7 varmekilder: Her er deres fordele og ulemper

1. Fordele og ulemper ved fjernvarme

Sådan virker det: Fjernvarme produceres på mange forskellige emner fra affald over olie til rene vedvarende energikilder som sol og vind.

Godt 80 procent af fjernvarmen kom i 2025 fra vedvarende energikilder. Fra fjernvarmeselskaberne leveres det opvarmede vand gennem et rør-net ud til boligerne, hvor det afgiver varme – enten direkte i radiatorerne (direkte fjernvarme) eller gennem en varmeveksler (indirekte fjernvarme).

Udbredelse: Over 2 millioner svarende til ca. 70 procent af danske boliger har fjernvarme, hvilket gør det til den klart, mest udbredte opvarmningsform.

Fordele: Billig, nem og miljøvenlig. Fjernvarmeselskaberne må ikke tjene penge, hvilket gør, at prisen afspejler den reelle pris. Ofte er et fjernvarmeværk i stand til at skifte mellem forskellige opvarmningskilder, hvilket gør dem i stand til at holde priserne nede, selv om fx naturgas i en periode kan være voldsom dyr.

Ulemper: Mange anlæg passer ikke i størrelse og indstilling til det hus, de er installeret i, og så udnyttes varmen ikke ordentligt. Enkelte fjernvarmeværker benytter kun én varmekilde, som fx naturgas, hvilket gør dem sårbare, hvis der kommer store udsving i energipriser på nogle energikilder..

Servicebehov: Anlægget bør efterses hvert andet år.

Anskaffelsespris:35.000-40.000 kr. (2025-priser). Prisen forudsætter, at varmerørene allerede er ført ind i boligen.

Årlig udgift: Der er store forskelle på de priser, fjernvarmeværkerne tager. Det skyldes bl.a. værkernes forskellige omkostninger.

Prisen for at opvarme et standardhus på 130 m2 med et årligt forbrug på 18,1 MWh koster 5.430 kr., hvor den er billigst, og 44.123 kr., hvor den er dyrest (2025-priser). Gennemsnitsprisen i august 2025 er 16.879 kr.

Fjernvarmen koster 4.273 kr., hvor den er billigst, og 45.291 kr., hvor den er dyrest, hvis man kigger på priser for et standardhus med et årligt forbrug på 18,1 MWh (2022-priser). Gennemsnittet for 2022 lå på 15.357 kr.

Fremtid: Fjernvarmenettet udbygges og forventes at kunne dække 75 procent af varmekunderne. Hvor der er rimelig tæt bebyggelse og adgang til fjernvarme eller mulighed for at omlægge til det, er det et oplagt valg.

2. Fordele og ulemper ved luft til vand-varmepumpe

Sådan virker det: Varmepumpen sidder i en boks udenfor huset. Her trækker en ventilator luften ind forbi en varmeveksler, som hiver varmen ud af luften. Den varme bruges så til at opvarme vandet i husets varmtvandsbeholder og varmesystem.

Luft til vand-varmepumper har i gennemsnit en SCOP på ca. 3,15 – det betyder, at de i gennemsnit over et år kan producere 3,15 kWh varme for hver 1 kWh el, de bruger. Er der gulvvarme, er varmepumpernes SCOP i gennemsnit helt oppe på ca. 4,05.

Udbredelse: I 2013 var der cirka 8.500 luft-vandvarmepumper i Danmark. I slutningen af 2025 var der ca. 155.000 luft-vandvarmepumper. Der forventes en fortsat kraftig stigning i antallet af denne type varmepumper fra 2026 og frem.

Fordele: Nem, billig og miljøvenlig. Er desuden billigere og lettere at installere end jordvarme. Det er muligt at få en abonnementsordning, hvis man ikke har lyst eller mulighed til den store udskrivning ved etablering.

Ulemper: Udedelen kan støje og kan skæmme husets udseende. Er dyr at etablere.

Servicebehov: Årligt serviceeftersyn.

Anskaffelsespris: 110.000-140.000 kr (2025-priser).

Årlig udgift: 10.000 kr. for at opvarme et typisk parcelhus på 130 m2 med et forbrug på 5.750 kWh årligt (2025-priser). Er der gulvvarme, vil udgiften være omkring 7.500 kr.

Fremtid: Varmepumper regnes for en af fremtidens bedste opvarmningsformer. Især i områder hvor det ikke er muligt at føre fjernvarmenet, er varmepumper oplagt som erstatning for oliefyr og gasfyr. Fra statens side kommer der løbende tiltag, som skal udbrede varmepumper endnu mere i store dele af Danmark.

