Her ses tagrender med og uden varmekabler. Foto udlånt af Devi.
Normalt når en tagrende fryser til, vil den ikke længere fungere efter hensigten.
Begynder det at tø bare en lille smule, løber smeltevandet ud over tagrendens kant og danner istapper, som kan vriste sig løs og fare mod jorden med en fart på op til 50 km/t.
Smeltevandet kan også løbe over tagrendens bagkant og trænge ind i husmuren og derved beskadige den. På velisolerede huse er det solens stråler, der får sneen på taget til at smelte, dvs. oppefra.
Hvad er varmekabler i tagrenden?
Varmekabler (også kaldet varmetråde) til tagrenden er elkabler, som du lægger i bunden af tagrenden. Når kablerne er tændt, vil de smelte sne og is, så du undgår, at tagrenden fryser til, og der dannes istapper.
Varmekabler i tagrenden er velegnede til huse, hvor det er svært at komme til at fjerne istapper, som fx på etageejendomme.
Risikoen for, at snelaget smelter nedefra, er størst på ældre huse, som ikke har så meget isolering på loftet eller ikke har tilstrækkelig udluftning under taget. Det skyldes, at der trænger varme ud inde fra huset.
Ansvaret er dit
Det er dit ansvar som ejer af et hus, at ingen kommer til skade, hvis istapperne falder ned.
Du skal enten fjerne dem helt eller sørge for, at de ikke udgør en risiko for forbipasserende.
Hvis det ikke er muligt at fjerne istapperne, skal du sørge for, at der er spærret grundigt af.
Hvilke fordele og ulemper er der ved varmekabler i tagrenden?
Der er både fordele og ulemper ved at have varmekabler i tagrenden.
Fordele
- Tagrende og nedløbsrør stoppes ikke af smeltet sne, der fryser igen.
- Du undgår, at smeltevand løber over tagrendens kanter og danner istapper.
- Du undgår at skulle fjerne is og sne fra tagrenderne.
- De forhindrer skader på tagrender, der ellers kan blive overbelastet af is og sne.
- Hvis taget på dit hus har skotrender, kan disse også sikres med varmekabler, så smeltevand kan løbe væk.
- Du undgår, at tilfrosne tagrender forhindrer smeltevand i at blive ledt væk, så det i stedet løber over bagkanten og ind i muren bagved. En fugtig mur risikerer at blive frostsprængt.
Ulemper
- Varmekablerne bruger meget strøm. Strømforbruget kan dog reduceres, hvis du køber et anlæg, der kan indstilles, så De kun kobles til, når der er brug for det.
- De gør det mere besværligt at rense tagrender og nedløbsrør, da du skal passe på ikke at beskadige kablerne.
Skal der også være varmetråde i nedløbsrøret?
For at varmetrådene skal fungere ordentligt, er det nødvendigt, at de føres helt ned i nedløbsrøret, for at det ikke også fryser til og derved ikke kan lede vand væk.
Varmetrådene skal føres hele vejen gennem nedløbsrøret og cirka 70 cm ned i den brønd, som nedløbsrøret ender i - eller til bunden af brønden.
Hvis kablet er lang, fx strækker sig over mange etage i en etageejendom, skal du sørge for at trækaflaste kablet ved at fæstne det med Wire fra oven.
Tagrender med varmetråde kan være en god ide til etageejendomme, hvor det er svært at fjerne istapper. Foto: Billede venligst udlånt af Devi.
Det skal du være opmærksom på, før du investerer i varmekabler til tagrenden
Som før nævnt, er varmekabler ikke neutrale i drift, og derfor er varmetråde i tagrenden ikke en ideel løsning til parcelhuset men egner sig nærmere i etageejendomme.
Sørg for at forsyne varmekablerne med en termostat, der slukker for kablerne, når lufttemperaturen når over frysepunktet. Kombiner evt. termostaten med en fugtføler, som kan registrere, når der ikke er vand i tagrenden, hvorpå den slukker.
Er tagrenden og nedløbsrøret af plastic, frarådes det at installere varmekabler med en større effekt på 30 Watt pr. meter fordelt på 2 kabelstrenge, som hver har en maksimal effekt på 15 Watt pr. meter.
Sørg også for at anvende afstandsholdere, hvis der kører 2 kabelstrenge ved siden af hinanden. På den måde undgår du overophedning.
Hvilke typer varmetråde findes på markedet?
Der findes varmetråde med både 2 og 4 ledere, hvor dem med 4 ledere kan dække en bredere tagrende.
Nogle varmetråde er selvregulerende, dvs. at de varmer, når det er koldt og vådt i tagrenden. Andre typer varmetråde kræver en føler og termostat for ikke at varme hele tiden.
Det er praktisk, at varmen kun tændes, når det er nødvendigt - dvs. når der er sne på taget, og varmegraderne ligger lige omkring frysepunktet.
En elinstallatør kan rådgive dig om, hvilke varmetråde, der passer til din tagrende.
Er varmetråde i tagrenden dyre i drift?
Det er forskelligt, hvor meget de forskellige varmetråde bruger i strøm, men typisk skal du regne med, at varmekabler bruger 10-30 W pr. meter afhængig af typen. Et 5 meter kabel er set med en effekt fra 50 W-150 W.
Mens et kabel på en længde af 5 meter fx har en effekt på 150 W, har samme kabeltype en effekt på 2060 W, når det er 70 meter langt. De lange kabler kan derfor hurtigt blive dyre i drift i perioder med megen frost, hvis du bor i et almindeligt parcelhus og selv skal afholde hele udgiften til strøm.
Bor du derimod i en etageejendom og deler udgiften med de andre beboere, vil udgiften være betydelig lavere, men regn ikke med, at varmekabler er en billig måde at holde tagrenderne frostfri.
Ved installationen af varmekabler er det en god idé samtidig at investere i en kombineret føler og termostat, der registrerer nedbør, fugtighed og temperatur, så varmetrådene kun varmer, når der er brug for det. På den måde kan udgifterne holdes nede samtidig med, at man undgår et meget stort energispild.
Hvor kan du købe varmetråde til tagrenden?
Der findes forskellige forhandlere på internettet. Det kan dog anbefales, at du tager kontakt til en elinstallatør, som vil kunne rådgive dig og give dig et samlet tilbud på elkabler og automatik til styring af varmen.
Kan og må du selv installere varmetråde i tagrenden?
Du må gerne selv montere varmetrådene, men husk at følge installationsanvisningen slavisk. Nogle varmetråde skal sættes fast med kabelholdere i tagrenden.
Der er også forskellige krav til fastholdelse af varmetråde i nedløbsrør. Hvordan de skal monteres, afhænger af fabrikat og type.
Varmetråde og automatik til styring af varmen skal dog tilsluttes af en elinstallatør, som skal stå inde for, at elarbejdet er udført korrekt, fx at kablerne er aflastet korrekt, og installationen er jordforbundet.
