Tagrender er vigtige, når det gælder om at beskytte huset mod nedbør. Foto: Arkiv
Taget på et almindeligt hus modtager hvert år omkring 100 tons nedbør i form af regn og sne. Vandet skal ledes effektivt væk for ikke at forårsage skader på huset.
Velfungerende tagrender og nedløb har derfor stor betydning for husets levetid – en effektiv bortledning af vand fra tag til brønd er med til at forebygge skader på huset.
Når tagrenderne er fyldte eller har bagfald, nedløbsrøret eller brønden er tilstoppet, eller når systemet er utæt, vil vandet finde andre veje ned fra taget. Derfor skal du rense og efterse tagrenderne mindst én gang om året.
Typiske problemer med tagrender
- Tagrenden sidder for lavt, for tæt eller for langt fra taget, så vandet ikke ender ned i tagrenden.
- Tagrendens dimension er for lille og dermed kan alt vand ikke ledes væk, når det regner kraftigt.
- Tagrenden er opsat med bagfald, dvs. fald væk fra nedløbet så regnvandet løber ud over tagrenden i stedet for ned i tagnedløbet.
- Der er huller, revner eller utætte samlinger i tagrenden eller nedløbet.
- Tagrenden er fyldt med blade, jord eller andet, der spærrer vandets vej.
- Overgangen mellem nedløb og brønd er utilstrækkelig eller defekt.
- Tagbrønden er defekt eller stoppet, så vandet ikke kan løbe ud i nedløbet og dermed ikke ud af tagrenden.
Fungerer tagrenderne ikke som de skal, vil vandet finde andre steder end tagbrønden at løbe hen. Det kan forårsage nedbrydning og frostsprængninger på pudsede, malede og murede facader og opfugtning af kældervægge og sokler. Også træværk, fx spærender, remender, sternbrædder, udhæng, kan være i fare for at få fugtskader i form af råd og svamp.
Vækst af skimmelsvampe vil være en af følgerne af de opfugtede vægge.
Den uheldige fugtpåvirkning af huset udvendigt vil med tiden også kunne give skader indvendigt i vægge og etagedæk. Får vandet lov at samle sig på jorden, kan fundamentet risikere at blive opfugtet i længere perioder, og det kan give fugtproblemer i en eventuel kælder, i terrændækket samt frostsprængninger på soklen.
Omfanget af skaderne hænger sammen med:
- Tidsfaktor
- Sted
- Konstruktion
- Vandmængde.
Utætte tagrender og nedløb kan blive skyld i alt fra udskiftning af et udhængsbræt, skimmelvækst på indersiden af ydervæggene til at en hel trævæg skal rives ned og udskiftes. Sidstnævnte er dog kun i de værste tilfælde.
Brædder sømmet sammen i en vinkel kan aflaste tagrenden, når stigen står op ad den. Foto: Torben Klint
Rensning af tagrender
Det er bedst at rense tagrenderne, efter at bladene er faldet om efteråret, så er de klar til at bortlede de store mængder regn og sne, der falder i efterårs- og vinterperioden.
Brug hænderne eller en lille graveske til at fjerne nedfaldne blade, nåle og slam. Fastgroet skidt renses af med en stiv børste og vand. Til sidst spules tagrender og nedløb grundigt med haveslangen. Du kan også skære en plastflaske over og bruge den som skovl.
Sørg for, at tagrenderne ikke bliver bøjet, når du støtter stigen op ad dem. I værste fald risikerer du, at de revner. Støt derfor stigen mod rende-jernene eller læg et bræt i renden der, hvor stigen støtter, for at stive renden af.
Sådan tjekker og vedligeholder du tagrenderne
Tagrender skal altid være klar til at kunne klare selv de store regnskyl, der kan komme både sommer og vinter. Sørg altid for, at tagrender og nedløb er rene og tætte, så regnvandet ledes uhindret fra rende til brønd.
Når tagrenderne er helt rene, er det tid til et grundigt eftersyn. Du skal tjekke følgende:
- Sidder tagrenderne korrekt, så de rent faktisk opfanger alt vandet fra taget?
- Kontrollér om tagrende og nedløb har den rette størrelse/dimension. Der skal være fri passage for vandet - ikke bare i selve tagrenden, men også i nedløbsrøret og helt ned i brønden.
- Tagrenden skal som minimum være vandret og gerne med fald mod nedløbsrøret. Desuden skal forkanten på tagrenden helst ligge en anelse lavere end bagkanten, så vandet løber over udefter, hvis tagrenden er fyldt op.
- Tagrender og nedløbsrør må ikke være utætte. Utætheder opstår typisk i samlingerne, men kan også skyldes tæring, hvis renderne er lavet af metal. Desuden kan stærk frost forårsage revner i plast-tagrender.
- Nedløbsrøret og kraven over brønden skal slutte tæt, og der skal være fri passage. Løft røret fri af brønden for at tjekke for skidt. Rens også brønden.
Tagrende renses for snavs. Foto: Mitch Aunger
Du kan tjekke om tagrender og nedløb fungerer ved at lægge haveslangen op i tagrenden og skrue helt op for vandet. Endnu bedre er det dog at benytte lejligheden til at inspicere hele systemet næste gang, der er et kraftigt regnskyl.
Bagfald, dvs. fald på tagrenden væk fra nedløbet, kan normalt rettes op ved at justere rendejernene.
Mindre utætheder kan lappes med enkle midler. Der findes en speciel reparationstape, som er velegnet til at lappe tæringer og huller på rør og render, mens flydende reparationsmasse er bedst til utætte samlinger. I begge tilfælde skal underlaget være rent og tørt inden reparationen. Småreparationer er dog blot lappeløsninger – er renderne utætte, bør du få dem udskiftet.
Er der tale om gamle tagrender af zink eller kobber med loddede samlinger, er reparationer et job for en blikkenslager. Er tagrenderne gamle og medtagne, kan det være relevant at overveje en udskiftning.
Du kan tjekke tagnedløbene ved at lade en lille bold falde ned igennem dem.
Når du tjekker dine tagrender, bør du i samme omgang gennemgå og rense husets brønde.
Skjulte tagrender
I huse hovedsalig fra 1960'erne og 1970'erne er det ikke ualmindeligt med skjulte tagrender, som dengang var et arkitektonisk modefænomen. At tagrenderne er skjulte, vil sige at de enten er bygget ind i en trækasse på tagudhænget eller er konstrueret, så sternbrædderne sidder på ydersiden af tagrenden.
I praksis kan disse konstruktioner give anledning til problemer, fordi placeringen af tagrenderne kan gøre eftersyn og vedligeholdelse sværere. Det største problem er, at defekte eller tilstoppede tagrender kan give følgeskader i form af råd og svamp i det omliggende træværk – og det kan meget vel allerede have fået godt fat, inden du opdager skaderne. Skjulte tagrender bør derfor efterses oftere end almindelige tagrender.
Har dit hus skjulte tagrender, kan du overveje, om de bør bygges om til almindelige synlige tagrender – også selvom de endnu ikke har været skyld i skader. Vær dog opmærksom på, at en sådan ombygning kan ændre husets arkitektoniske udtryk markant.
Sådan forebygger du problemer med tagrender
Tagrendenet, der findes i forskellige fabrikater, fungerer ved, at de lader vandet løbe uhindret ned i tagrenden, mens blade og grene stoppes på vejen. Nettene tillader dog i nogen grad gran- og fyrrenåle at passere, hvilket gør dem knap så hensigtsmæssige at anvende.
Får grannåle lov at ligge og formulde i bunden af renden, fordi man tror, at renden er beskyttet, vil der, trods nettet, alligevel opstå problemer med tilstopning efter et par sæsoner.
Nettet skal desuden renses jævnligt, og det kan måske være mere besværligt end at rense selve tagrenden. Overvej løsningen, inden du giver dig i kast med den.
En anden mulighed er at beskære de træer, der står i umiddelbar nærhed af huset, og som er årsag til hovedparten af de blade og grene, der havner i tagrenden.
Uanset hvad du gør for at forebygge tilstopninger, slipper du ikke helt for at skulle efterse og vedligeholde tagrenderne – og helst mindst én gang om året.