Denne type varmepumpe har en SCOP på ca. 3,45, som betyder, at den i gennemsnit over et år kan producere 3,45 kWh varme for hver 1 kWh el, den bruger. Er der gulvvarme, er varmepumpernes SCOP i gennemsnit på ca. 4,35.

Udbredelse: I 2013 var der ca. 35.000 jord-vandvarmepumper, mens tallet i 2025 rundede 65.000 jord-vandvarmepumper. Stigningen i antal jord-vandvarmepumper har været stabilt på omkring 2.000-2.500 om året de sidste 10 år, dog med et peak omkring energikrisen, hvor der i 2021 og 2022 blev solgt 4.000 og 5.100 jord-vandvarmepumper.

Fordele: Billig i drift og miljøvenligt. Samtidig fremtidssikrer du din bolig.

Ulemper: Jordvarme er dyrt og besværligt at installere. Det kræver et stort friareal i din have, som skal graves delvist op. Som tommelfingerregel skal man bruge et haveareal, der er ca. 2-3 gange større end det areal, som skal opvarmes. Laver man den vertikale løsning, er det 10-20 % dyrere, men kræver markant mindre plads.

Servicebehov: Årligt serviceeftersyn af en certificeret kølemontør.

Anskaffelsespris:140.000-200.000 kr. (2025-priser).

Årlig udgift: 9.000 kr. for at opvarme et typisk parcelhus på 130 kvm med et forbrug på 5.250 kWh (2025-priser). Er der gulvvarme, er udgiften ca. 20 % lavere og altså 7.500 kr.

Fremtid: Varmepumper regnes for en af fremtidens bedste opvarmningsformer. Især i områder hvor det ikke er muligt at føre fjernvarmenet, er varmepumper oplagt som erstatning for oliefyr og gasfyr. Fra statens side kommer der løbende tiltag, som skal udbrede varmepumper endnu mere i store dele af Danmark.

4. Fordele og ulemper ved træpillefyr

Sådan virker det: Et træpillefyr fungerer på samme måde som et olie- eller gasfyr, blot fyrer man med træpiller, der er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld.

Udbredelse: 120.000 boliger har træpillefyr.

Fordele: Billigt, både i drift og installering.

Ulemper: Du skal bruge tid på at påfylde og rense fyret. Et lager af træpiller optager plads i dit hus, og det kan svine lidt. Der har været snak om ekstra afgifter på træpiller, men det er ikke sket endnu. Tidligere gik biomasse, og dermed træpiller, for at være en CO2-neutral kilde. Men en meget stor efterspørgsel og tvivlsom skovfældning har gjort, at det ikke længere betragtes som en grøn energikilde.

Servicebehov: Loven kræver, at den tilknyttede skorsten tjekkes af en skorstensfejer mindst en gang om året, og selve fyret bør efterses med 1-2 års mellemrum.

Anskaffelsespris: Fra 45.000 kr. og opefter (2025-priser).

Årlig udgift: 15.000 kr. for et typisk parcelhus på 130 m2 med et forbrug på 4.500 kg træpiller (2025-priser).

Fremtid: Pillefyr er en mulig erstatning for oliefyr i de huse, hvor fjernvarme ikke er en mulighed.

5. Fordele og ulemper ved elvarme

Sådan virker det: Boligen opvarmes ved hjælp af strømdrevne radiatorer, der opstilles i boligens rum.

Udbredelse: Elvarmen er overvejende at finde i sommerhuse og andre fritidshuse. 

Fordele: Har du mange solceller, er elvarmen et gangbart alternativt til andre opvarmningsformer, om end fordelen ville være markant større med varmepumpe.

Det er nemt at installere elvarme, da der ikke kræves rørføring til radiatorer. Mange installerer selv el-radiatorer, der kan sættes direkte til en stikkontakt, men hvis der skal sættes mange radiatorer op, skal der laves en selvstændig installation, og så må elektrikeren på banen.

Det kan være en fordel at supplere elradiatoren med en billigere varmekilde som fx en luft til luft-varmepumpe, der giver op til fem gange mere varme per kilowatttime. 

Har du mange solceller, er elvarmen et gangbart alternativt til andre opvarmningsformer, om end fordelen ville være markant større med varmepumpe.

Det er nemt at installere elvarme, da der ikke kræves rørføring til radiatorer. Mange installerer selv el-radiatorer, der kan sættes direkte til en stikkontakt, men hvis der skal sættes mange radiatorer op, skal der laves en selvstændig installation, og så må elektrikeren på banen.

