Hvilke problemer opstår der typisk på kviste?

Kviste er en de mest sårbare dele på en bygning, da de med deres placering på taget udsættes for vejr og vind året rundt. Det er også en bygningsdel, der måske ikke så ofte bliver efterset, da den kan være besværlig at komme til.

Skader på kviste opstår oftest som følge af manglende vedligeholdelse, hvor fx træværket bliver nedbrudt, når det samtidig udsættes for vind og vejr. Skader kan også opstå, fordi kvisten ikke byggeteknisk er opført korrekt.

Et typisk problem på gamle huse er, at kvistene ofte er meget ringe isoleret og dermed fungerer de som kuldebroer i boligen. Det ses på de indvendige vægge og lofter i kvisten, hvor der opstår vækst af skimmelsvamp, fordi den varme luft indenfor kondenserer på overfladerne, som er kolde på grund af den manglende isolering. er kvisten utæt, vil der trænge vand ind i konstruktionerne, og på sigt også boligen.

Som husejer bør du prioritere at tjekke kvistene igennem en gang imellem og udbedre eventuelle skader. Bliver de ikke vedligeholdt korrekt, kan der opstå utætheder, som kan føre til fugtproblemer og på sigt det, der er værre. Skaderne kan også blive dyre at udbedre, hvis de ikke opdages i tide, da det ikke kun er kvisten, der kan tage skade, men også selve tagkonstruktionen.

Nogle skader kan du selv udbedre. Andre skader bør du have en fagmand på. De fleste opgaver kan løses af en tømrer, såsom skader på træværk, vinduer og eventuelt taget.

Metalarbejde, fx udbedringer af inddækninger og tag lavet af zink, skal du have en blikkenslager til at udføre. En murer er oplagt, hvis du finder skader på et tegltag.

Sådan undersøger du husets kviste udvendigt

Det er oplagt at efterse kvistene, hver gang du alligevel skal tjekke taget for eventuelle skader. Som minimum bør du tjekke dem én gang om året. Er det ikke muligt at besigtige kvisten fra en stige, må du gøre det, så godt du kan, fra kvistens vindue.

For at kunne lave en grundig undersøgelse er det vigtigt at kende kvistens opbygning, da det gør det nemmere at lokalisere eventuelle problemer. Det er også en god idé at gå systematisk til værks, så du får tjekket alle dele grundigt: 

  • Taget på kvisten
  • Fronten 
  • Flunkerne (siderne) 

Tjekliste, når husets kviste skal have et eftersyn

  • Tjek, om tagbelægningen er skadet, utæt eller sidder løs. 
  • Kontrollér, at kvistens vinduer kan lukke, som de skal. 
  • Kig efter tegn på råd eller svamp i kvistens trækonstruktioner.
  • Se efter, om der er revner eller sprækker i trækonstruktionen, og om træet trænger til at blive malet. 
  • Tjek, at inddækningerne på kvistens front og flunker (sider) sidder forsvarligt og korrekt, og at de ikke har revner eller buler.
  • Kontrollér, at skotrenderne ikke har skader. 
  • Fjern eventuelle blade, kviste og grene, som kan forhindre vand i at løbe ned i tagrenderne.

Sådan tjekker du taget på kvisten

Du skal både tjekke tagbelægningen og kvistens skotrender, som er den buede metalinddækning, der ligger, hvor tagfladerne mødes. En skotrende må ikke have revner, buler eller andre skader, hvor vand kan trænge ind.

Hvad du skal kigge efter af skader på tagbelægningen, afhænger af typen:

  • Paptag: Et paptag kan være bulet, og der kan være opstået revner. I begge tilfælde skal tagbelægningen skiftes.
  • Tag af zink/metal: Er kvistens tag af zink eller andet metal, bør du gennemgå false og bukninger (samlingerne mellem pladerne) for at se, om der er revner, buler eller andre tegn på, at vand kan trænge ind mellem pladerne til den bagvedliggende trækonstruktion.
  • Tegltag: Vinden kan nemt komme ind under tagstenene på en kvist, da dens hældning ikke er specielt stejl. Tjek derfor, at teglstenene ligger forsvarligt og er bundet fast. Det kan du gøre ved at løfte op i én eller flere af dem. Sidder de løst, og er kvisten ny, bør du kontakte det firma, som har lagt dem op, for at få det udbedret. Er kvistens tegl gamle og sidder løst, kan en murer sætte dem forsvarligt fast.

Sådan tjekker du kvistens front

I kvistens front er der ofte bygget et eller flere vinduer ind. Her skal du være grundig med at tjekke inddækninger, vinduer og træværk.

  • Inddækningen må ikke være løs men skal ligge solidt oven på tagbelægningen og sidde korrekt og forsvarligt fast op ad fronten. Er der tegn på revner eller buler, bør de skiftes.Inddækningerne er det metal, der er monteret i overgangen mellem 2 materialer, fx mellem taget og selve kvisten.
  • Er kvisten beklædt med træ, skal du undersøge for revner og sprækker, hvor fugt kan trænge ind og på sigt føre til råd og svampeangreb. Er træet allerede angrebet af svamp, vil det give mørke eller hvide aftegninger på træets overflade, mens råddent træ er porøst eller flosset og let smuldrer. Vinduer af træ skal ligeledes tjekkes for råd og svampeangreb. Er der tegn på, at træet er under nedbrydning, bør det udskiftes. Er træet lysnet eller er malingen begyndt at skalle af, trænger det til ny omgang træbeskyttelse. 
  • Har kvisten træ/aluvinduer, bør du ligeledes tjekke for synlige skader og vaske af med en klud. Skaller maling af, er det på tide at give en ny gang overfladebehandling. Denne er dog mest af kosmetisk karakter, da aluminium oxiderer, når det udsættes for ilt, hvormed der opstår en beskyttende hinde. Vask eventuelt vinduesrammerne og smør hængslerne efter behov.

Træbeskyttelse og holdbarhed

  • Farveløse eller transparente produkter som træolie holder typisk 3-6 år afhængig af kvaliteten, og om det er udført grundigt og korrekt. 
  • Halv- og heldækkende træbeskyttelse kan holde 5-10 år afhængig af kvaliteten. 

Sådan tjekker du flunkerne

Flunkerne er kvistens sider, og det er her, der typisk er skader, som skyldes fejl i selve udførelsen. Her skal du tjekke både inddækning (herunder skotrenden), undertaget og siderne, som ofte er enten træværk eller vinduer. 

Der skal helst ikke kunne samle sig vand ved flunkerne. Vandet skal kunne løbe ned   i skotrenden og videre ned i tagrenden. Skotrenden er den skrå inddækning, som ligger der, hvor tagflader mødes.

Også ved skybrud, skal vandet kunne ledes væk. Det kræver derfor en solid opbygning og inddækning af flunkerne. Er der tegn på revner og utætheder ved inddækningerne, bør du kontakte en fagmand, som kan undersøge det nærmere. 

 

Sådan undersøger du husets kviste indvendigt

Selvom det kan lyde banalt, så kontrollér, at alle vinduer kan lukke, som de skal. Et vindue, der ikke kan lukkes korrekt, kan nemlig give et stort varmetab, og det er ofte relativt nemt at fikse et vindue, som ikke vil lukke helt.  

Tjek dernæst for eventuelle fugtproblemer – enten opstået pga. manglende isolering eller på grund af utætheder i konstruktionen. Fugtproblemer giver sig typisk til kende ved, at der opstår skjolder på loft og vægge, eller at kvisten er angrebet af skimmel.

Mangler der isolering, vil det være oplagt at efterisolere kvisten indefra, da det i de fleste tilfælde ødelægger kvistens og tagets proportioner, hvis man isolerer udefra.   

Ofte vil der være sparsomt med plads til ekstra isolering, men et tyndt lag kan også afhjælpe problemet. Man kan fx lave et skelet af træ eller stål, som man isolerer og derefter beklæder med gips. 

En sådan løsning hører til blandt de mere komplicerede typer af gør det selv-arbejde og kræver blandt andet viden om, hvordan dampspærren monteres korrekt, så efterisoleringen ikke fører til opfugtning inde i selve konstruktionerne. Det er derfor en god idé at få teknisk vejledning, hvis du selv ønsker at udføre arbejdet.

Sådan fikser du et vindue, der binder

Du kan selv reparere et vindue, der binder hvis du er en smule fix på fingrene. Sådan gør du: 

  1. Lokalisér, hvor vinduet støder imod karmen. 
  2. Afmontér vinduet, og et sted, hvor det kan ligge plant og stabilt. 
  3. Fjern det træ fra vinduet, som forhindrer det i at lukke ordentligt. Brug gerne et stykke grovkornet sandpapir, og fjern lidt ad gangen til vinduet passer. Vurderer du, at der skal fjernes meget, kan du anvende en slibemaskine. Det er en god idé at prøve sig lidt frem og løbende sætte vinduet tilbage igen for at tjekke, om det ønskede resultat er opnået.
  4. Tjek, om der er den rette afstand mellem vinduet og karmen, ved at køre en tommestok rundt i hulrummet. En god rettesnor er nemlig, at der skal være, hvad der svarer til et tommestoksled, mellem vinduet og karmen. På denne måde er der plads til både grunder og maling, uden at det får vinduet til at støde imod. Du er nødt til at tjekke dette udefra, men har kvisten 2 vinduer, kan du arbejde gennem det ene. 
  5. Mal vinduet med grunder og maling. Du får det pæneste resultat, hvis du maler hele vinduet. Husk at fjerne løs maling med en limskraber, og puds efter med sandpapir,inden du maler, så overfladen er fast.

Hvornår på året er det bedst at tjekke husets kviste?

De bedste tidspunkter at gå kvistene efter er om foråret, hvor taget oftest er tørt og tilgængeligt – og igen sidst på efteråret, når træerne har tabt bladene og du alligevel skal op for fjerne grene og blade fra taget. 

Sommermånederne kan i perioder give kraftige regnskyl, og er skotrender og inddækninger på kvistene ikke, som de bør være, kan det give fugtskader på huset. Derfor er det en god idé at tjekke om foråret, så du kan gøre kvistene sommerklar, så de kan modstå regnen. 

Trænger træværket på kvisten til maling eller træbeskyttelse, så husk, at du først kan gå i gang med malerarbejdet fra omkring maj, da vejret skal være tørt. Fugten i træet ikke må være mere end 15 procent, når det skal males.