Stuk

Stuk er den udsmykning, der sidder på et loft. Tidligere blev stuk lavet af kalk eller gips, men i dag fås stuk også af plast eller polystyren.

Hvad er stuk?

Stuk er en fælles betegnelse for de forskellige udsmykninger, der er modelleret eller støbt i, på og omkring et loft. Stuk kan også være udsmykning på vægge.  

Stuk kan være:

  • En frise, som sidder mellem væg og loft.
  • Rosetter, dvs. de ofte rigt udsmykkede cirkler, som sidder omkring lampeudtaget midt i loftet.
  • Loftoptryk, dvs. de udsmykninger, som sidder rundt om rosetter og i nogle tilfælde dækker hele loftet.
  • Stuk bruges også som udendørs udsmykning, og den bliver fremstillet af beton. Det kan f.eks. være gesimser, altaner og rækværk af små søjler (balustre).
Flot gammelt dekoreret loft med stuk.

Flot gammelt dekoreret loft.

Hvad er stuk lavet af?

Stuk kan være lavet af:

  • Træ
  • Kalk
  • Gips
  • Kunststof.

Stuk af træ

Den første slags stuk blev lavet af træ. Det var fint udskåret træskærerarbejde i forskellige træsorter. Det var en meget dyr udsmykning, da det tog træskærerne lang tid at lave blot få meter stuk. Derfor var stuk i starten forbeholdt de få. En stuk af træ er meget holdbar.

Du kan købe trælister, som minder om stuk. Det er varianter i profilet på listerne, men der er ikke så meget mønster inde på listen.  

Stuk af kalk

I Danmark findes der også stuk af kalkmørtel, hvor stukken er modelleret direkte på lofter eller vægge. 

Stuk af gips

Gipsstuk er nok den stuk, som vi kender bedst i dag. Gipsstuk er støbt i forme og bliver sat op af faglærte stukkatører. Gipsstuk har meget lang holdbarhed og kan males igen og igen.
 
Loftoptryk af gips bliver lavet ved at sætte en gipsform fast på loftet, og når gipsen er tør, fjernes formen og efterlader et mønster på loftet. Denne metode er den dyreste måde at få lavet stuk på i dag, og den skal udføres af en stukkatør. Arbejdet med gips, forme m.m. er hårdt og tungt arbejde, der bør overlades til professionelle.

Der findes ikke standardudgaver af gipsstuk; der er et utal af variationer. Stuk varierer, alt efter hvilken stukkatør der har lavet den. Der importeres også færdig stuk fra fx Italien og Spanien.

Stuk af kunststof

I begyndelsen af 1960'erne begyndte man at lave stuk af kunststof: polystyren (PS), populært kaldet flamingo, og polyuretan (PU), som er det samme som det PUR-skum (fugeskum).

Polystyren er det billigste materiale til stuk, og på grund af dens lethed er det forholdsvis nemt for gør det selv-manden at sætte den op. Men den er også den mindst holdbare og tåler ikke slag og stød, så går den i stykker. Desuden kan den ikke tåle terpentinbaserede malinger, hvilket dog ikke behøver at være det store problem, da man i dag som regel maler med vandbaseret maling.

Stuk af polyuretan (PUR) er også billig. Den vejer ikke ret meget og er forholdsvis nem at sætte op. PUR har en tættere struktur, hvilket gør det mere holdbart end polystyren. Får det stød og slag, går det ikke nødvendigvis i stykker, men får ofte kun trykmærker.

LÆS OGSÅ: Lofter

Stuk, her som bort med vindrueklaser.

Stuk, her som bort med vindrueklaser.

Hvornår begyndte man at bruge stuk?

I Europa opstod den italienske stukkaturkunst omkring 1540. I Danmark var Sønderborg Slot det første sted, der blev sat stuk op. Det var først i det 17. århundrede, at man for alvor begyndte at bruge stuk i Danmark. Både Rosenborg Slot og Frederiksborg Slot er begge rigt udsmykket med stuk.

I begyndelsen var stuk forbeholdt de kongelige og adelen, men blev efterhånden mere og mere udbredt i almindelige boliger. Stukken blev sat op af uddannede stukkatører.

Der er stadig stukkatører, der laver og opsætter gipsstuk, men der er ikke mange i Danmark. Den største del af deres arbejde er reparation og restaurering af offentlige bygninger, fx kirker og slotte, eller af private ejendomme.

Hvor bruges stuk?

I dag bliver der næsten kun sat ny stuk op i forbindelse med renovering og istandsættelse af ældre lejligheder, huse og facader. I nybyggeri ses kun meget sjældent stuk.

Stuk findes i murermestervillaer (1915-1930), og den blev efterhånden mere og mere ensartet, så de sene murermestervillaer ofte har stuk eller friser, der er ret enkle i deres udformning med færre mønstre og krummelurer.

Den type friser kan også ses i boliger fra 1930'erne og frem til 60'erne. Herefter forsvinder stuk næsten, da 1970'ernes parcelhuse bliver den mest populære hustype. I parcelhuse fra den tid er der ikke stuk. De kalkede lofter blev erstattet af profilbræddelofter, der som regel var afsluttet med en skyggeliste mod væggen.

I de senere år er stuk begyndt at vende tilbage i boligen i takt med tendensen til igen at fremhæve detaljer.

Kan gammel stuk af gips repareres og renses?

Små skader i stuk af gips, fx revner eller åbne samlinger, kan repareres med gips eller spartelmasse. Hvis stukken er meget beskadiget eller malet over så mange gange, at det er svært at se detaljer og mønstre, kan du enten få en stukkatør til at reparere den eller pille den ned og sætte ny stuk op.

Ser stukken stadig fin ud, men trænger til en opfriskning, eller vil du male med en anden farve i rummet, kan det være en god idé at rense stukken, før du maler den igen. Du skal være forberedt på, at det kan være et stort arbejde, og beskidt.

I gamle villaer og lejligheder har lofterne været (eller er) kalket eller malet med limfarve. Måske har de siden hen fået et lag plastmaling ovenpå. 

Du kan rense stuk, der er malet over med plastmaling, ved at bruge tapetklister. Bland en tyk grød af tapetklister, og smør et tykt lag på stukken. Dæk den til med folie i 24 timer, så den kan trænge ind i malingen og løsne den. Fjern tapetklisteret med en blød børste, så du ikke laver mærker i stukken.

En anden metode er at dække stukken med tapetklistret til med et gammel lagen og lader det sidde i 48 timer. Herefter burde du kunne trække lagenet af, og tapetklister og maling vil følge med. Du kan bruge en gammel tandbørste, som du klipper i den rigtige facon til netop din stuk. Ispinde er også rigtig gode at skrabe med, da de kan skæres til i den rette facon. Brug ikke skarpe redskaber, der kan beskadige stukken. 

Hvis stukken er kalket, skal du vaske kalken af med lunkent vand. Brug en svamp og en blød børste. Her kan tandbørster og ispinde også være gode redskaber.

Hvilken slags stuk skal du vælge?

Om stuk skal være af gips eller plast, er i høj grad et spørgsmål om holdning og smag. For de fleste, selv fagmænd, er det dog svært at se forskel, når først stukken sidder på plads og er malet.

Mange sværger til stuk af gips. Den regnes for mere ægte og oprindelig, og materialet er mere holdbart end plast. Du kan købe færdig stuk af gips og selv sætte den op, hvis du har et godt håndelag, og stukken ikke er meget stor. Ellers kan du få en maler, murer eller evt. en tømrer til at sætte den op for dig. Nogle firmaer, der sælger stuk af gips, kan også tage sig af opsætningen. 

Stuk af plast vejer mindre end gips og er lettere selv at sætte op. Den findes ikke i så mange forskellige udgaver og design som gipsstuk. I dag sælges der ikke så meget stuk af plast som for 5-10 år siden.

Du kan købe stuk, der er hul, så du kan skjule ledninger til højtalere, lamper osv. bag den.

Fordele og ulemper ved stuk af gips og plast

Fordele ved gipsstuk

  • Kan fås i næsten alle tænkelige mønstre og udformninger.
  • Det er et tungt materiale, der bidrager til god akustik i rummet.
  • Gammel stuk kan repareres, renses og males mange gange.
  • Kan kalkes og males med vand- og oliebaseret maling.
  • Går ikke nemt i stykker, tåler stød og slag.
  • Brænder ikke.

Fordele ved stuk af plast (polyuretan og flamingo)

  • Billigere end stuk af gips.
  • Let materiale og derfor nemt at sætte op.
  • Polyuretan er slagfast.
  • Flotte markerede, skarpe kanter.

Ulemper ved gipsstuk

  • Dyrere end stuk af plast.
  • Er sværere selv at sætte op, og store stuk bør sættes op af en fagmand.

Ulemper ved stuk af plast (polyuretan og flamingo)

  • Let materiale, der ikke bidrager til god akustik i rummet.
  • Flamingo tåler ikke stød og slag.
  • Findes ikke i så store og detaljerede udgaver som stuk af gips.
  • Under brand danner flamingo sundhedsskadelig gas, og polyuretan udvikler meget giftig gas.

Hvad koster stuk?

Priserne på de forskellige typer stuk varierer meget. Der er også forskel på prisen, alt efter om du køber stukken for selv at sætte den op, eller du får den sat op og bare skal male den. 

Man kan efterhånden finde mange forhandlere af stuk på nettet, der sælger stuk af både gips og kunststof. Priserne for en roset ligger omkring 250-400 kroner - gips ligger i den lidt dyrere ende og kunststof i den billigere, men forskellen er ikke så stor. 

Prisen for gesimser eller lister af stuk ligger omkring 100-300 kroner pr. meter, og igen ligger gips i den lidt dyre ende og kunststof i den billige. 

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab