Det vil HOFORs blødgøring af drikkevandet betyde

Blødt vand:

  • Forlænger levetiden for vaskemaskiner med 5 år, halverer brugen af vaskepulver og forlænger levetiden for toiletter og varmtvandsbeholdere med 10 år.
  • Sparer tid, besvær og udgifter til at rengøre toilet, haner og bruserum for kalk.
  • Reducerer forbruget af rengøringsmidler, sæbe, shampoo og afkalkningsmidler med ca. 33 %.
  • Hindrer dryppende haner, løbende toiletter og belægninger i elkogere, vandrør og varmtvandsbeholdere, der reducerer forbruget af energi.
  • Gør vasketøjet blødere.
  • Sikrer lavere driftsomkostninger på blødgøringsanlæg til fællesvaskerier.
  • Gavner miljøet samlet set, selvom miljøbelastningen øges på vandværket, fordi miljøbelastning ved forbrug af vand mindskes markant.
  • Sparer miljøet for CO2, fordi renseanlægget bruger mindre energi på at fjerne fosfor fra sæbe og vaskepulver fra spildevandet.
  • Betyder måske en minimal øget risiko for huller i tænderne og knogleskørhed for udsatte grupper, men den videnskabelige evidens for det er ret svag. Hvis der er en forøget risiko, vil den under alle omstændigheder være højere ved at flytte til fx Silkeborg, end den vil være i hovedstadsområdet, når HOFORs blødgøringsprojekt får fuld effekt.
  • Sænker måske risikoen for børneeksem.

Drikkevandet i hovedstadsområdet er det hårdeste i Danmark. Og det betyder, at storkøbenhavnere i højere grad end andre døjer med dryppende vandhaner og kalk, der sætter sig fast på badeværelsesfliser, i elkedler, vandrør og hårde hvidevarer, så de bruger mere energi og hurtigere bliver slidt.

Storkøbenhavnere får blødere vand

Men nu skal det være slut med ulemperne ved hårdt vand for borgere og virksomheder. Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, vil blødgøre vandet, og det sker gradvist frem mod 2024.

- Vi mener, der er en lang række fordele både for den enkelte forbruger, for virksomhederne og for samfundet som helhed ved at gøre det. Lande som Sverige og Holland har allerede gjort det i årevis, siger projektleder i HOFOR, Dorthe von Bülow.

Konsekvenserne af at blødgøre vandet med forskellige metoder er blevet belyst i en rapport fra 2011 fra konsulenthuset COWI, som blev udarbejdet for Naturstyrelsen (tidligere By- og Landskabsstyrelsen) og DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) samt Københavns Energi, der i dag hedder HOFOR.

Afløbsrens og sand blødgør vand

HOFOR har valgt at bygge nye afkalkningsanlæg med såkaldte pelletbeholdere på alle HOFORs vandværker. Det vil ikke ske på samme tid, men fra 2016-2024, hvis kommunalbestyrelserne i de forskellige kommuner ellers godkender det.

I pelletbeholderen blødgøres vandet ved at tilsætte natriumhydroxid (også kendt som afløbsrens, kaustisk soda, ætsnatron og natronlud, red.) og desinficeret sand til vandværkets råvand. Dermed bindes dele af kalken til sandkornene, som bliver til små kugler, der synker til bunds, fjernes og genbruges eksempelvis til jordforbedring på markerne. Det afkalkede vand presses opad i beholderen, hvor det tappes af øverst i beholderen.

- Det lyder måske uhyggeligt, at vi tilsætter natriumhydroxid, som er en stærk base, men man skal ikke lade sig forskrække af det. Det hjæIper udelukkende til at binde kalken til sandet, og det eneste, der går videre, er en ganske lille smule natrium, som knapt kan spores og slet ikke smages. Og drikkevandets kemiske balance overvåges konstant.

- Der er jo naturligt natrium i drikkevandet i forvejen, og selvom natriumindholdet øges, vil det fortsat være langt under den tilladte grænseværdi, siger Dorthe von Bülow.

Spar penge med blødt vand

Isoleret set vil vandregningen stige for forbrugerne, fordi det koster af bygge og drive afkalkningsanlæggene, men ifølge HOFOR vil hver forbruger - når alt er lagt til og trukket fra - spare 4,40 kr. pr. m3 vand. For en familie med et gennemsnitsforbrug på 120 m3 vand om året svarer det til 528 kr. om året, men besparelsen varierer i forhold til det specifikke forbrug.

- Selvom vandregningen stiger, har COWI regnet ud, at især varmtvandsanlæg og hvidevarernes længere levetid, men bl.a. også lavere energiforbrug og mindre forbrug af sæbe og rengøringsmidler samlet set giver en besparelse, siger Dorthe von Bülow.

Blødere vand kan give ringere sundhed

COWI-rapporten ser dog ikke kun på økonomiske og teknologiske konsekvenser af at blødgøre vand. Den ser også på sundhedsmæssige, og ifølge rapporten (s. 26 ff. og s. 63 ff.) kan det faktisk have negative effekter for menneskers sundhed, hvis drikkevandets hårdhed reduceres, fordi man dermed kan få færre mineraler som calcium, magnesium og fluorid.

Det kan i værste fald føre til bl.a. flere hjerte-/karsygdomme, øget risiko for diabetes og knogleskørhed samt flere huller i tænderne.

Imidlertid sikrer den specifikke blødgøringsmetode, HOFOR benytter, at den naturlige mængde fluorid og magnesium i vandet ikke påvirkes.

Embedslæge siger god for HOFORs afkalkningsanlæg

Samtidig har embedslægen under Sundhedsstyrelsen vurderet, at netop denne metode er sundhedsmæssig forsvarlig.

- Selvfølgelig reduceres mængden af calcium, som er hele formålet med blødgøringen, men vi bevarer mængden af magnesium og fluorid, der er de mest kritiske mineraler i forhold til risikoen for huller i tænderne og hjerte-/karsygdomme, siger Dorthe von Bülow.

Mindre kalk har lille betydning for huller i tænderne

Hun bakkes op af lektor på DTU Miljø, Martin Rygaard, der har leveret de sundhedsrelaterede data til COWI-rapporten.

- Meget tyder på, at kalkindholdet i vandet kun har en beskeden betydning for risikoen for huller i tænderne. Antallet af hullerne i tænderne er faldet voldsomt de senere år, uden at der er sket en ændring i drikkevandskvaliteten, og det tyder på, at der er andre ting, der betyder langt mere. Desuden er fluorid en mere afgørende faktor end calcium i forhold til risikoen for at få huller i tænderne.

- I forhold til risikoen for knogleskørhed er der begrænset videnskabelig evidens for, at kalkindholdet i vandet skulle have nogen betydning, siger Martin Rygaard.

Hovedstadens vand bliver "middelhårdt"

Og blødgøringen af vandet i hovedstadsområdet betyder da heller ikke, at kalken helt forsvinder fra vandet.

Målt i hårdhedsgrader, vil drikkevandet i hovedstadsområdet blive reduceret til omkring 10 °dH.

Den hårdhed betegnes af Danmarks Geologiske Undersøgelser, GEUS, som "middelhårdt", og svarer til hårdheden på vandet i mange jyske kommuner, der svinger fra 8-12 °dH. I Øst- og Nordjylland ligger drikkevandets hårdhed dog på 12-18 °dH ("temmelig hårdt"), mens det blødeste vand i Danmark findes i kommunerne Silkeborg, Ikast-Brande, Billund og Ringkøbing-Skjern, der har hårdheder på 4-8 °dH.

Vand i Frederiksberg er særdeles hårdt

Hårdhedsgraden på vandet i Frederiksberg, Hvidovre og Rødovre Kommune er i dag over 30 °dH, der betegnes som "særdeles hårdt", mens hårdheden på vandet i Albertlund, Glostrup, Taarnby og Dragør Kommuner er 24-30 °dH, "meget hård".

- Hvis der er en risiko for, at den sænkede mængde af calcium i drikkevandet skulle forøge risikoen for huller i tænderne og knogleskørhed, så vil påvirkningen fra drikkevandet i hovedstadsområdet ikke være meget anderledes end i andre af landets kommuner, siger Martin Rygaard.

Blødere vand giver måske mindre børneeksem

Blødere vand kan dog ikke kun give kun flere negative sundhedseffekter.

Af positive sundhedseffekter nævnes i rapporten, at reduceret brug af sæbe muligvis medfører formindsket risiko for børneeksem, som omkring hvert femte danske barn døjer med.

Pilotprojekt i Brøndby gav gode resultater

Den fulde effekt af afkalkningen vil hovedstadens vandforbrugere først opleve i år 2024, hvis byrådsmedlemmerne i de kommuner, hvor HOFORs 7 regionale vandværker står, vedtager, at vandet skal blødgøres.

Vandet blandes nemlig i ledningsnettet fra flere forskellige værker, før det når ud til forbrugerne.

Imidlertid får alle beboerne i Brøndby Kommune alt deres vand fra Brøndbyvester Vandværk, og derfor ansøgte HOFOR Brøndby Kommune om lov til at begynde her med at levere blødt vand.

Der er allerede blevet gennemført et succesfyldt pilotprojekt (hvor vandet ikke blev ledt ud til forbrugerne), der viste, at metoden fungerede, og HOFOR regner med at kunne levere de første liter blødt vand til brøndbygenserne i løbet af 2016.

Danva bakker op om projekt

I vandsektorens brancheorganisation, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danva, fortæller kommunikationschef Karsten Bjørno, at man af hensyn til folkesundheden benytter sig af forsigtighedsprincippet over for udvidet vandbehandling.

- Men den metode, som HOFOR har valgt, er blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen og embedslægen til at prøve af i Brøndby Kommune, og det bakker vi op om. Men det er dette projekt, vi forholder os positivt til - ikke udvidet vandbehandling generelt, siger Karsten Bjørno.