Love og regler om byggematerialer

Bygningsreglementet stiller krav til byggematerialers styrke, brandsikkerhed, isoleringsevne og deres påvirkning af menneskers sundhed. I lokalplanen kan der også være krav til, hvordan de materialer, du bruger udvendigt på huset, skal se ud.

Hvilke love og regler gælder for byggematerialer?

De regler, der gælder for byggematerialer i private enfamiliehuse, fremgår først og fremmest af bygningsreglementet og i de tilknyttede anvisninger, normer og standarder fra bl.a. Statens Byggeforskningsinstitut. Men også i lokalplanen, servitutten for din ejendom og i grundejerforeningens regler kan der være krav i forhold til dit hus. Og er dit hus fredet, er der særlige krav til de materialer, du må bruge, når du renoverer eller bygger om.

Bygningsreglementet indeholder krav og regler vedrørende byggematerialer.

Bygningsreglementet indeholder krav og regler vedrørende byggematerialer.

Bygningsreglementet

I bygningsreglementet (kapitel 4.1) er der følgende overordnede krav til byggematerialer: "Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende forhold i funktions-, sikkerheds-, holdbarheds- og sundhedsmæssig henseende. Udførelsen skal være i overensstemmelse med god praksis, og der skal anvendes materialer, som er egnede til det aktuelle formål."

Og:

"Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. "

Derudover stiller bygningsreglementet mere specifikke krav til materialer, der bruges til bestemte formål. Det drejer sig bl.a. om krav til materialernes:

  • Styrke
  • Brandsikkerhed
  • Isoleringsevne
  • Sundhed

Vi beskriver kravene nærmere senere i denne artikel. Bygningsreglementet stiller også krav om, at mange arbejdsopgaver inden for el-, vvs-, afløbs- og kloakområdet skal udføres af et autoriseret firma. Der er samtidig krav om, at mange materialer til vand- og elinstallationer, afløb og kloakker skal være godkendte.

Køb af byggematerialer

Som forbruger er du ifølge loven sikret mod byggematerialer, der ikke lever op til kravene. Ifølge Byggeloven er det nemlig ikke tilladt at sælge ulovlige byggematerialer. Det fremgår af lovens paragraf 30, stk. 4:

"Med bøde straffes endvidere den, der til anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågældende byggeri."

Det forhindrer dog ikke, at du kan købe materialer og bruge dem til opgaver, hvor de er ulovlige. Det kan fx ske, hvis du køber almindelige trælægter, som ikke er godkendt til brug i tagkonstruktioner, og monterer dem på taget.

Køber du byggematerialer i udlandet, kan du ikke være sikker på, at de opfylder de danske krav.

Lokalplan og servitutter

Bygningsreglementet stiller ikke krav til materialernes udseende. Sådanne krav kan imidlertid fremgå af lokalplanen for dit område. Det kan fx være krav om, hvilke materialer, overflader og farver du må bruge udvendigt på dit hus. Også i servitutter i tingbogen vedrørende din ejendom kan der være beskrevet krav til husets udseende og begrænsninger for, hvad du må.

Hvis du vil vide, hvad der står i lokalplanen om din ejendom, skal du kontakte den tekniske forvaltning i din kommune. Hvis du vil kende eventuelle servitutter for din ejendom, skal du kontakte tinglysningskontoret.

LÆS OGSÅ: Lokalplaner

Regler for grundejerforeninger og vejlav

I nogle rækkehusområder og villakvarterer har grundejerforeningen, ejerforeningen eller vejlavet besluttet en række retningslinjer for, hvilke materialer der må bruges udvendigt på husene i området. Retningslinjerne fremgår af foreningens regler.

Som regel har du forpligtet dig til at overholde disse retningslinjer i forbindelse med, at du købte dit hus og ved samme lejlighed blev meldt ind i ejerforeningen. Det er tvivlsomt, om det kan få retslige konsekvenser for dig, hvis du ikke følger dem. Men det vil være en god idé at undersøge, hvilken juridisk status disse retningslinjer har.

Krav til fredede og bevaringsværdige huse

Hvis dit hus er fredet, vil der normalt være særlige krav om, hvilke materialer du må bruge, når du bygger om eller renoverer. Du kan kontakte Kulturarvsstyrelsen for at få mere at vide.

Det kan også være tilfældet, hvis dit hus er bevaringsværdigt, men her er det din kommune, du skal kontakte, hvis du vil vide mere. Der findes omkring 9.000 fredede huse og et par hundred tusinde bevaringsværdige huse i Danmark.

LÆS OGSÅ: Fredede bygninger og Bevaringsværdige huse

Hvilke krav er der til styrke?

Bygningsreglementet stiller krav om, at byggematerialer skal være sikre at bruge, så taget fx ikke falder ned i hovedet på beboerne. Der stilles bl.a. krav til styrken og bæreevne for de konstruktioner, der skal bære meget vægt (bærende konstruktioner). Det gælder fx for stolper, bjælker, spær og lægter i taget.

Træet mærkes med en betegnelse, som angiver dets styrke: T0, T1, T2 eller T3, hvor T3 er det stærkeste. Hvis de bærende elementer er udført i fx jern eller murværk, stilles der tilsvarende krav.

Du kan læse mere om kravene til materialer i bærende konstruktioner i bygningsreglementet.

Der er specifikke krav til bærende konstruktioner. Det gælder fx for stolper, bjælker, spær og lægter i taget.

Der er specifikke krav til bærende konstruktioner. Det gælder fx for stolper, bjælker, spær og lægter i taget.

Der er specifikke krav til bærende konstruktioner. Det gælder fx for stolper, bjælker, spær og lægter i taget.

Hvilke krav er der til brandsikkerhed?

Bygningsreglementet stiller krav om, at bestemte typer materialer skal være brandsikre eller brandhæmmende (eller branddrøje, som det kaldes i bygningsreglementet). Brandkravene gælder både for udvendige materialer som tagbelægninger og facader og for de bærende konstruktioner inde i huset, fx bærende stolper og bjælker og etageadskillelser m.m.

Brandkravet til et materiale kan fx være, at det skal kunne modstå brand i et bestemt stykke tid, fx 60 minutter, før det bryder sammen. For at leve op til kravene kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at beklæde de bærende træstolper og jernstolper med brandhæmmende materiale.

Brandmodstandsevnen beskrives ud fra nogle ydeevnekriterier som kombineres med en tidsangivelse:

  • R står for bæreevne, evnen til at bære ved brandpåvirkning
  • E står for integritet, flammer eller varme gasser må ikke komme igennem materialet
  • I står for isolation, hvor godt materialet isolerer mod brand
  • W står for varmestråling, i hvor høj grad materialet hæmmer varmestråling

De enkelte kriterier kan kombineres. Og der kan tilføjes en tidsangivelse på brandkravene.
Tidligere  skelnedes der mellem brandsikre materialer (mærket BS) og branddrøje materialer (mærket BD).
Du kan læse mere om kravene til materialers brandsikkerhed i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Hvilke krav er der til tæthed og isoleringsevne?

Ifølge bygningsreglementet skal nogle materialer til brug i husets klimaskærm, fx vinduer, døre og materialer til fundamenter, leve op til bestemte krav om tæthed og isoleringsevne. Disse krav stilles af hensyn til miljøet, og fordi varme og tætte boliger er sundere at opholde sig i. Hvis materialerne ikke er tilstrækkeligt tætte, kan der fx opstå områder langs vinduernes kant eller ved husets hjørner, hvor kulden kan trænge ind (kuldebroer). Det kan give både kulde, træk og fugtproblemer inde i huset.

Ved udskiftning af enkelte dele af klimaskærmen, fx vinduer eller tag, skal den nye bygningsdel og dermed dens materialer leve op til nogle bestemte isoleringskrav.

For nybyggeri indgår materialernes isoleringsegenskaber i en samlet energirammeberegning for byggeriet

Læs mere om kravene til materialers tæthed og isoleringsevne i bygningsreglementet.

Hvilke krav er der i forhold til sundhed?

Bygningsreglementet stiller krav om, at materialer skal være sunde, både for mennesker og miljøet. Det stilles fx krav om, at materialer ikke må afgive skadelige stoffer til omgivelserne.

Der stilles også krav om, at materialerne i badeværelset skal kunne modstå fugt, så der ikke opstår problemet med fugt og skimmelsvamp inde i vægge og under gulvet. Erfaringen viser nemlig, at fugtige boliger er usunde for mennesker.

LÆS OGSÅ: Love og regler om badeværelser

Læs mere om kravene til badeværelser og andre såkaldte vådrum og kravene til lydforhold i bygningsreglementet

I forbindelse med udefrakommende støj og støj internt i huset stilles der krav til både klimaskærmen og visse af de indvendige materialer i huset. I støjbelastede områder er der højere krav til støjisoleringen af bl.a. vinduer.

LÆS OGSÅ: Lyddæmpende glas

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Retsinfo
  • Erhvervs- og Byggestyrelsen
  • Sikkerhedsstyrelsen
  • Kulturarvsstyrelsen
  • Beredskabsstyrelsen

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab