Den grønne omstilling skal have et ekstra tryk på speederen, så Danmark hurtigst muligt bliver fri for Ruslands sorte gas.

Det er ambitionen bag regeringens nye reformudspil, 'Danmark kan mere 2', der blev præsenteret 19. april. Af udspillet fremgår det blandt andet, at den grønne fjernvarme skal være udrullet senest i 2028, og at alle danskere med naturgas- eller oliefyr skal have et brev inden udgangen af 2022 med klar besked om, hvorvidt der er fjernvarme på vej til deres hjem.

Det sidste er blevet endelig aftalt med Kommunernes Landsforening 29. juni 2022.

Godt 400.000 danske hjem opvarmes i dag med naturgas, og regeringen vil have disse husholdninger over på grøn fjernvarme i alle områder, hvor fjernvarme er den bedste løsning. I områder med for få huse til et fjernvarmenet skal der findes andre veje til grøn forsyning, for eksempel med varmepumpe.

Det vil stå i brevet til husejere med naturgas- eller oliefyr

  • Om de kan få fjernvarme og hvornår.
  • Hvordan de bliver tilkoblet til fjernvarme, og hvornår de skal beslutte sig.
  • Mulighed for rådgivning om en midlertidig løsning, hvis fjernvarmen ikke kan udrulles hurtigt.
  • Andre grønne muligheder, fx en varmepumpe, i områder, hvor der ikke er planer om fjernvarme.
  • Information om støttemuligheder og yderligere rådgivning.

En svær balance

Med det lovede brev imødekommer regeringen et behov for klarhed, der fylder hos mange boligejere med naturgas- eller oliefyr, og det er positivt, mener Henrik Bisp, fagekspert og energikonsulent i Videncentret Bolius.

En del boligejere står dog stadig overfor en beslutning, som kan være svær:

- Hvis du har et gasfyr af ældre dato, som kræver udskiftning snart, skal du så trække den, indtil året er gået og du har fået klarhed, eller skal du skifte til varmepumpe nu, så den står klar til vintersæsonen? For nogle vil det sidste være en god ide – hvis de ender med at få at vide, at de ikke kan få fjernvarme, eller at de først kan få det om flere år. Men det kan være en svær balance at finde ud af, for en varmepumpe kan hurtigt blive en investering på over 100.000 kroner, siger Henrik Bisp.

- Det kan dog sagtens være rentabelt at skifte til en varmepumpe, selvom du bor i et område, hvor der kommer fjernvarme. Vi kan nok forvente, at gasprisen vil være høj de næste opvarmningssæsoner, så besparelsen i varme kan måske næsten være nok til at tjene udgiften til varmepumpen ind. Det kan også være en mulighed at sælge varmepumpen, når det bliver muligt at koble til fjernvarmenettet, tilføjer han. 

For nogle af de boligejere, der ikke kan få fjernvarme og derfor skal udskifte deres fyr til en anden type grøn opvarmning, kan udskiftningen være en stor enkeltpost i budgettet. Derfor foreslår regeringen i udspillet, at tilskudspuljer til udskiftning af olie- og gasfyr målrettes husstande med lave indkomster, samt at støttebeløbet pr. varmekilde fordobles. Derudover vil regeringen etablere ordninger, der gør det billigt at optage lån til at udskifte olie- og gasfyr.

- Det er selvfølgelig også meget positivt, at man vil hjælpe dem, der har færrest midler og derfor også har sværest ved at blive en del af den grønne omstilling, siger Henrik Bisp.

Mere grøn strøm fra både hav og land

Med reformudspillet ønsker regeringen også at ’udbygge massivt med vedvarende energi, både til lands og til vands’.

Danmark er allerede globalt førende inden for havvind, og vil i de kommende år udbygge massivt på området. Samtidig skal der udbygges med mere landvind og solenergi. Regeringens ambition er at den samlede produktion af grøn strøm fra solceller og vindmøller på land skal firedobles frem mod 2030.

Se hele reformudspillet her.