Svampe på træer – er de farlige?

Der findes et utal af forskellige svampe: fra de farvestrålende til de fredelige, farlige eller nyttige arter. Nogle foretrækker at gro på træerne – enten på stammen, hvor du kan se dem, eller godt gemt på rødderne under jorden.

Svampe på træer – er de farlige?

Der findes mange forskellige svampe, og selvom nogle få af dem kan påvirke træer negativt, er det sjældent, de får træerne i haven til at gå ud. De mest synlige svampeangreb som meldug og rust er som regel helt uden betydning for træer, mens svampe, som lever skjult under jorden og laver råd i rødderne, er langt værre.

Kulsvamp, kæmpeporesvamp, lakporesvamp, skællet stilkporesvamp og tøndersvamp vokser ofte på ældre løvtræer, og dukker især op på bøgetræer. Fælles for svampene er, at de nedbryder træets stamme eller rødder, så veddets styrke bliver mindre. Det kan have store konsekvenser, for når veddet ikke er stærkt, kan træet vælte eller bryde sammen. Du må derfor altid foretage en risikovurdering, når du ser disse svampe på dine træer, da det kan blive nødvendigt at fælde træet.

Hvis du bliver nødt til at fælde træet som konsekvens af svampeangreb, kan du med fordel efterlade en høj stub og en liggende stamme. Det gavner biodiversiteten i din have, og de trædele, der er angrebet af svampe, udgør ikke en fare for omgivelserne. Dog er honningsvampe en undtagelse, da de kan angribe nye træer ud fra den efterladte stub. Honningsvampe ses heldigvis kun yderst sjældent i haven, da de betragtes som skovsvampe.

Hvorfor gror der svampe på træer?

Der kan være flere årsager til, at der gror svampe på træer. Som udgangspunkt er et sundt træ ikke nær så udsat for angreb af de såkaldte vednedbrydende svampe som træer, der i forvejen er svækkede.

Har et træ skader på stamme, grene eller rødder efter beskæring eller gravearbejde, er det lettere for svampene at inficere træet og forårsage råd.

Hvilke svampe kan der være på træer?

Langt de fleste svampe er nyttige for træer. Paddehatte, eksempelvis rørhatte og fluesvampe, der er mykorrhizadannere, indgår i et samarbejde med træerne og hjælper med at samle næring. Til gengæld giver træerne dem sukkerstoffer fra fotosyntesen.

Mange af de svampe, som har frugtlegemer på jorden, grene eller stammer, spiser dødt plantemateriale, og dermed også det ved på træerne, der allerede er dødt. Det er saprofytternes nedbrydning, der frigør næringsstoffer, som planterne bruger til vækst.

Svampene, der vokser på jorden, er ofte uskadelige, mens svampe på grene eller stammer nedsætter træets styrke lokalt. Som regel forværrer disse svampe ikke problemet, men vær alligevel opmærksom. Ganske få svampe er vednedbrydende parasitter, der nedbryder rødder og stammer i så stort et omfang, at træet bliver destabiliseret. Det kan give anledning til, at træet skal fældes.

Kan svampe på træer være farlige for træet?

Det er ikke altid de samme svampe, som skaber problemer. Det afhænger af træarten, og hvor svækket træet er på forhånd. For eksempel er de svampe, der nedbryder eg, ikke de samme som dem, du finder på bøg og birk.

Nogle gange er det åbenlyst, at træet er angrebet af svampe. Måske kan du se svampen? Måske ser træet sygt ud eller viser tegn på mistrivsel? Andre gange kan du ikke selv afgøre, om træet er ramt, fordi frugtlegemer er svære at opdage eller svampen lever ’usynligt’ under jorden.

Selvom du kan se svampen, er det ikke sikkert, du ved, hvilken slags du har fundet. Farver afslører ikke, om de er skadelige for træerne eller ej, og kan du ikke selv identificere dem, skal du kontakte kvalificerede fagpersoner. Træplejere, der har speciale i risikotræer, svampeeksperter eller træeksperter kan rådgive dig med kyndig vejledning.

Har du fundet tegn på, at dit træ har fået svamp? Herunder kan du læse mere om de mest almindelige svampe, der kan være farlige for træet.

Kæmpeporesvamp

Kæmpeporesvamp optræder hyppigst på bøg, men kan også ses på andre løvtræer. Svampen spiser træernes rødder, og det er mest almindeligt, at du ser den i sensommeren eller efteråret.

