Oliefyr og naturgasfyr skal ud af de danske boliger og erstattes med fjernvarme og varmepumper. 

Sådan lyder ambitionen fra regeringen, som onsdag 20. maj 2020 præsenterer første del af sit klimaudspil. Her fremgår det, at der afsættes 2,3 milliarder kr. frem mod 2024 til omstillingen af varmeforsyningen.

Det indeholder klimaudspillet

Omlægning af afgifter:

  • Afgifter på olie og naturgas sættes op.
  • Afgiften på elvarme - eksempelvis el til drift af varmepumper - sættes ned.
  • Afgiften på elbaseret overskudsvarme afskaffes, så overskudsvarme fra fx datacentre kan bruges i fjernvarmen.

Regeringen afsætter desuden 2,3 milliarder kroner frem til 2024, som blandt andet skal bruges til:

  • Skrotningsordningen for olie- og naturgasfyr.
  • Støtte til varmepumper på abonnement.
  • Øget udbredelse af fjernvarmenettet.

I dag opvarmes knap en halv million boliger med oliefyr eller naturgas, og forventningen er, at man med de nye tiltag kan få udskiftet 20.000-40.000 oliefyr og mellem 50.000 og 80.000 naturgasfyr.

Regeringen tager både pisk og gulerod i brug. Pengene skal dels bruges til skrotningsordninger, som skal gøre det attraktivt at skille sig af med de gamle fyr, dels på yderligere udrulning af fjernvarmenettet og slutteligt på at gøre varmepumper mere attraktive ved at sætte afgiften på el til varmepumper ned.

Samtidig er det planen, at afgifterne på olie og naturgas sættes op, så incitamentet til at skifte til grønner opvarmingsformer bliver større.

Klimaudspil skal give billigere og grønnere varme

Udspillet er som udgangspunkt positivt nyt for mange boligejere, som både vil få grønnere varme og en lavere varmeregning. 

- Fjernvarme er en grøn – og i mange tilfælde – billig løsning for mange boligejere, så det er helt afgjort positivt, at man vil se på at udvide fjernvarmenettet. For de mange boliger, som ikke kan kobles på fjernvarmenettet, er det bestemt også godt at få en økonomisk håndsrækning, hvis man vil udskifte fyret med en varmpumpe, for det vil ofte være en dyr investering, siger Henrik Bisp, fagekspert og energikonsulent i Videncentret Bolius.

Varmepumpe kan halvere varmeregningen

Udgiften til etablering af varmepumpe løber ofte op i over 100.000 kr. Til gengæld er det ofte en god investering, hvis det gøres rigtigt. Skiftet fra oliefyr til varmepumpe kan nemlig betyde op mod en halvering af varmeregningen.

- Udfordringen med varmepumperne er, at de fungerer bedst i et hus, der er energioptimeret, og dermed holder bedre på varmen. Derfor er det vigtigt ikke kun at fokusere på varmekilden men også på, om huset er isoleret godt nok, understreger Henrik Bisp.

Ekspert: Klimaudspil bør også indeholde energioptimering

Det fremgår endnu ikke, om energioptimering af boliger også er en del af regeringens udspil, som først bliver offentliggjort i sin fulde længe onsdag. Men det vil være klogt, også at tænke i energirenovering i form af udskiftning af vinduer, isolering og øvrige energioptimeringsløsninger, mener Henrik Bisp.

- Hvis vi skal i mål med at nedbringe CO2-udslippet i varmesektoren, så er vi nødt til også at kigge på energioptimering i boligerne. Vi skal ikke kun se på, hvor varmen kommer fra, men også helt grundlæggende, hvordan vi sætter forbruget ned, siger han.

Energioptimeringen bliver ikke kun relevant ved etablering af varmepumper. Også for boligejere med fjernvarme bliver det afgørende, fordi man på sigt vil sænke fremløbstemperaturen på det varme vand fra forsyningsselskaberne.

Besparelse på 0,7 millioner ton CO2

Opvarmning af boliger er en væsentlig kilde til CO2-udledning i Danmark. Derfor er varme-sektoren også en afgørende brik for at nå målet om, at Danmark i 2030 har reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 % i forhold til niveauet i 1990. 

Samlet set udgør tiltaget med færre oliefyr og naturgasfyr dog kun en lille del af det samlede klimamål, nemlig en besparelse på 0,7 millioner ton CO2. For at nå en reduktion på 70 procent skal der findes reduktioner for knap 19 millioner ton CO2 inden for de næste ti år.

Regeringen er afhængig af at flere andre partier bakker op om ordningen, og indleder nu forhandlinger med folketingets øvrige partier.