Sådan isolerer du husets ydervægge indefra

Indvendig efterisolering af ydervægge kræver særlig ekspertise og kan kun anbefales i huse, hvor det ikke er muligt at efterisolere udvendigt på grund af bevaringsværdi eller lignende forhold.

Indvendig isolering

Indvendig isolering af ydervæggene i din bolig er en omstændig affære, som kræver en del håndværksmæssig erfaring at udføre. Fx er det vigtigt, at montere en dampspærre, som skal sidde på den varme side af isoleringen. Her har manglen på en dampspærre medført skimmelsvamp inde i væggen. Foto: Udlånt af Anne Pia Koch fra Teknologisk Institut

Hvornår er det en god idé at isolere ydervæggene indefra?

Før du går i gang med at isolere ydervæggene indefra, bør du undersøge, om dit hus har hulmure, der ikke allerede er isoleret.

Det kan nemlig ofte bedst svare sig at starte med en hulmursisolering, da denne metode er relativ billig og nem, sammenlignet med andre isoleringsmetoder, og samtidig giver en god varmebesparelse. Desuden kan en forkert udført indvendig isolering give så store problemer med indeklimaet i dit hus, at det ikke nødvendigvis er en hensigtsmæssig løsning.

Det vil typisk være oplagt at efterisolere huset indefra, hvis:

  • Du ikke vil ændre husets udseende.
  • Du ikke må ændre facaden pga. bevaringsværdi, bestemmelser i lokalplanen og lign.
  • Huset har et lille tagudhæng, så der ikke er plads til udvendig isolering under tagudhænget. Skal du i gang med en større renovering af taget, bør du dog overveje at gøre tagudhænget større, for derved at gøre plads til efterisolering.

Indvendig efterisolering med omtanke

Det kan godt lade sig gøre at efterisolere indvendigt, men løsningen forudsætter, at du har en helt tæt dampspærre.

Når du efterisolerer indvendigt, vil dugpunktet flytte sig - dvs. det sted hvor duggen opstår, når varm og kold luft mødes. Dugpunktet vil komme til at ligge i den inderste del af vægkonstruktionen, hvorved der opstår fugtproblemer inde i huset, hvis dampspærren ikke er helt tæt. Det skyldes, at utætheder i dampspærren gør det muligt for fugtig varm luft at trænge ud i vægkonstruktionen. Når den varme luft rammer en kold overflade vil den kondensere, hvorved væggen opfugtes.

Andre ulemper er, at det ekstra lag isolering optager plads inde i boligen, så du får lidt færre kvadratmeter boligareal. Lysningen omkring vinduer og døre bliver dybere, fordi ydervæggen bliver tykkere på grund af den ekstra isolering. Det kan betyde, at der kommer mindre dagslys ind i boligen.

Indvendig isolering af ydervæggen kan derfor kun anbefales i huse, hvor det er oplagt at beholde husets stil og charme, eller hvis huset har bevaringsværdige detaljer.

Der stilles særlige krav til de registrerede bevaringsværdige bygninger om, at facadens udvendige arkitektoniske udtryk ikke må ændres så drastisk, at det påvirker det omkringliggende miljø. Her er en udvendig efterisolering slet ikke er mulighed, og skal der efterisoleres, vil indvendig efterisolering være eneste mulighed.

Når du isolerer indefra, behøver du ikke nødvendigvis isolere alle ydervægge men kan evt. nøjes med at isolere væggene i de koldeste rum.

LÆS OGSÅ: Indeklimaets betydning for helbredet

Hvad skal du være opmærksom på, når du isolerer ydervægge indefra?

Det er meget vigtigt at udføre indvendig efterisolering korrekt.

Hvis dit hus har smukke detaljer på facaden, kan du overveje at efterisolere ydervæggene indefra. I første omgang er det dog værd at undersøge, om der er mulighed for at hulrumsisolere i stedet for. Arkivfoto.

Den fugt, vi selv skaber i huset fra fx madlavning og bad, kan skabe problemer ved indvendig efterisolering. Varm fugtig luft fortættes og danner kondens, når den møder en kold overflade. Sker kondenseringen inde i væggen på indersiden af en ældre ydervæg grundet efterisoleringen, vil der dannes skimmelsvamp, og der kan opstå rådskader i konstruktionerne. Derfor er meget vigtigt, at der etableres en helt tæt og korrekt placeret dampspærre for at undgå fugtdannelser.

Dampspærre skal være placeret på den varme side af isoleringen. Det vil sige, at den maksimalt må være placeret en tredjedel inde i isoleringen set indefra. Dampspærren skal også sluttes helt tæt til vinduer, døre, gulve og andre bygningsdele, så fugten ikke har mulighed for at sive ud her.

LÆS OGSÅ: Efterisolering, fugt og dampspærre

Der kan også opstå kuldebroer ved væggene, som ikke kan dækkes af isolering, hvis arbejdet ikke udføres omhyggeligt. Kuldebroer er steder, hvor kulden har mulighed for at trænge ind i huset.

LÆS OGSÅ: Fjern husets kuldebroer

Hvordan isolerer du husets ydervægge indefra?