Ulemper: Elvarme er generelt betragtet som en dyr opvarmningsform. Elvarmen kan gøres mere effektiv ved at investere i en luft til luft-varmepumpe, hvis boligen ellers er tæt. Det kan være en fordel at supplere elradiatorer med en billigere varmekilde som fx en luft til luft-varmepumpe, der giver op til fem gange mere varme pr. kilowatttime.

Servicebehov: Radiatorer skal holdes rene.

Anskaffelsespris: Elvarme er ekstremt billig at komme i gang med i forhold til andre opvarmningsformer. En elradiator kan fås for ca. 600 kr. pr. stk. og opefter (2025-priser).

Årlig udgift: Et gennemsnitligt elopvarmet hus på 130 m2 bruger typisk 18.100 kWh varme om året. Prisen for en kWh strøm var i gennemsnit i 2025 2,61 kr., hvilket svare til en udgift på 30.000 kr.

Fremtid: Generelt opfordres boligejere, der bruger elradiatorer som primær opvarmningsform, at skifte til mere energirigtige alternativer. Men det er svært at skære brugen af elvarme over én kam, da nogle bruger bæredygtig strøm fra fx solceller til at opvarme boligen.

6. Fordele og ulemper ved naturgas

Sådan virker det: Den danske naturgas kommer fra et bredt europæisk samarbejde og løber gennem gasnettet ud til forbrugerens gasfyr. Her antændes gassen, og afbrændingen opvarmer brugsvand og vand til husets radiatorer.

Udbredelse: Godt 350.000 boliger har gasfyr, svarende til 12-13 procent.

Fordele: Relativt godt udbredt og nemt.

Ulemper: Lille risiko for gas- og kulilteudslip. Er under udfasning, da det er en miljøbelastende varmekilde, og Danmark vil være uafhængig af leverandører som fx Rusland. Prisen har haft nogle voldsomme udsving siden 2020, og nogle eksperter vurderer, at faldet i produktion og den generelle udfasning, vil give øgede priser fremover.

Servicebehov: Serviceeftersyn hvert tredje år, hvis fyret er under 8 år gammelt, og hvert andet år, hvis det er ældre.

Anskaffelsespris: 35.000-40.000 kr. (2025-priser).

Årlig udgift: 18.000 kr. for et typisk parcelhus med et forbrug på 1.716 kubikmeter (Gennemsnitspris for 2025).

Fremtid: Det er ikke lovligt at installere gasfyr i nye boliger, men udskifter man et eksisterende gasfyr, er det lovligt. I nogle kommuner vil det være muligt at få dispensation, hvis der fx ikke er adgang til fjernvarme. Ifølge Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, som et bredt flertal i Folketinget står bag, er ambitionen, at "al gas i Danmark skal være grønt i 2030, og at der ikke er boliger, der opvarmes med gas fra 2035". Der rejses dog med jævne mellemrum spørgsmålstegn fra forskellige politiske partier om, hvad planerne er.

7. Fordele og ulemper ved oliefyr

Sådan virker det: Et oliefyr brænder olie af og bruger varmen derfra til at opvarme brugsvand og vand til husets radiatorer.

Udbredelse: Omkring 120.000 registrerede oliefyr i danske boliger 2025. I 2010 var der registeret 375.000.

Fordele: Oliefyr er først og fremmest til dig, der har det i forvejen og ikke i øjeblikket har mulighed for at skifte opvarmningskilde. 

Ulemper: Oliefyr er på vej ud som opvarmningsform. Det er allerede nu en dyr opvarmningsform, og oliepriserne svinger meget og kan potentielt stadig blive dyrere. Desuden er det skidt for klimaet.

Servicebehov: En gang årligt skal fyrets kedel renses af en fagmand. Hver femte år skal kedlen efterses, og hver 15. år skal du have tjekket hele oliefyret og resten af husets varmesystem, dvs. rør, radiatorer osv.

Anskaffelsespris: 30.000-40.000 kr. (2025-priser).

Årlig udgift: 29.000 kr. for at opvarme et typisk parcelhus på 130 m2 med et forbrug på 2.750 l., hvis fyret er gammelt og 26.000 kr., hvis fyret er nyt (2025-priser)..

Fremtid: Oliefyr må ikke installeres i nyopførte boliger, og heller ikke i ældre boliger, hvor det er muligt at få fjernvarme. Er det muligt at få udskiftet til varmepumper, er det også at foretrække. Fra 2030 skal de være fuldt udfaset ifølge regeringens klimapolitiske mål.