Parcelhus med en muret facade og et let facadeparti af træ, der går fra sokkel til tag, med store, faste vinduespartier. Arkivfoto.
Hvad er et let facadeparti?
Man skelner mellem tunge og lette ydervægge, afhængigt af de anvendte konstruktioner og materialer.
I en tung ydervæg er de bærende dele typisk udført af beton, letbeton eller teglsten. I en let ydervæg er det bærende element lavet af et træ- eller stålskelet med en beskyttende yderbeklædning af træ, fibercementplader eller andet. Lette og tunge konstruktioner kan kombineres i ydervægge.
Lette facadepartier - som et element i murede huse - dukkede første gang op i de såkaldte statslånshuse fra 1950'erne. I parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne er det meget almindeligt, at store dele af facaden består af en blanding af vinduer og lette partier, mens hovedparten dog stadig er murværk.
I nogle huse består den nederste del af facaden helt eller delvist af en muret brystning. Ovenover er der et vandret bånd, der går op til taget, og som består af skiftevis vinduer og lette træpartier.
I andre huse går vinduer og lette partier hele vejen fra soklen op til taget mellem de fuldmurede vægpartier. De lette facadepartier er et gennemgående og meget karakteristisk stilelement i mange huse fra perioden, og i heldige tilfælde giver de huset et lettere og mere uformelt præg, end hvis ydervæggene udelukkende bestod af murværk.
Parcelhus med vinduer og lette facadepartier ovenpå en muret brystning. Arkivfoto.
Hvilke problemer kan der være ved lette facadepartier?
De lette partier vil i de fleste tilfælde have en kortere levetid end de murede. Afhængigt af, hvor godt de oprindeligt er lavet, og hvor omhyggeligt de siden er vedligeholdt, kan de lette facadepartier i mange huse fra 1960'erne og 1970'erne være modne til udskiftning på nuværende tidspunkt.
Dårlig vedligeholdelse af den udvendige træbeklædning, fugtproblemer omkring bundrammer og bundglaslister på både faste vinduespartier og oplukkelige vinduer, utilstrækkelig tætning omkring vinduerne og meget andet kan betyde, at fugt trænger ind og skaber råd- og svampeskader i de lette partier.
Lette facadepartier, der vender ind mod badeværelser, kan få fugtproblemer indefra, hvis rummet har en vægbeklædning, der ikke er tilstrækkeligt modstandsdygtig over for fugt, typisk almindelige gips- og træfiberplader.
Træbeklædninger på facadepartierne, som ikke sidder mindst 10-15 cm over jorden, vil være meget udsat for fugtproblemer. Den korte afstand til jorden betyder, at træet nemt bliver fugtigt. Især lodrette bræddebeklædninger er udsatte, da endetræ let suger vand og fugt.
Selv med jævnlig maling eller træbeskyttelse vil de nederste dele af brædderne være i fare for at blive angrebet af råd og svamp.
Dårlig isolering
Lette facadepartier, der stammer fra årtierne 1950-1990, vil efter moderne målestok normalt være helt utilstrækkeligt isoleret i forhold til, hvilke krav der er i dag. En efterisolering vil derfor have stor betydning for varmetabet.
Sidder de oprindelige termovinduer stadig i, kan den samlede isoleringsevne på vægpartiet være temmelig ringe. Derudover kan der være dårlig komfort indenfor på grund af kuldenedfald og evt. direkte træk fra utætheder omkring vinduerne.
Hvordan vedligeholdes lette facadepartier?
Den almindelige vedligeholdelse af træbeklædning og vinduer består i jævnlig maling eller træbeskyttelse. Det er en god idé at tjekke en gang om året, om der er tegn på nedbrydning af træ eller maling. Især de nederste og vandrette dele af træværket er udsat, specielt bundkarm, bundramme og bundglasliste på vinduespartierne.
Maling eller heldækkende træbeskyttelse giver det udvendige træværk den bedste beskyttelse mod vejr og vind. Arkivfoto.
Hvor ofte du skal vedligeholde, afhænger af, hvor hårdt belastet facaden er af sol, regn og vind, og hvordan den er behandlet. På syd- og vestvendte facader bliver træværkets overflade hurtigere nedbrudt af solens ultraviolette stråling.
Facader, hvor taget har et stort udhæng, er mere beskyttet mod sol og slagregn, mens facader, hvor taget har et lille eller intet udhæng, er mere udsatte.
Intervallerne for vedligeholdelse hænger også sammen med, om træværket er behandlet med maling, træbeskyttelse eller olie.
Maling og dækkende træbeskyttelse giver den bedste beskyttelse mod både sol og regn, mens halvdækkende træbeskyttelse beskytter mindre. Transparent træbeskyttelse og træolie giver den ringeste beskyttelse, og behandlingen skal gentages ret ofte - i nogle tilfælde hvert år.
Er det muligt at udskifte lette facadepartier?
Afhængigt af tilstand og isolering kan det være en idé at overveje en omfattende renovering eller helst en udskiftning af de lette facadepartier, som samtidig kan bringe isoleringen op til moderne standard. Skal vinduerne udskiftes, er det oplagt at tage fat på alle de lette partier i samme omgang.
Du kan bevare den bærende trækonstruktion, som forstærkes, så der bliver plads til den ekstra isolering. Den udvendige beklædning erstattes med nyt træværk eller plader af fibercement, og vinduespartierne udskiftes med nye energivinduer. Ønsker du større ændringer på facaden, eller er der alvorlige problemer med fx fugt eller råd i det lette parti, kan det være aktuelt at udskifte det hele.
Også remmen, altså den træbjælke der ligger over muren og bærer tagets spær, bør suppleres med isolering.
I forbindelse med gennemgribende ombygninger af huset, fx tilbygning, kan de lette partier erstattes med murede, og hele huset kan efterfølgende pudses. Hvis det får en tyndpudsbehandling som vandskuring, kan du opnå et ensartet udseende på de gamle og nye murpartier. Men du kan også overveje en udvendig isolering som efterfølgende afsluttes med facadepuds.
Hvilke krav stilles ved udskiftning af lette facadepartier?
Hvis du skifter lette facadepartier ud, er der i bygningsreglementet krav om efterisolering. Det er udtrykt i U-værdier og energirammer, som krav til klimaskærmen som helhed.
Til eksisterende bygninger er der en særlig energiramme, som skal overholdes. I de tilfælde, hvor den nye konstruktion ikke er rentabel, skal det undersøges, om et lavere niveau er rentabelt. Dertil kommer de generelle krav, som bygningsreglementet stiller til ydervægge med hensyn til bl.a. stabilitet, brandsikkerhed og fugttæthed.
Når det gælder nye vinduer, glaspartier og døre, skal bygningsreglementets krav ligeledes efterleves, uanset om du skifter et enkelt eller alle vinduer ud.
Under alle omstændigheder vil det af hensyn til varmebudgettet og ikke mindst komforten inde i huset være en fordel at forsøge at leve op til isoleringskravene - både når det gælder nye vinduer og de lette facadepartier.
