1. Slib din køkkenbordplade

Ser din køkkenbordplade af træ slidt og medtaget ud? Så kan du selv få den flot igen ved at slibe den. Det tager lidt tid, så sørg for at vælge en dag, hvor du ikke skal bruge køkkenet.

  1. Mal indenfor i påskeferien

Trænger det indvendige af huset til en opfriskning, kan du med fordel male indendørs i påsken. Brug især god tid på forarbejdet, det giver det klart bedste resultat. 

Du kan få masser af gode råd på vores temaside.

  1. Skift tætningslister

Hvis du har haft det koldt i løbet af vinteren, fordi der er kommet træk fra vinduer og døre, skyldes det formentlig, at tætningslisterne er blevet for dårlige og trænger til at blive skiftet ud.
Det kan du selv gøre ved at følge nedenstående guide.

  1. Gør terrassen klar til foråret

Efter vinterens kulde, kribler det i mange for at komme ud i haven igen. Og for mange omfatter det også en tur ud på terrassen, når varmen og solen begynder at melde sig. Påsken er derfor en god tid til at gøre terrassen klar.

Har du en stenterrasse, kan du fx fikse nedsunkne eller skifte knækkede fliser og rense fliserne for fx alger og flisepest.

Har du en træterrasse, kan du med fordel rense den og eventuelt give den træbeskyttelse. Derudover bør du tjekke for råd og løse skruer og søm.

  1. Rens og tjek tagrenden

Tagrenden beskytter dit hus mod, at vand løber fra taget og ned ad facaden og skader din bolig. Derfor bør den både være tæt og ren, så vandet kan løbe frit ned i nedløbsrøret.

Tag havehandsker på og saml alt skidt op fra tagrenden eller fjern det med en tagrendeskovl. Fej dernæst tagrenden med en lille håndkost, og spul den ren med vand. 

Hvis samlingerne løsner sig mellem tagrende-delene, løber vandet ud mellem samlingerne. Er det tilfældet, kan du rense grundigt i samlingerne, påføre en speciel tagrendelim og presse samlingen sammen igen.

Der kan også være huller eller revner i tagrenden. Dem kan du reparere ved at bruge tagrendelim – understøt evt. hullet på den udvendige side af tagrenden med en kraftig tape. Du kan også reparere hullet med såkaldt reparationstape til bl.a. tagrender.

  1. Rens brønde

Du bør rense og tjekke alle brønde på din grund to gange om året. Og foråret er et godt tidspunkt, så de kan lede vandet væk fra den kraftige regn, der typisk kommer om sommeren.

  1. Fjern dækslet eller risten fra brønden ved at stikke en form for krog – fx en skruetrækker – ned i det hul, der er i dækslet. 
  2. Opsaml’ snavs fra bunden af nedløbsbrøndene med en kloakrenser.
  3. Børst kanterne rene med en kost, hvis der er aflejringer, som skal fjernes, og spul efter med en haveslange.
  4. Tjek, at brøndens sider ikke har revner eller skader.
  5. Hold dæksel og karmene, hvor dækslet ligger, frie for snavs, og tjek, at begge dele er intakte og uden skader.
  1. Tjek og reparer pudsede facader

Hvis der er større huller og revner i pudsen på facaden på dit hus, er det en god idé at reparere dem, så fugt og slagregn ikke kan trænge ind i konstruktionen og opfugte den, så der kan komme råd og svamp.

Reparer kun de steder, hvor det virkeligt trænger, da der kommer en farveforskel, indtil hele huset skal pudses op på ny.