Frem til februar 2022 var gasprisen i flere år lav og forholdsvist stabil. Men det ændrede sig efter Ruslands invasion af Ukraine, som resulterede i en energikrise. Alle oplevede voldsomme stigninger i både energipriserne generelt og gaspriserne.

Der skal ikke meget usikkerhed til i verden, før større udsving i gaspriser slår igennem. Og derfor kan det fortsat være værd at overveje at skifte gasfyret ud med en anden varmekilde.

Regeringen har en målsætning om at udfase naturgas og biogas som opvarmningskilde til boliger inden henholdsvis 2030 og 2035. Men der er dog senere kommet stor usikkerhed om, hvad der politisk kommer til at ske.

Bør du skifte dit gasfyr?

Hvorvidt det er en god idé at udskifte gasfyret afhænger af flere faktorer. Blandt andet fyrets alder og vedligeholdelsesstand.

Er fyret med kondenserende gaskedel, og er det serviceret løbende, kan det være en fornuftig varmekilde. Som regel vil det først give mening at udskifte gasfyr, hvis det er mere end 10 år gammelt. Ellers er udskiftningen for stor en udgift i forhold til den opnåede besparelse på varmeregningen. 

Dog er det også væsentligt at forholde sig til den enkelte bolig. I et stort, dårligt isoleret hus vil forbruget muligvis være så stort, at en udskiftning kan tjene sig hjem på få år.

Tjek, om du kan skifte til fjernvarme – eller om der er fjernvarme på vej

Hvis fjernvarme er en mulighed, er det ofte et godt alternativ til gasfyr. Boliger med gasfyr har allerede et vandbårent varmesystem enten i form af radiatorer eller gulvvarme. Fordelingsanlægget inde i huset kan genbruges ved tilkobling til fjernvarmenettet, men der skal beregnes en tilslutningsafgift samt en installation af selve fjernvarmeenheden.

Du kan typisk tjekke på dit lokale forsyningsselskabs eller din kommunes hjemmeside, om og hvornår der er planer for fjernvarme i dit område. Kontakt din kommune, hvis du er i tvivl.

Har du et nyere gasfyr, men vælger at skifte til fjernvarme, kan du med fordel sælge gasfyret.

Skift til varmepumpe – vælg den rette

Hvis du ikke har mulighed for fjernvarme, eller muligheden ligger mange år ude i horisonten, er anbefalingen at vælge en varmepumpe.

Løsningen kan enten være luft til vand-varmepumpe eller et jordvarmeanlæg. Et jordvarmeanlæg har den fordel, at du undgår den fysiske udedel som en luft til vand-varmepumpe kræver. Derudover er jordvarmeanlæg mere effektivt. Til gengæld er et jordvarmeanlæg dyrere at etablere – omkring 30.000 kr. mere – og så skal din have være af en vis størrelse for, at det kan lade sig gøre.

Investeringen i en god og effektiv varmepumpe vil ofte løbe op i mere end 100.000 kr., og yderligere 30.000 kr., hvis der er tale om jordvarme. En for billig varmepumpe kan ende med at blive dyrere på den lange bane. Vælg derfor en varmepumpe fra Energistyrelsens varmepumpeliste.

I nogle områder er fjernvarme på vej, uden at der er sat en specifik dato på. I det tilfælde kan du kontakte det lokale fjernvarmeselskab og høre nærmere. Hvis der fx er fem år til, at der kommer fjernvarme, så kan det ikke betale sig at skifte til en varmepumpe og så senere skifte til fjernvarme. Men ligger fjernvarme længere ude i horisonten, kan du overveje at skifte til varmepumpe nu og her.

Overvej pillefyr

Træpillefyr er også en mulig afløser til gasfyr, og ofte langt billigere end en varmepumpe. Men et pillefyr kærver til gengæld en del arbejde at servicere og vedligeholde, så det skal du tage med i overvejelserne.

Rent bæredygtigt kan træpiller (biomasse) være fornuftige, hvis de er restprodukter fra træindustrien. Men der benyttes rigtig meget biomasse i Danmark, og derfor bør det bruges, hvor der er størst behov, som i industrien og evt. på fjernvarmeværker i spidsbelastninger. 

I tvivl? Få hjælp af en energikonsulent

Hvis du er usikker på, hvad du skal gøre, kan du få hjælp fra en energikonsulent i dit område – find en på SparEnergi.dk

SparEnergi.dk kan du også beregne, om der er penge at spare ved at skifte til en anden varmekilde, og få gode råd om at skifte.