På mange murermesterhuse er udhænget meget lille, hvilket gør det svært at efterisolere udefra.

På mange murermesterhuse er udhænget meget lille, hvilket gør det svært at efterisolere udefra. Arkivfoto.

Der er flere muligheder for at isolerer husets ydervægge indefra. Den mest almindelige er ved at opbygge et skelet som beklædes med gips. Denne opbygning kan udføre på 2 måder. Enten som en samlet konstruktion hvor dampspærren ligger lige bage ved gipspladen eller en konstruktion, hvor man laver en krydsforskalling og dampspærren derfor kan placeres en tredjedel inde i isoleringen.

  • Fremgangsmåden hvor dampspærren ligger inde i væggen, er først at bygge et skelet af træ eller stålskinner på indersiden af ydervæggen af rigler fx i en tykkelse på 100 mm.
  • Isoleringen monteres hernæst inde imellem riglerne.
  • Så monteres dampspærren, som skal være hel tæt. Det er vigtigt, at alle samlinger tapes og der ligeledes sluttes helt tæt til ved vinduer mv.
  • Uden på isoleringen og dampspærre opsættes der vandrette rigler i en tykkelse på maksimalt 50 mm. Derved opnår du, at dampspærren er opsat maksimalt en tredjedel inde i isoleringen set fra den varme side.
  • Nu kan du opsætte gipspladerne, som giver den nye væg. Sæt helst 2 lag gipsplader op, hvis du vil undgå for mange revner i væggen.

Alternativt kan du undlade at sætte rigler på efter dampspærren. Fordelene ved vægge, hvor dampspærren ligger inde i konstruktionen (dvs. løsningen, hvor du monterer vandrette rigler på efter montering af dampspærre) er, at man ikke kommer til at gennemhulle dampspærren, når man fx sætte noget op på vægge med skruer og søm.

Man kan desuden trække ledningerne i det inderste lag isolering og flytte rundt på kontakter, uden at man ødelægger dampspærren. Ulempen er at det kræver en del plads.

Fordelen ved vægge, hvor dampspærren ligger lige bag ved gipspladerne, er, at den ikke fylder så meget, og at de er lidt nemmere at opføre.

Ulempen er, at damspærren er meget udsat, når den ligger lige bag ved gipspladen. Den vil blive hullet, hvis der sømmes eller skrues i væggen, hvilket er uhensigtsmæssigt og kan skabe fugtproblemer inde i konstruktionen.

Hvad kan du spare ved at efterisolere ydervæggene?

Eksempel: Murermestervilla fra 1916:

Indvendig isolering med 150 mm isolering på gavle. Huset er 110 kvadratmeter i grundplan og har dobbeltmurede ydervægge af røde mursten.

Huset er i forvejen hulmursisoleret med 90 mm. Ydervæggen er dog stadigvæk kold, og man ønsker ikke at montere isolering udefra. Væggene i gavlene isoleres derfor indefra med 150 mm isolering i et træskelet med dampspærre.

Der afsluttes med en ny indervæg af 2 lag gips. Ved vinduerne laves der nye, dybere lysninger. Huset ændrer ikke udseende.

Pris for ny indvendig væg med 150 mm isolering, gips og maling og nye lysninger: Ca. 40.000 kr.

Årlig besparelse i varme: Ca. 3.500 kr.

Investeringen har tjent sig hjem efter ca. 12 år.

Hvad koster det at isolere ydervæggene indefra?

Isoleringsmåtterne koster ca. 75-250 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms.

Det koster ca. 750-1.250 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter at få en håndværker til at montere isoleringsmåtterne og derefter sætte ny vægbeklædning op. Arbejdstiden kan dog variere, afhængigt af hvor meget arbejde der er med at lave nye lysninger til vinduer og døre.

Det vil sige i alt ca. 825-1.500 kr. pr. kvadratmeter ydervæg (2014).

Hvis du vil vide mere præcist, hvor meget det koster at isolere dit hus og ligeledes, hvor meget du sparer på varmeregningen, kan du kontakte en energirådgiver eller energikonsulent og få lavet en beregning.

Kan du selv efterisolere indvendigt?

At efterisolere sine ydervægge er ikke et arbejde du selv bør gøre, medmindre du har en håndværksmæssig baggrund. Forarbejdet kan du dog godt selv forestå.

Tjek, om der i den eksisterende ydervæg er elinstallationer, som skal føres igennem væggen. Hvis der er det, skal du få en autoriseret elinstallatør til at udføre gennemføringsarbejdet. Fjern alle fodpaneler og inddækninger fra væggen.

Undersøg, om der en dampspærre i væggen. Hvis der er, skal den fjernes, før isoleringsarbejdet kan gå i gang.

LÆS OGSÅ: Sådan minimeres risikoen for skimmelsvamp i ældre huse

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Erfaringsblad (99) 00 08 07, BYG-ERFA
  • Kurt Lynge, Dansk Bygningstermografering:"Termografisk undersøgelse af kuldebroer m.m."
  • Spar Energien
  • Bygningsreglementet
  • Boligejer.dk
  • "Varme råd - Spar på energien", HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S, oktober 2007 , Bygge- og Miljøteknik A/S

Henvisninger:

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab