Typiske hustyper

I denne artikel er 12 typiske hustyper fra 1700 og til i dag listet op. Læs en kort beskrivelse af dem og se, hvordan de ser ud.

Landhus med stråtag og hvidt stakit.

Landhus med stråtag og hvidt stakit. Foto: Lisbeth Holten

Landhuset

Et bondehus bygget på landet fra 1700 til 1850. Huset har som regel sorttjæret bindingsværk, kalkede facader, stråtag og pikstensbelægning på gårdspladsen. De senere landhuse fra 1800-tallet havde ofte murstensvægge og tegltag. Landhuset var den mest almindelige boligform i Danmark indtil 1850.

LÆS OGSÅ: Landhuset

Byhuset

Byhusene blev bygget fra 1800 til 1920. De blev udsmykket med et lystigt miks af græske søjler, romerske statuer, store gesimser, blomsterranker og tårne. De blev bygget i de nye villakvarterer, som opstod omkring København, og i de store stationsbyer, der opstod i takt med jernbanens udbredelse.

Byhus.

Byhus.

Patriciervilla.

Patriciervilla. Foto: Lisbeth Holten

Murermestervilla.

Murermestervilla. Foto: Lisbeth Holten

Funkisvilla - Arne Jacobsens hus.
Foto: Per Munkgård Thorsen

Funkisvilla - Arne Jacobsens hus. Foto: Per Munkgård Thorsen

Bungalow.

Bungalow.

Funktionel villa.

Den funktionelle villa.

Statslånshus.

Statslånshuset.

Murermestervilla fra 1950'erne.

Murermestervilla fra 1950'erne. Foto: Lisbeth Holten

Modernistisk villa.

Den modernistiske villa. Foto: Lisbeth Holten

Typehus fra perioden 1960-1980.

Typehus fra perioden 1960-1980.

Nyt lavenergihus.

Nyt lavenergihus. Foto: Torben Klint

LÆS OGSÅ: Byhuset

Patriciervillaen

En stor herskabelig villa bygget fra 1860 til 1930 med enkle linjer og streng symmetri. Huset er gerne hvidpudset og har sort tegltag. Patriciervillaerne blev bygget til det bedre borgerskab med det formål at imponere og demonstrere ejerens betydning og rigdom.

LÆS OGSÅ: Patriciervillaen

Murermestervillaen

Et enkelt og stilfærdigt enfamiliehus bygget fra 1915 til 1930 til middelklassen. Murermestervillaerne blev typisk opført med rødt tegltag og røde murstensfacader med eller uden puds og uden overflødig pynt.

LÆS OGSÅ: Murermestervillaen

Funkisvillaen

Et rendyrket funktionalistisk hus bygget i 1920'erne og 1930'erne. Huset har en forenklet, stram form, gerne med hvide facader og store vinduer med spinkle sprosser. Funktionalismen brød med de tidligere normer for husbyggeri ved at tage afsæt i husets daglige brug, fx blev vinduerne placeret efter lyset i stedet for efter symmetri ofte i husets hjørner. Funkisvillaen er typisk bygget i 2 fulde etager og har fladt tag.

LÆS OGSÅ: Funkisvillaen

Bungalowen

Et lille sparsommeligt og funktionalistisk familiehus bygget i 1920'erne og 1930'erne med en kvadratisk grundplan, store hjørnevinduer og et pyramideformet tag med lav hældning. Det er som regel bygget med murstensfacade med eller uden puds og har ofte eternittag eller tagpap.

LÆS OGSÅ: Bungalowen

Den funktionelle villa

En enkel og solid villa fra 1930'erne, som blander den funktionalistiske stil med dansk håndværkstradition. Huset har gerne rødt tegltag og gule murstensfacader med eller uden puds. Ofte består huset af 2 bygninger, der er sat sammen lidt forskudt fra hinanden eller i en vinkel.

LÆS OGSÅ: Den funktionelle villa

Statslånshuset

Et lille, nøgternt og billigt hus, der er bygget efter kravene i statslånsordningen fra 1938 til 1958. Huset er lille, typisk i 1 plan og bygget af mursten eller gasbeton og med lette facadepartier af træ. Det har gerne store vinduer og havedør mod haven.

LÆS OGSÅ: Statslånshuset

1950'ernes murermestervilla

En bundsolid og velbygget murstensvilla bygget i 1950'erne. Husets stil er afdæmpet. Som regel er det bygget i røde mursten og har saddeltag med stejl hældning i røde teglsten og hvidmalet træværk. Mange huse har også hvidmalede skodder, som dog mest er til pynt.

LÆS OGSÅ: 1950’ernes murermestervilla

Den modernistiske villa

En kasseformet, rektangulær villa med fladt tag og store glaspartier bygget i 1950'erne. Husets bærende konstruktioner er som noget nyt trukket ind i huset, hvor de ses som synlige søjler og bjælker af træ og enkeltstående stykker af murstensmur. Indretningen er fleksibel og åben efter japansk forbillede.

LÆS OGSÅ: Den modernistiske villa

Typehuset 1960-1980

Et typisk parcelhus fra 1960'erne og 1970'erne opført af et typehusfirma. Huset er som regel bygget af industrielt fremstillede bygningselementer af letbeton med en skalmur af gule, røde eller hvide mursten og med et eternittag med lav hældning og stort tagudhæng. Huset har store termovinduer og skydedøre mod haven.

LÆS OGSÅ: Typehuset fra 1960-1980

Nye huse fra 1990'erne og frem

Mange huse fra 1990'erne og frem gør op med tidligere tiders ensrettede parcelhuse. Nu sættes der fokus på individualitet og fleksibilitet. Der bliver brugt andre materialer end tegl. Fx var ca. hvert femte nyopførte enfamiliehus bygget af træ i starten af 2000. Indretningen af husene er også blevet mere utraditionel. Rummene har ikke nødvendigvis 4 vægge, men er åbnet op i en mere åben indretning.

SE TEMA: Hustyper og arkitektur

LÆS OGSÅ: Inspirationskilder til byggeri af dit nye hus

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Farvel Parcel" | Marianne Sommer og Trine Baadsgaard | Bolius 2004
  • "Bag hækken - Det danske parcelhus i lyst og nød" | Olaf Lindog Jonas Møller | Arkitektens forlag 1996
  • "Midt i en mellemtid" | Jesper Bo Jensen | Fremforsk 2000
  • "Om at opleve arkitektur" | Steen Eiler Rasmussen | Fonden til udgivelse af Arkitekturværker 1989
  • Danmarks Statistik
  • Bygningskultur Danmark

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab