Energitjenesten: Pas på med at investere i solcelleanlæg

Tilbagebetalingstiden for solceller kan være rigtig lang, og i nogle tilfælde kan du tabe penge på at købe solceller. Lav en grundig analyse af dit forbrug, før du investerer i solceller, råder Energitjenesten. Se beregninger for, hvor godt solcelleanlæg kan betale sig.

kan det betale sig at købe solceller

Tilbagebetalingen på solceller kan være længere end det som firmaerne påstår. Foto: Vakhrushev Pavlo Igorevich

- Det er vigtigt, at folk nu ikke får guldfeber og solcellestik og kaster sig ud i tvivlsomme solcelleinvesteringer, fordi der nu bliver åbnet op for en støttepulje her til marts.

Sådan siger konsulent Johan Lorentzen fra den uvildige rådgivervirksomhed Energitjenesten, der giver energirådgivning til private boligejere og har bæredygtig energi som en af mærkesagerne.

Stor interesse for at investere solceller

Siden det blev offentligt kendt, at du kan søge om et pristillæg til den overskydende el, du producerer på dit solcelleanlæg, fra den 16. marts 2015, har firmaer, der sælger solcelleanlæg, haft travlt med at overtale forbrugerne til at investere i solcelleanlæg.

Den offentlige myndighed, Energinet.dk, der skal håndtere ansøgningerne om støtte, forventer omkring 2.000-3.000 ansøgninger allerede inden for de første dage, når solcellepuljerne åbner op den 16. marts.

- Vi forudser, at der vil være meget stor interesse. Da Energinet.dk sidste år åbnede for, at landets kommuner kunne søge om i alt 20 MW solcelleanlæg, kom der allerede første dag flere ansøgninger, end der var plads til. Man kunne godt forestille sig, at det samme vil ske for især 12 MW-puljen til private solcelleejere, siger afdelingsleder Louise Rønne Christensen i en pressemeddelelse.

Tilbagebetalingstid på solcelleanlæg kan være længere

Energitjenesten opfordrer dog til at slå koldt vand i blodet.

- Vi kan se, at de forudsætninger, nogle solcellefirmaer bruger til at beregne tilbagebetalingstiderne på anlæggene med, kan være temmelig overdrevne. Det betyder, at den reelle tilbagebetalingstid på anlæggene er noget længere, end firmaerne ofte påstår, mener rådgiver i Energitjenesten, Johan Lorentzen.

Kan andet bedre betale sig end solceller?

Derfor opfordrer Energitjenesten ofte boligejerne til nøje at vurdere, om de kan sætte gang i andre energibesparende tiltag, der vil medføre kortere tilbagebetalingstid og en bedre komfort.

- Det kan fx være at efterisolere taget, facader og gulve eller udskiftning af ældre ruder, siger Johan Lorentzen.

Om det bedre kan betale sig at lave helt andre energiinvesteringer, kommer meget an på det hus, du bor i.

- I et gammelt bondehus, får man nok den største energibesparelse ved at investere i at isolere taget. Men har man et nyt parcelhus, er der måske mere at hente på at få et solcelleanlæg op, vurderer seniorkonsulent i Teknologisk Institut, Ivan Katic.

LÆS OGSÅ: Solceller

Besparelse og tilbagebetalingstid på et 5 kW solcelleanlæg
Egetforbrug og forrentning Besparelse/udgift Tilbagebetalingstid
40 % egetforbrug og 5 % lån 42.000 kr. ca. 20 år
40 % egetforbrug og intet lån 70.000 kr. ca. 16 år
20 % egetforbrug og 5 % lån -27.000 kr. ca. 30 år
20 % egetforbrug og intet lån 19.000 kr. ca. 22 år
15 % egetforbrug og 5 % lån -45.000 kr. mere end 30 år
15 % egetforbrug og intet lån 6.000 kr. ca. 24 år
Forudsætninger for beregningerne:
Anlægsstørrelse: 5 kW (årlig produktion 5.000 kWh, årlig effektforringelser 0,5%)
Årligt forbrug: 4.000 kWh
Pris på anlæg: 80.000 kr. inkl. moms.
Pris på kWh i dag: 2,10 kr./kWh (uden målerafgift)
Forventning til årlig prisudvikling på el: 2,8 %
Forrentning: 0 % eller 5 %
Afregningsprisen i 10 år: 102 øre/kWh
Betaling for udskiftning af 3-faset inverter efter 10-15 år: 16.000 kr. inkl. moms.
Årligt rådighedsbeløb: 1.200 kr.

Kilde: Skatterådgiver Jan Carstensen, Ernst & Young

Vi bruger mest strøm, når vi er hjemme

Det er især forudsætningerne om, at du i gennemsnit selv bruger 40 % af den el, dit solcelleanlæg producerer i dagtimerne (den såkaldte time for time-afregning), som Energitjenesten finder problematisk.

Flere solcellefirmaer henviser til de 40 % i salgsmaterialet, hvor Energiministeriet brugte det i forbindelse med forhandlinger om en ny solcelleaftale. Allerede dengang blev vurderingen dog kritiseret stærkt for at være overoptimistisk, bl.a. med tal fra konsulenthuset Deloitte.

Det skyldes, at solcellerne kun kan producere strøm i dagtimerne, hvor folk ofte er på arbejde eller uddannelse. Derved vil de typisk kun bruge en mindre del af den strøm, anlægget producerer, enten tidligt om morgen eller sent om eftermiddagen. Lys tændes normalt også, når solen ikke skinner.

- Efter vores vurdering er de 40 % stadigvæk stærkt overdrevet. Vi mener, at normalen ligger på omkring 20 %, og hvis man står og skal vurdere et køb af solceller og ikke kender sit forbrug, når solen skinner, bør man nok regne konservativt med, at kun 15 % i gennemsnit anvendes i dagtimerne, siger Johan Lorentzen.

Find ud af, hvor meget strøm du bruger i dagtimerne, før du investerer i solceller

Han opfordrer derfor boligejere, der overvejer at investere i solceller, til at få udarbejdet en analyse af forbrugsmønstret i boligen for at få et præcist grundlag for den evt. investering, så du ved, hvor stor en andel af strømmen, du bruger, mens der er dagslys.

Ivan Katic, Teknologisk Institut, har tidligere undersøgt, hvor meget man selv bruger af direkte el, der produceres i et solcelleanlæg ved hjælp af simuleringer med timebaseret afregning.

- Villaerne brugte i gennemsnit 35 %, selv ved en anlægsstørrelse, der modsvarede det årlige elforbrug, men de data, der var tilgængelige dengang, var en slags gennemsnitsdata fra interesseorganisationen Dansk Energis elforbrugspaneler.

- Ifølge disse data, har villaerne et vist elforbrug midt om dagen om sommeren, og det ved vi, at de fleste boligejere ikke har.  Derfor kan man godt formode, at den mængde el, man selv forbruger, ligger noget lavere. Hvor meget lavere er dog svært at sige, men vi arbejder på at få bedre data på området, siger Ivan Katic.

Hvad betyder "egetforbrug"?

Dit egetforbrug betyder den andel af den producerede solcellestrøm, du bruger direkte inden for anlæggets produktionstimer (timerne med dagslys) på et år. Den del af strømmen, du ikke selv bruger, sælges til det fælles elnet. 

Indtjening på solceller afhænger af egetforbrug

Der kan være meget stor forskel på, hvor god en forretning et solcelleanlæg er, viser beregninger som revisionsfirmaet Ernst & Young har foretaget for Bolius.

Et solcelleanlæg på 5 kW købt med et banklån til 5 % i rente til en familie med et elforbrug 4.000 kWh vil med et egetforbrug på 40 % være betalt tilbage efter 20 år og give en besparelse på 42.000 kr. i perioden.

Er egetforbruget nede på 20 % og alt andet lige, vil tilbagebetalingstiden være på 30 år. Samtidig vil elregningen i perioden ende med at blive 27.000 kr. højere, end hvis du havde købte el af et energiselskab.

Bedre investering, hvis du ikke skal låne penge til solceller

- Forretningen i det her afhænger meget af, hvor stor en del af solcellestrømmen, du selv bruger. Kan du selv bruge 40 % af den el, du producerer, kan der være god økonomisk fornuft i det, især hvis du har sparet penge op og ikke behøver et banklån. Bruger du kun 15-20 %, og skal du ud og låne penge i banken til anlægget, er det ud fra en økonomisk betragtning helt uinteressant, siger skatterådgiver i Ernst & Young, Jan Carstensen.

Uden banklån vil et egetforbrug på 20 % medføre en tilbagebetalingstid på 22 år og en besparelse på 19.000 kr. i perioden. .

- Men de 19.000 kr. kan jo let blive ædt op, hvis elprisen ikke stiger helt så meget som forudsat i løbet af de 22 år, eller du får nogle uforudsete driftsomkostninger eller reparationer i perioden, siger Jan Carstensen.

Hvor meget stiger elprisen i fremtiden?

En anden forudsætning som Energitjenesten er kritisk over for er, hvor meget elprisen kommer til at stige de kommende år.

I dag består den elpris, private boligejere betaler, af selve elprisen og en række skatter og afgifter, der udgør 57 % af den samlede pris.

Ifølge Energitjenesten regner flere solcellefirmaer med, at elprisen i fremtiden vil stige med 4-6 % om året, selvom hverken Energistyrelsen, Energinet.dk eller brancheorganisationen Dansk Energi tør komme med bud på, hvordan prisen udvikler sig.

Elpris er steget 3,14 % om året

Bolius’ beregninger baseret på en opgørelse fra Dansk Energi over de seneste 10 års priser viser, at den procentvise stigning på elprisen for en villa med et årligt forbrug på 4.000 kWh i gennemsnit har ligget på 3,14 % om året de sidste 10 år.

- Det er meget svært om at komme med valide udsigter om elpriserne i fremtiden, da de bl.a. kan være påvirket af skiftende regeringers energipolitik. Når solcellefirmaerne sætter fremtidig prisstigninger højt, betyder det igen, at tilbagebetalingstiden bliver kortere, end det måske reelt er tilfældet, siger Johan Lorentzen.

Han opfordrer potentielle solcelleejere til at vurdere, at elprisen stiger med omkring 2-3 % om året, for at lave et konservativt skøn.

Solcelleejere skal betale rådighedsbeløb til elselskaber

Derudover påpeger Energitjenesten, at elselskaberne kan opkræve et såkaldt rådighedsbeløb hos solcelleejerne, fordi de benytter det fælles elnet.

Rådighedsbeløbet ligger på 600-1.500 kr. om året alt efter anlæggets størrelse. Dansk Energi ligger dog i forhandlinger med elselskaberne om en lavere rådighedstarif, og det er forskelligt fra selskab til selskab, om de opkræver rådighedsbeløbet hos kunderne eller ej.

- Men man bør nok modregne det i det overskud, man ellers ville have, indtil striden er helt afklaret, siger Johan Lorentzen.

Investere i små solcelleanlæg

Generelt anbefaler Ivan Katic, Teknologisk Institut, at du ikke investerer i et for stort solcelleanlæg.

- Anlægget bør kun dække en tredjedel af dit årlige elforbrug, hvis du vil være sikker på at bruge langt det meste selv. Ellers skal du fx sætte en elpatron i din varmtvandsbeholder, så du kan få noget ud af den el, du producerer på den måde, råder han.

Et typisk årligt elforbrug for en villa er på 4.000 kWh, og hvis solcelleanlægget skal dække en tredjedel af forbruget, svarer det til, et solcelleanlægget på 1,5 kW.

- Men så små anlæg er svære at finde på markedet, og omkostningerne ved at få det installeret, vil nok gøre det til en tvivlsom forretning samlet set, siger Ivan Katic.

God forretning, hvis du bruger meget el i solskinstimer

Formand for Dansk Solcelleforening og erhvervschef i EnergiMidt, Flemming Vejby Kristensen, medgiver, at tilbagebetalingstiden godt kan virke lang under de forudsætninger, Energitjenesten benytter, og som Ernst & Young har regnet ud fra.

- Med de beregninger er det ikke så god en forretning. Vi mener dog, at elprisen er sat lidt lavt i beregningen, og så er det ikke alle energiselskaber, der opkræver det rådighedsbeløb, som også bliver medregnet, siger Flemming Vejby Kristensen.

Han mener, det er svært tage udgangspunkt i et gennemsnitligt egetforbrug, som flere solcellefirmaer ellers gør.

- Familiestørrelse, elinstallationer og forbrugsmønster er afgørende for, om man bruger 10 eller 40 % af elproduktionen selv, og dermed, om et solcelleanlæg er en god forretning i det enkelte tilfælde. Bruger man meget el i solskinstimerne, kan det sagtens være en god forretning, siger Flemming Vejby Kristensen.

Mulighed for at skalere ned

Samtidig anbefaler han lige som Teknologisk Institut, at du ikke køber solcelleanlægget større, end at du kan bruge så meget af strømmen som muligt selv.

- Og den bindende aftale, man indgår med en solcelleleverandør for at få adgang til støtten den 16. marts betyder, at man godt kan skalere sit anlæg ned i forhold til det aftalte. Man kan blot ikke skalere det op, siger Flemming Vejby Kristensen.

Overvej dette, før du køber solcelleanlæg

Hvor meget el bruger du, når solen skinner?

Flere solcellefirmaer påstår, at du bruger 40 % af den el, du producerer selv, men ifølge Energitjenesten ligger forbruget for de fleste familier på 15-20 %, og det giver en længere tilbagebetalingstid.  Se realistisk på dit elforbrug og hvor meget el, du bruger i dagtimerne, når solen skinner.

Hvor stort et solcelleanlæg har du brug for?

Du bør kun investere i et anlæg, der har en kapacitet, der svarer til omkring en tredjedel af dit årlige elforbrug, for at forøge den del af strømmen, du selv aftager. Hvis du har et elforbrug på ca. 4.000 kWh, skal du have et så lille anlæg, at det kan blive svært at finde et passende anlæg og stadig have god økonomi i det. Med et elforbrug på fx 6.000 kWh/år kan du lettere finde et passende anlæg, men elinstallationer, forbrugsmønster og familiestørrelse er stadig afgørende for, om det er en god forretning.

Hvordan udvikler elprisen sig?

Det er svært at spå om fremtiden, og det er fornuftigt at sætte elprisudviklingen lavt, når du skal beregne tilbagebetalingstiden på dit solcelleanlæg. Fx 2,8 % om året.

Skal du betale rådighedsbeløb?

Nogle energiselskaber opkræver rådighedsbeløb for at have et solcelleanlæg. Beløbet afhænger af anlæggets størrelse, og er typisk 600-1.500 kr. for private om året.

Kan andre energirenoveringer bedre betale sig?

I gamle huse får du måske mest for pengene med isolering, mens det på nye huse måske bedre kan betale sig med et solcelleanlæg?

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab