Skadedyr i haven

Det er surt, når grådige larver gnaver huller i kålplanterne, og rosenknopperne er helt klistret ind i bladlus. Læs her, hvordan du forebygger og bekæmper skadedyr i haven.

Bladlus - æder blade og knopper. De findes som regel i store, klistrede klumper på planternes friske topskud, især først på sommeren.

Bladlus - æder blade og knopper. De findes som regel i store, klistrede klumper på planternes friske topskud, især først på sommeren. Foto: Lynne Dymond

Der lever mange forskellige dyr i de danske haver. Nogen af dem er skadedyr, fordi de æder havens planter eller på anden måde er generende. Mens andre er nyttedyr, fordi de lever af havens skadedyr og dermed hjælper haveejeren med bekæmpelsen. 

Det er ikke altid muligt entydigt at sige, om et dyr er nyttigt eller skadeligt. Fugle er fx skadedyr, når de æder frugt og bær i haven, mens de er nyttedyr, når de fodrer deres unger med masser af larver og andre skadelige insekter.

Hvorfor bliver planterne i haven angrebet af skadedyr?

Havens planter kan blive slemt ramt af skadedyr, hvis der af en eller anden grund ikke er så mange af skadedyrenes fjender i haven. Der er sjældent de store problemer med skadedyr i haver, hvor nyttedyr trives. 

Nyttedyrene foretrækker haver, hvor der er mange forskellige planter, og hvor visne blade og plantedele bliver liggende, da det giver dem steder at overvintre. 

Skadedyr foretrækker derimod haver, hvor der er store mængder af lige netop den slags plante, de hver især lever af. Derfor er din have mere udsat for skadedyr, hvis du har mange af den samme type plante, fx i køkkenhaven. 

I nyanlagte haver kan der gå lidt tid, før der kommer en god balance mellem skadedyr og nyttedyr. Så fortvivl ikke, hvis der er mange skadedyr de første par år. Sprøjtning kan paradoksalt nok forværre problemet med skadedyr, fordi giften også slår nyttedyrene ihjel. 

En plante, der skranter lidt, bliver lettere angrebet af skadedyr, så det gælder om at holde planterne sunde og sørge for, at de ikke tørrer ud. Skadedyrene går nemlig især efter stressede planter, der fx mangler vand eller har fået for meget gødning. Planterne kan også mistrives, fordi de vokser på et sted, som ikke rigtig passer dem.

Hvilke skadedyr er almindelige i haven?

Der er mange forskellige skadedyr, som kan angribe havens planter. Nogle af de mest almindelige er:

  • Biller - fx gåsebiller, hindbærbiller, liljebiller og æblesnudebiller. Gåsebillen ødelægger græsplænen ved at æde rødderne, mens hindbærbiller, liljebiller og æblesnudebiller, som navnene antyder, kaster sig over hindbær, liljer og æbler. Ikke alle biller er skadedyr. Løbebiller er rovdyr, der æder mange skadelige insekter.
  • Bladlus - æder blade og knopper. De findes som regel i store, klistrede klumper på planternes friske topskud især først på sommeren.
  • Larver - mange forskellige insekter får larver, som er skadedyr i haven fx gulerodsflue, kålsommerfugle, stankelben, blommevikler og frostmåler. Larverne angriber forskellige planter. De er fx flittige gæster i køkkenhaven og frugthaven, hvor de gnaver huller i frugt, kålplanter og andre afgrøder.
  • Mider - nogle mider fx spindemider er skadedyr, som lever af at udsuge planternes celler. Mens andre mider er nyttige rovdyr, som bruges til biologisk bekæmpelse af skadedyr i drivhuset.
  • Snegle - æder både blomster, blade og køkkenhavens planter. Især dræbersnegle (iberiske skovsnegle) kan forårsage store skader i haven.
  • Muldvarpe og mosegrise - ødelægger græsplænen ved at lave huller og muldvarpeskud. Mosegrise gnaver desuden i planternes rødder.
  • Fugle - er skadedyr, når de tager vores bær og frugter. Men de er nyttedyr, fordi de fodrer deres unger med mange larver og andre skadelige insekter.

Hvilke metoder findes der til at bekæmpe skadedyr?

Der findes overordnet set 3 forskellige metoder til at bekæmpe skadedyr i haven.

  • Manuel bekæmpelse
  • Biologisk bekæmpelse
  • Kemisk bekæmpelse

Metoderne kan sagtens kombineres.

Manuel bekæmpelse

Manuel bekæmpelse vil sige, at du fysisk fjerner skadedyrene fra planterne. Hvis der er tale om snegle eller større insekter som fx kållarver og biller, kan du simpelthen samle dem ind og slå dem ihjel ved at mase dem eller klippe dem over.

LÆS OGSÅ: Mosegris

Snegle æder både blomster, blade og køkkenhavens planter.

Dræbersnegle hører til nogle af havens ubudne gæster, da de både æder både blomster, blade og køkkenhavens planter. Arkivfoto.

Er der mange skadedyr på en plante, fx bladlus, kan det hjælpe at spule planten med en hård vandstråle, så skadedyrene skylles af planten. 

Du kan også fange skadedyrene i fælder, fx limfælder til flyvende insekter eller myrelokkedåser. Feromonfælder kan bruges til at lokke haninsekter hen til fælderne. Feromon er et hormon fra huninsekter, som de bruger til at tiltrække hannerne. 

En anden mulighed er at beskytte planterne ved at dække dem med net, fiberdug, glasklokker el.lign. Kålplanter kan fx beskyttes ved at lægge et stykke pap eller tæppe rundt om den unge plantes stængel. Derved forhindres kålfluen i at lægge sine æg i jorden. Limplader kan bruges til at lave barrierer, der forhindrer krybende insekter i at kravle op i fx frugttræer eller krukker. 

Et fugleskræmsel er også en form for manuel bekæmpelse, som kan bruges i køkken- eller frugthaven. Fuglene vænner sig desværre hurtigt til det klassiske fugleskræmsel, som er lavet af et kosteskaft med overfrakke og hat på. Det er bedre at sætte noget op, der glimter og bevæger sig i vinden, fx stanniol eller CD'er.

Biologisk bekæmpelse

Biologisk bekæmpelse er, når du benytter dig af skadedyrenes naturlige fjender til at bekæmpe skadedyr i haven. 

Det kan du bl.a. gøre ved at indrette haven, så den tiltrækker de ønskede nyttedyr. Når der er en god økologisk balance mellem skadedyr og nyttedyr i haven, bliver skadedyrene sjældent det store problem. Du skal derfor ikke stræbe efter at udrydde alle skadedyrene i din have - for hvis der ikke er nogen skadedyr, har nyttedyrene ikke noget at leve af. 

Det er også muligt at købe forskellige nyttedyr, fx mider, nematoder og snyltehvepse, som du kan bruge til biologisk bekæmpelse af bestemte skadedyr. De fungerer bedst i drivhuset. På nyttedyr.dk kan du læse mere om mulighederne.

Kemisk bekæmpelse

Kemisk bekæmpelse er, når man bruger sprøjtemidler eller andre gifte til at slå skadedyrene ihjel. Det er både let og effektivt at sprøjte mod skadedyr, men metoden har en del ulemper. 

Sprøjtemidlerne kan være skadelige både for dyr og mennesker, så derfor anbefaler Miljøstyrelsen, at du begrænser brugen af dem mest muligt i din private have. Der er desværre flere eksempler på, at sprøjtemidler har forurenet drikkevandet, fordi de giftige stoffer er sivet gennem jorden og ned til grundvandet. 

En anden ulempe er, at sprøjtemidlerne også slår mange nyttedyr ihjel. Når du sprøjter med gift, risikerer du derfor paradoksalt nok at gøre din have mere sårbar overfor skadedyr. Hvis du har udryddet nyttedyrene, er de der jo ikke til at bekæmpe nye angreb af skadedyr. Skadedyrene er ofte meget hurtigere til at formere sig end nyttedyrene. 

Hvis du alligevel vurderer, at det er nødvendigt at bruge et sprøjtemiddel mod skadedyr, bør du bruge midlet med omtanke, så du ikke forurener unødigt. Følg vejledningen nøje og undgå at overdosere. Du bør behandle hver enkelt plante hver for sig i stedet for at sprøjte midlet ud over et større områder. 

Insektsæbe er et relativt uskadeligt kemisk middel, som er effektivt mod nogle skadedyr i haven. Du kan selv blande insektsæbe af 2/3 brun sæbe og 1/3 vand.

Hvordan forebygger og bekæmper du de forskellige skadedyr?

Metoden til at forebygge og bekæmpe skadedyr afhænger af, hvilke skadedyr der er tale om. Derfor er du nødt til først at finde ud af, hvad det er for en slags skadedyr, planten er angrebet af.

Du kan enten slå op i opslagsbøger, som viser billeder af de forskellige skadedyr. Eller du kan gå ind på nyttedyr.dk eller havenyt.dk, hvor du kan se billeder af de forskellige skadedyr.

