Radon er en naturligt forekommende gasart, der findes overalt - også udendørs, hvor niveauet typisk ligger på omkring 5 Bequerel pr. kubikmeter (Bq/m3).

En undersøgelse viser, at den gennemsnitlige koncentration af radon i danske enfamiliehuse ligger på 77 Bq/m3, mens det for flerfamiliehuse, som fx etageejendomme, ligger på 18 Bq/m3. Radonniveauer i disse størrelsesordner er ikke noget, der bør give anledning til bekymring.

Hvad måles radon i?

  • Radon måles i enheden becquerel pr. kubikmeter – forkortet Bq/m3. Hvis koncentrationen af radon i boligen er målt til fx 90 Bq/m3 luft, betyder det, at der i én kubikmeter luft hvert sekund udsendes radioaktiv stråling fra 90 radonatomer.
  • Radonniveauet angives som en årsmiddelværdi, dvs. en gennemsnitlig værdi.
  • Fordi radonniveauet bestemmes som en årsmiddelværdi, skal man minimum måle for radon i 2 måneder, for at få så sikkert et resultat som muligt.

De danske myndigheder anbefaler, at radonniveauet i bygninger ikke overskrider 100 Bq/m3. For bygninger opført efter bygningsreglementerne BR10 og BR15 er det blevet indført som et krav, at dette niveau ikke bliver overskredet.

  • Ligger niveauet under 100 Bq/m3 indeluft, behøver du egentligt ikke foretage dig noget. En tommelfingeregel er dog, at risikoen for at få radonrelateret lungekræft falder, jo lavere niveauet er.
  • Ligger niveauet i boligen over 100 Bq/m3, men under 200 Bq/m3, anbefaler myndighederne, at du iværksætter enkle og billige tiltag med henblik på at reducere niveauet. Det kan fx være at ændre på ventilationen, lukke eller tætne adgang til kælder/krybekælder eller tætne omkring gennemføringer som rør og kabler som i mange tilfælde kan løse problemet.
  • Overstiger niveauet 200 Bq/m3, anbefaler myndighederne mere effektive tiltag som fx etablering af et radonsug eller at lægge en radonmembran.

Det viser resultatet

Når man modtager resultatet af en radonmåling, skal man være opmærksom på, at der i forhold til resultatet er en mindre usikkerhed, som er værd at tage med i overvejelserne, når man skal vurdere, om man skal anbefales at gøre noget for at bringe radonniveauet ned.

- Hvis du har et relativt lille indhold af radon i indeluften, vil der typisk være en usikkerhed på plus eller minus 10 Bq/m3. Usikkerheden stiger i takt med radonniveauet, så ofte vil høje niveauer give større usikkerhed. Fra de undersøgelser, vi har foretaget, er det almindeligt at se usikkerheder i omegnen af plus minus 10 til 50 Bq/m3, forklarer Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Torben Valdbjørn Rasmussen, som lige har afsluttet en større undersøgelse om radon i lejeboliger.

Han forklaring på usikkerheden er, at resultatet også tager højde for, at der vil være varierende forhold for den enkelte bolig tilknyttet målingen. Det er fx anvendelsen af boligen, som blandt andet omfatter varme- og ventilationsforhold. Men også ydre omstændigheder kan også give udslag på målingen, så som årstidsvariationer i temperaturen udenfor:

-  Usikkerheden på årsmiddelværdien indeholder de variationer i målingen, som man typisk ville kunne opleve, hvis man gentog målingen i en ny periode. Ved en ny måling vil husets varme- og ventilationsforhold i den nye periode være ændret i forhold til den forrige periode – også selv om temperaturen inde holdes konstant og huset bruges normalt. Der vil også være ændringer i ydre forhold i den nye periode, så som årstidsvariationer. Udetemperatur vil være en anden og jordens fugtighed vil ligeledes være en anden. Gentages en måling af radonniveauet i indeluften for det samme hus, og bruges huset ens i de to perioder, vil resultatet for den anden måling ligge indenfor årsmiddelværdien for den første måling ± usikkerheden.

Det kan altid svare sig at gøre noget

- Der findes ikke en dokumenteret nedre grænse for, hvornår radon ikke udgør en sundhedsrisiko. Mit råd er derfor, at man som boligejer tilstræber et så lavt indhold af radon i indeluften som muligt. Men det ønskede niveau skal stå i forhold til indsatsen og selvfølgelig vurderes både i forhold til måleresultatet, det naturlige niveau og det hus man bor i, siger Torben Valdbjørn Rasmussen.

Han mener, det er vigtigt at finde den mest rentable løsning på sit radonproblem. Altså den billigste løsning på at få nedbragt mængden af radon til et niveau, man som boligejer finder acceptablet. Typisk vil det være en vurdering, man bør foretage, hvis niveauet overstiger 100 Bq/m3.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du radonsikre din bolig

Et godt sted at starte kan fx være at tjekke boligens friskluftventiler og sikre sig at boligen er ventileret korrekt. Der skal ventileres, så luften skiftes ca. en halvgang i timen. Det kan derudover også være en fordel at sikre sig, at der ikke bliver tilført luft til boligen fra kælder eller krybekælder, da luft fra disse dele af bygningen også kan være kilde til radon.

Korrekt ventilation omfatter, at der bliver tilført luft udefra til opholdsrum så som stue og soverum, mens den ”gamle luft” bliver trukket ud fra køkken og bad, samt at luften fordeles godt i beboelsesrum. På den måde bliver fugt også trukket ud, og det gavner indeklimaet på flere måder.

- Det er vigtigt, at tilførslen af udeluft ikke overstiger 0,5 til 1 gang i timen, da du øger varmetabet i huset, jo højere luftskiftet er, siger Torben Valdbjørn Rasmussen og påpeger, at et for højt luftskifte i nogle tilfælde også kan være med til at gøre problemet med radon værre.

- Hvis den øgede ventilation resulterer i, at du sænker lufftrykket inde i boligen yderligere i forhold til lufttrykket udenfor, vil du kunne risikere at trække mere radon op i boligen, end tilfældet var i forvejen. Fugtteknisk er det også en fordel, at ventilationen af en bygning udføres, så der opnås et neutralt eller lidt lavere lufttryk indenfor i forhold til ude, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Automatisk mekanisk ventilation