Sommerhusudviklingen i kvadratmeter

  • I 1930’erne var et typisk omkring 20 m2. Men faktisk kunne man få huse helt ned til 9 m2.
  • I 1980’erne var et typisk sommerhus på 40-60 m2.
  • I 2000’erne er et typisk sommerhus 60-80 m2. Men flere er helt op mod 200 m2.

Ideen om sommerhuse eller fritidshuse er velkendt langt tilbage i historien. Romerne havde landhuse, og vore konger og adel havde lystslotte og sommerresidenser. Idealet for sommerhuset er, at det er landligt beliggende med god adgang til naturen og gerne med udsigt. Selve huset skal være uformelt og afslappet for at danne rammen om det mere enkle og frie liv.

LÆS OGSÅ: Byg nyt sommerhus

Feriekulturen - at have et sommerhus, hvor man kommer tættere på naturen og der er plads til mere frihed og afslappethed - har en lang historie bag sig, og standarden har ikke altid været så luksuriøs eller privilegeret, som den er i dag.

Feriekulturen med at have et sommerhus, hvor man kommer tættere på naturen, og der er plads til mere frihed og afslappethed, har en lang historie bag sig, og standarden har ikke altid været så luksuriøs eller privilegeret, som den er i dag.

Sommerhusene er blevet større og lysere med tiden. Der er kommet varmt vand, bedre senge, opvaskemaskiner og meget andet til i årenes løb, og saunaer og spabade har haft sit indtog og er smuttet igen.

Men helt grundlæggende har danskernes hang til sommerhuse altid handlet om det samme – lige siden adelen indtog sommerlandet i 1700-tallet.

LÆS OGSÅ: Investering i sommerhus

Hvorfor startede man med at tage på landet om sommeren?

Sommerhuset som ferieform har mange år og tiders skiften på bagen. Når du sidder i brændeovnens skær i dit sommerhus og hyggesnakker og spiller spil, eller du er smuttet udenfor for at få frisk luft på en gåtur i skoven eller ved vandet, skal du forestille dig, at tusindvis af danskere har gjort det samme siden 1700-tallet.

Det hele begyndte nemlig i 1700-tallet, hvor det kom på mode at være ’landliggere’ om sommeren. Men her var det kun adelen, der havde råd til at bygge landsteder, især i Nordsjælland, og de fik navne som Rolighed og Friboeshvile.

LÆS OGSÅ: Spar på energien i sommerhuset

Se billedserien

Vidste du, at……

  • Der findes cirka 220.000 sommerhuse i Danmark. Hovedparten er bygget i 1960’erne.
  • De fleste af de danske sommerhuse ligger i Vestsjælland, Nordsjælland, Nordjylland og Vestjylland.
  • Afstanden mellem sommerhusejeres helårsbolig og sommerhus ligger i gennemsnit på godt 50 kilometer.
  • De fleste sommerhusejere har været over 45 år, før de købte deres sommerhus.
  • De fleste sommerhusejere er således midaldrende eller ældre.
  • Rigtig mange børnefamilier bruger sommerhuse, men ofte er det deres forældre eller andre slægtninge, som ejer dem.
  • Sommerhusejere kommer fra en meget bred social klasse. Der har dog i de senere år været en tendens til, at det igen er de mest velstillede, der har sommerhus, fordi priserne har været stigende.
  • Det er en myte, at mange lejlighedsejere eller lejere har sommerhus - forestillingen om den perfekte kombination af stenbro og natur har ikke hold i virkeligheden. Faktisk ejer de fleste sommerhusejere også et parcelhus eller en villa.
  • Sommerhuse bliver ofte brugt som en slags buffer i økonomien og bliver solgt ved store livsændringer, hvor man pludselig har brug ekstra penge – som skilsmisse, flytning eller en ægtefælles død.
  • Det nu er blevet nemmere at købe billige helårsboliger i yderområder i Danmark – blandt andet Lolland, Gudborgsund, Vordingborg og Langeland kommuner - og derefter få lov til at bruge dem som sommerhuse. Det er et resultat af den nye fleksboligordning, hvor man i en række kommuner kan søge om at bruge parcelhuse, villaer og landejendomme som fleksboliger – det vil sige, at man selv bestemmer, om man bruger dem som helårsboliger eller sommerhuse.

I begyndelsen blev landstederne ikke nødvendigvis placeret ved kysterne. Man byggede sine store og dyre palæer i naturskønne omgivelser, fordi man ville tættere på naturen. Da jernbanen blev etableret i starten af 1900-tallet, ville man hellere have landsted tæt på den end vandet, fordi man skulle kunne komme let dertil. En tendens der ikke har varet ved.

Hvornår blev det populært at have sommerhus ved kysterne?

Mange danske kunstnere opdagede i slutningen af 1800-tallet lyset og strandene ved Skagen og Hornbæk, og det satte gang i trenden med at søge mod kysterne og tage på picnic i klitterne i lyst tøj og stråhat.

Det var også i slutningen af 1800-tallet, at traditionen med at bade i havet endelig kom til Danmark fra England. Især på Fanø, hvor man ved lavvande kunne køre ud med store badevogne. Efter at have klædt om i vognen, kunne man meget ærbart sænke sig ned i bølgerne. Når man var færdig med at bade, hejste man et flag, og så kom hest og kusk og trak badevognen ind igen.

LÆS OGSÅ: Så meget koster det at købe et sommerhus

Hvordan opstod sommerhusudlejning?

Badeturismen satte også gang i udlejningen af huse. På Fanø var mange af de gamle skipperhuse indrettet med en lille vinterafdeling, der ikke krævede så meget opvarmning og en større sommerafdeling, som kun blev åbnet op om sommeren.

Omkring 1910 begyndte folk at leje sommerafdelingen ud, fordi der var opstået denne kystturisme.

Rigmænd så også deres mulighed for at få penge ud den nye tendens og tiltrække turister fra Nordtyskland – og sådan blev Lakolk Nordseebad og Fansø Nordsøbad til.

Her blev både bygget kæmpe badehoteller, pensionater og sommerhuse, som blev lejet ud. På Rømø byggede man en del hytter i norsk og schweizisk hyttestil, mens kæmpestore, storslåede villaer i træ prægede Fanø.

LÆS OGSÅ: Byg nyt sommerhus

Hvornår vandt det stråtækte sommerhus indpas?

Også i Nord- og Nordvestsjælland og på flere af de danske øer begyndte flere og flere sommerhuse at blive bygget. Selv om det stadig kun var de bedst stillede, som havde sommerhuse, blev de ofte bygget som dårlige kopier af norske fjeldhytter og i andre faconer, som tidens arkitekter ikke var imponerede over.

Det fik i 1912 Politiken og Akademisk Arkitektforening til at udskrive en arkitektkonkurrence, fordi man gerne ville se nogle bud på nogle pænere og mere danske huse. Det blev en stor succes, og flere af husene blev efterfølgende bygget. Blandt andet i Tibirke Bakker, hvor man lavede den første egentlige sommerhusudstykning.

Grundtanken bag de arkitekttegnede sommerhuse på den tid var, at de skulle passe ind i landskabet og skulle have strå på taget.

LÆS OGSÅ: Luft til luft-varmepumper til sommerhuse

Hvornår fik den almindelige dansker råd til et sommerhus?

I 1930’erne kom det næste ryk i sommerhusudviklingen. Danskerne fik nemlig ret til 2 ugers ferie om året. Og fagbevægelsen begyndte også at bygge feriebyer, hvor almindelige arbejdere kunne få lov til at leje sig ind i sommerhuse.

For første gang var det ikke kun rigmandsfolk, som kunne købe et sommerhus. Faktisk var der ikke stor rift om dem, så man kunne få husene ret billigt nogle steder. For eksempel i Kerteminde, hvor man byggede nogle bittesmå skure uden strøm og vand.

Sommerhusenes udseende udviklede sig på dette tidspunkt i flere forskellige retninger. Man så alt fra ombyggede ishuse, jernbanevogne, små hytter og badehuse bygget af billigt træ til store flotte arkitekttegnede huse af for eksempel Arne Jacobsen og Poul Henningsen, hvor der var tænkt nøje over husets placering på grunden i forhold til udsigt og lysindfald.

Hvorfor boomede sommerhusbyggeriet i 1960’erne?

Sommerhusboomet ramte først for alvor Danmark i 1960’erne. Langt størstedelen af de sommerhuse, vi har i dag, er bygget i 60’erne.

De mange sommerhuse, der blev bygget på den tid, er et symbol på det Velstandsdanmark, der opstod, hvor den bredere middelklasse fik råd til et sommerhus.

1960’ernes sommerhuse var stadig i udseende meget klassisk med sortmalet træbeklædning, hvide vinduesrammer og sort tagpap. Det lille badeværelse kom indendørs, men der var ikke altid varmt vand. Soveværelserne var små, og havde ofte køjesenge for at sikre sovepladser til flere. Kvadratmeterne var koncentreret i stuen, hvor der også var spiseplads, fordi køkkenet var mindre og placeret i et separat rum.

Hvornår blev sommerhusene rummelige?

I 1980’erne og 90’erne fik sommerhusene vokseværk. De nye huse, der blev bygget, var større. Og det var her, varmt vand blev et must, og vaskemaskinen og opvaskemaskinen flyttede ind. Brændeovnen kom også til, og i slutningen af 80’erne blev sauna i sommerhusene meget udbredt.

Efter murens fald ville flere og flere tyskere på ferie i Danmark, og så blev der bygget endnu flere og endnu større sommerhuse. Senere i 1990’erne begyndte danskere også at holde ferie herhjemme, og nordmændene, der havde fået mange penge mellem hænderne, ville gerne betale for luksus og plads. Pludselig blev der bygget huse på 200 kvadratmeter, og mange havde spa og swimmingpool.

LÆS OGSÅ: Helårsbeboelse i sommerhuse

Hvordan ser sommerhusene generelt ud i dag?

Sommerhusene er ligesom danskernes parcelhuse og villaer blevet større og indrettet med mere og mere teknologi. Men sommerhusfølelsen består.

Man kunne tro, at det især er folk, der bor i byerne, der vil ud på landet. Men faktisk er det langt overvejende folk, der i forvejen har råd til parcelhus, som har også har råd til sommerhus. Derfor kommer sommerhusene i høj grad også til at minde om parcelhuse i indretning og funktionalitet.

Men selvom det hele ligner dét derhjemme - samme kvalitet og smag - når man kigger sig omkring i et sommerhus, hvor der nu er køkkenalrum, opvaskemaskine, og lyse sove- og badeværelser, så er der ingen tvivl om, at danskerne stadig har en helt anderledes opfattelse af deres liv i sommerhuset. De har taget opvaskemaskinen med sig, fordi de jo stadig ikke synes, det er sjovt at vaske op.

Den stigende komfort har også gjort, at folk nu ikke kun bruger sommerhuset om sommeren, men i stedet hele året. Men de har stadig fornemmelsen af, at de lever et andet liv, som er tættere på naturen, friere og mere afslappende.

Danskerne bygger og køber sommerhuse til sig selv – ikke til udlejning

I 1990’erne – inden finanskrisen – var der mange danskere, som begyndte at bygge sommerhuse til ren udlejning. Men sådan er det ikke længere. Hovedformålet er at bruge huset selv. Det er de store prisstigninger, der er årsagen.

Et godt eksempel: Et sommerhus til udlejning på Rømø.

Familien havde købt det for 785.000 og kunne leje det ud for 40.000 om året. Da markedet eskalerede i 1990’erne, blev huset solgt for 2 millioner kroner. Men udlejningsniveauet ligger stadig på 40.000 kroner. Så udlejning er en ekstra bonus, men det hænger sjældent sammen at bygge de store, flotte sommerhuse, man bygger i dag, kun med udlejning for øje.

De danske sommerhuse er dog stadig populære at leje. Ifølge Danmarks Statistik var der blot i marts 2015 644.000 overnatninger i udlejede danske feriehuse.

Byg kvalitetshuse som i Sverige – de holder længere

Spørgsmålet er, hvordan sommerhuslivet former sig fremover. En tendens er, at det bliver moderne at bevare og videreføre de gamle sommerhuse og byggetraditioner og den lidt mere simple livsstil.

Mange unge vil ikke have sommerhus, fordi de tror, der er for meget arbejde i det. Så vil de hellere rejse udenlands. Men hvis man bruger bedre materialer, så vil man også opleve, at der er meget mindre vedligehold ved det. I stedet for at købe imprægneret træ og plasticmaling, som får træet til at rådne hurtigere, bør man bygge og restaurere med ubehandlet kernetræ og derefter give det linolie. Så holder det i mange, mange år.

Den svenske bygningskultur er blevet reddet, fordi mange – blandt andet også danskere – pludselig fik øje på de gamle ødegårde og har opkøbt og restaureret dem. Han håber, det samme vil ske i Danmark.

Nu har vi fået fleksboligordningen, som betyder, at man kan købe et gammelt hus, der ligger lige ned til Guldborgsund til omkring 100.000 og så sætte det i stand og lave det til et sommerhus. Det redder både husene og lokalområdet og beriger de mennesker, der kaster sig over dem.

LÆS OGSÅ: Love og regler for huse på landet