Her får du nogle tips til, hvordan du kan forebygge og bekæmpe de mest almindelige skadedyr i haven.

Biller

Biller bekæmpes bedst ved at indsamle dem og slå dem ihjel. I drivhuset kan du bruge biologisk bekæmpelse med rovnematoder, som vandes ud over de angrebne planter. 

Du kan forebygge angreb af biller ved at give rovinsekter og insektædende pattedyr og fugle gode forhold i haven. Og du kan gøre det mindre attraktivt for gåsebiller at lægge æg i din græsplæne ved at forbedre jorden med kompost, så den bedre kan holde på fugten.

Det er især tørstige planter, der angribes af bladlus.

Det er især tørstige planter, der angribes af bladlus. Arkivfoto.

Bladlus

Du kan enten fjerne og knuse bladlusene med fingrene eller knipse til planten, så bladlusene falder ned. Du kan også bruge en kraftig vandstråle til at skylle bladlusene af. Bladlus kan også bekæmpes med insektsæbe, som sprøjtes på planterne. Du kan også anvende en opløsning af brun sæbe i vand. Anvend 25 gram sæbe pr. liter, som sprøjtes på bladlusene. 

Bladlus angriber især tørstige planter, så du kan forebygge angreb ved at sørge for at vande i tørre perioder. Du kan også sørge for gode betingelser for de dyr, der lever af bladlus, fx mariehøns, svirrefluer og snyltehvepse.

Larver

Du kan bekæmpe larver ved at indsamle dem fra planterne. I frugttræer og i drivhuset kan du også hænge limplader op, så de voksne insekter bliver indfanget. Feromonfælder kan bruges til at lokke haninsekterne hen til limfælderne.

Du kan også sætte fuglekasser op og i det hele taget sørge for, at der er gode forhold for fuglene i dine have. Musvitter og blåmejser fodrer deres unger med en masse larver.

I køkkenhaven kan du forebygge angreb af larver ved at lade grøntsagerne skifte plads i bedene hvert år (sædskifte). Med jorddække og insektnet eller fiberdug kan du forhindre, at insekterne lægger deres æg i nærheden af dine grøntsager.

Spindemider

Du kan bekæmpe spindemider ved at fjerne de værst angrebne blade. Du kan også sprøjte undersiden af bladene med insektsæbe. I drivhuset kan du bruge spinderovmider som biologisk bekæmpelse. 

Spindemiderne trives bedst, når det er varmt og tørt. Derfor kan du forebygge angreb i drivhuset ved at vande og lufte ud. Spindemider på frugttræer kan forebygges ved at skabe gode forhold for deres naturlige fjender, bl.a. rovmider, edderkopper, ørentviste og mariehøns.

Snegle

Du kan bekæmpe dræbersnegle og andre snegle i haven ved f.eks. at indsamle dem og klippe dem midt over.

LÆS OGSÅ: Muldvarpe

mosegris

Kan du ikke leve side om side med muldvarpe, bekæmpes de mest humant ved hjælp af fælder, som slår dem ihjel øjeblikkeligt. Arkivfoto.

Du kan forebygge snegle ved at sætte sneglehegn rundt om hele haven eller dele af den, fx køkkenhaven. Eller du kan holde høns eller moskusænder, som æder sneglene. Du kan også skabe gode forhold for sneglenes naturlige fjender fx pindsvin, skrubtudser, løbebiller og fugle bl.a. solsorte og stære.

Muldvarpe og mosegrise

Muldvarpe og mosegrise kan fanges i særlige muldvarpefælder, som du graver ned i muldvarpens eller mosegrisens friskgravede gange.

Hvis problemet er meget generende, kan du hyre et skadedyrsfirma. De kan bekæmpe dyrene ved at sprøjte en giftig gas ned i gangene. Gassen er dog så giftig, at den ikke må bruges inden for 10 meter fra bygninger, hvor der bor mennesker eller dyr. Bekæmpelsen må kun foretages af personer, der har gennemgået et særligt kursus.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Politikens store havebog, Jane Schul og Laila Sølager, Det danske Haveselskab, 2006
  • Politikens bog om havens dyreliv, Lars Gejl, Politikens Forlag, 2005
  • Havenyt.dk - Fra Havenyt uge 32 i 2008
  • Sund have på naturlig vis, Steen Borregaard, Aschehoug, 1998
  • Plantesygdomme og deres behandling, Jochen Veser, Aschehoug, 1999
  • Havens skadedyr og sygdomme, Pippa Greenwood og Andrew Halstead, Politikens Forlag, 1998

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab