selvom det er meget få penge for en totalrenovering, er tallet ikke bare hevet ud af det rene ingenting. Peters far er tømrer og har været med til at validere budgettet, ligesom de kan trække på deres søskendes erfaring.

– Vores søskende har lige lavet en totalrenovering, og vi har deres budget at gå ud fra. De brugte 300.000 i et hus på 70-80 m2, hvor de skiftede mange af de ting, vi også skal, siger Peter Sabro, der også understreger, at ønsket om ikke at bruge mere end en halv million også handler om, at de ikke vil poste flere penge i en renovering, end husets markedsværdi efterfølgende kan bære.

Genbrugssjæl

Med forholdsvis lidt plads handler det om at kigge på alle muligheder på markedet – også selvom det skal være bæredygtigt. Men det skal gøres på en måde, hvor husets sjæl bevares.

Det vil familien som sagt kombinere med at finde materialerne brugt – både fordi det er billigt, men også fordi historien i materialerne kan være med til at tilføje sjæl. 

De er ved at sammensætte en liste over alle de materialer, der skal bruges. Her har de en god mand med på holdet i Peters far, der i sit arbejde som tømrer sørger for at holde øjne og ører åbne for ting, der kan bruges i den lille boligs ombygning.

– Min far er den type, der gemmer ting. Så er han ude og udføre et arbejde, og hvor der er noget i overskud, tager han det med hjem, da det jo kan være, det kan bruges et eller andet sted, siger Peter og suppleres af Amalie.

– Og når vi så har en lang liste med materialer, vi skal bruge, er det vores tanke at sende det til Genbyg og så få dem til at hjælpe med at finde de her materialer.
– Så vi prøver at sætte struktur på måden, vi skal samle materialerne ind, for det kommer til at kræve noget energi.

Det kommer også til at kræve meget lagerplads til alle de ting, de får samlet sammen, inden ombygningen går i gang. Men det har parret heldigvis styr på.

Familien skal overleve byggeriet

Selvom drømmen om at skabe bedre rammer for familielivet fylder meget, og der er stor opbakning hos familierne, som både står klar til at hjælpe med renoveringen og at passe børnene, så er det netop familien på fire, der er det vigtigste.

– Vi skal som familie ikke gå ned på byggeriet, siger Peter og bakkes op af Amalie:

– Vi ved godt, det er hårdt arbejde. Jeg har selv været i det som barn, da mine forældre totalrenoverede et hus og dermed set det fra børnenes perspektiv. Så vi ved godt, det ikke bare lige er noget, man gør, siger Amalie.

Derfor handler det ikke kun om plantegninger og indsamling af byggematerialer. Der skal også skrues en familieplan sammen. På det punkt har de et forspring, da deres 400 m2 grund også indeholder en skurvogn, som kan agere midlertidigt tilflugtssted under ombygningen – især for parrets piger. Men familien planlægger også leje et sommerhus eller et hus tæt på deres nuværende bolig, så de ikke lever midt i et byggeprojekt i alle døgnets 24 timer.

Hvornår ombygningen er færdiggjort står for nuværende hen i det uvisse. Med det lave budget kræver det god planlægning og indsamling af en masse materialer, før de kan sætte projektet i gang. Men drømmen om at gøre de 90 m2 til de bedst mulige holder familien i gang – også om det så tager et par år at få drømmen gjort til virkelighed i den gamle garage.