Ser kronen på træet medtaget ud, eller er der mange frugtlegemer ved foden af træet, er angrebet kraftigt. Mener du, at træet er medtaget af kæmpeporesvamp, skal du kontakte en fagperson for at finde ud af, hvor hurtigt træet skal fældes.

Kulsvamp

Kulsvamp er en trænedbrydende sæksvamp i rødder og stammebasis, der oftest kan ses på bøg og birk. Den kan også identificeres på andre løvtræer, selvom det kan blive en svær opgave. Frugtlegemerne er ikke lette at finde og genkende, og derfor kan det blive nødvendigt at få hjælp fra eksperter.

Kulsvamp er kendetegnet ved at danne sorte plamager, der ligner kul, nederst på stammen eller skjult mellem rodudløb. Om foråret ses et lysegråt stadie. Opdager du flere områder med frugtlegemer, er angrebet markant, og der er risiko for, at træet kan knække ved jordoverfladen. Men pas på, for der er mange uskyldige forvekslingsmuligheder for de sorte plamager.

Birkeporesvamp

Birkeporesvamp sidder, som navnet antyder, på døende eller nylig døde birketræer. Svampen, der har en brun overside og en hvid underside, ynder at sidde højt på stammen, hvor den bryder gennem barken.

Da birkeporesvamp kun optræder på døende eller allerede døde træer, gør den ikke en stor forskel for træets trivsel, men vær opmærksom på, at træet hurtigere kan vælte og dermed være til fare for sine omgivelser.

Lakporesvamp

Lakporesvamp forekommer typisk på den nedre del af stammen på alle arter af løvtræer. Svampen kan vokse ved træets fod i flere år, uden at det er årsag til problemer, men er der frugtlegemer flere steder, er det et faresignal.

I de tilfælde skal du kontakte en fagperson, der kan rådgive dig.

Typiske svampe i sår på træer

Sidder frugtlegemet i et gammelt sår på træet, er der som regel kun råd i midten af stammen. Det vil derfor tage mange år, før angrebet bliver et problem, og træet potentielt kan knække og dermed udgøre en risiko. 

Derimod er det værre, når svampen bryder frem midt på barken, for det betyder, at råddet nu er et problem, fordi svampen har vundet over træets forsvar.

Er der mange frugtlegemer, er der meget råd, og træet er derfor under kraftigt angreb.

Skællet stilkporesvamp

Skællet stilkporesvamp er en af de typiske svampe, der opstår i sår på alle typer af løvtræer, som konsekvens af, at træet har fået fjernet en stor gren tæt ved stammen. Det bør derfor undlades i forbindelse med beskæring.

Hvis svampen kun er dannet i det oprindelige sår, er problemet ikke stort, men spreder den sig, skal du tage det alvorligt. Efter mange år kan træet være rådnet op indvendigt.

Svovlporesvamp

Svovlporesvamp optræder på eg, fuglekirsebær, pil og andre løvtræer, der har en farvet kerne. Svampen er kun et problem for træet, hvis der er mange frugtlegemer. Det er tegn på udbredt råd, som kan få stammen til at bryde sammen – især, hvis kronen er stor og tung. Som regel lever træer dog fint med svovlporesvamp, så længe svampen kun nedbryder kerneveddet.

Hvilke svampe på træer er ikke farlige?

Rørhatte, fluesvampe og andre paddehatte ikke farlige for træer, fordi de hjælper dem med at samle næring.

Judasøre er et eksempel på en svamp, der kun gror på dødt ved, og som tilmed er spiselig. Den er nem at finde i de kølige efterårsmåneder, hvor dens brune farve og karakteristiske udseende let springer i øjnene.

Østershat er også nem at genkende – ikke kun i supermarkedet. Den vokser også på skovens træer, hvor de hvide, tragtformede svampe sidder i tætte tuer på træstammerne. Lidt usædvanligt er østershat ofte fremme om vinteren, ligesom gul fløjsfod (se nedenfor).

Gul svamp på træ – hvad er det?

Står du over for et egetræ med gule svampe, er det som regel svovlporesvamp eller egespejlporesvamp, du har fundet. Svovlporesvamp er beskrevet længere oppe i artiklen.

En anden mulighed er honningsvamp, der hyppigst vokser ved foden af ældre træer. Den fik sit særlige navn på grund af den (brun)gule farve, men udseendet kan variere en del, for der findes fem forskellige arter i Europa. I Danmark er kun tre af dem almindelige. Det er ægte honningsvamp, mørk honningsvamp og køllestokket honningsvamp.