Se boligpriserne langs s-togslinjerne

Hvor mange penge er der at spare, hvis du kører et stop længere med S-toget væk fra København? Se boligpriserne langs linje A, B, Bx, C, E og H.

Hvis du er villig til at flytte et par stop på S-togsnettet, kan der være mange penge at spare i hovedstadsområdet. Foto: Ib Rasmussen / Wikimedia Commons / Public Domain.

Hvad koster det at bo under 1,5 km fra en s-togsstation? Og hvor meget kan du spare, hvis du tager toget et eller to stop længere væk fra København? 

I videoerne herunder kan du se den gennemsnitlige kvadratmeterpris, du i 2018 skulle betale for et hus eller en ejerlejlighed op til 1,5 kilometer fra de enkelte stationer, der dagligt bruges af over 300.000 passagerer. 

Med data fra Boliga har Bolius lavet tre videoer, der viser, hvordan boligpriserne i hovedstadsområdet ser ud i nærheden af hver station, du passerer med S-toget.

Priserne er udtryk for den gennemsnitlige salgskvadratmeterpris, du i 2018 skulle betale for en bolig nær stationen. 

SE TEMA: Boligpriser

Så meget koster boliger langs s-togslinje A og linje E

I videoen kan du se boligpriserne for følgende stationer: 

Køge, Ølby, Jersie, Solrød Strand, Karlslunde, Greve, Hundige, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby Strand, Avedøre, Friheden, Åmarken, Ny Ellebjerg, Sjælør, Sydhavn, Dybbølsbro, København H, Vesterport, Nørreport, Østerport, Nordhavn, Svanemøllen, Hellerup, Bernstorffsvej, Gentofte, Jægersborg, Lyngby, Sorgenfri, Virum, Holte, Birkerød, Allerød, Hillerød. 

Her er priserne faktisk ikke lavest ved endestationerne. Priserne falder gradvist, jo længere man kører med s-toget væk fra København H. Men efter Ishøj Station, hvor salgsprisen er 21.552 kr. pr. kvadratmeter, begynder priserne atter at stige lige med undtagelse af Ølby Station. Ved endestationen i Køge er den gennemsnitlige salgspris 28.884 kr. 

Prisudviklingen 2012-2018

I videoen herunder kan du udover den gennemsnitlige salgspris langs s-togslinje A og E også se prisudviklingen fra 2012-2018. 

Klik på boksen med stationens navn, når den dukker op. 

Så meget koster boligerne langs s-togslinje B og linje Bx

I videoen kan du se boligpriserne for følgende stationer: 

Høje Taastrup, Taastrup, Albertslund, Glostrup, Brøndbyøster, Rødovre, Hvidovre, Danshøj, Valby, Carlsberg, Dybbølsbro, København H, Vesterport, Nørreport, Østerport, Nordhavn, Svanemøllen, Ryparken, Emdrup, Dyssegård, Vangede, Kildebakke, Buddinge, Stengården, Bagsværd, Skovbrynet, Hareskov, Værløse, Farum.

I 2018 var den gennemsnitlige salgspris tæt ved Rødovre Station 28.003 kr. pr. kvadratmeter, mens den falder til 22.203 kr., hvis du tager toget fire stop længere til Taastrup. Det svarer til 10 minutter ekstra rejsetid med s-toget. 

Prisudvikling 2012-2018 langs linje B og Bx

I videoen herunder kan du udover den gennemsnitlige salgspris langs s-togslinje B og Bx også se prisudviklingen fra 2012-2018. 

Klik på boksen med stationens navn, når den dukker op. 

Så meget koster boligerne langs s-togslinje C og linje H

Se boligpriserne nær følgende stationer: 

Frederikssund, Ølstykke, Egedal, Stenløse, Veksø, Kildedal, Måløv, Ballerup, Malmparken, Skovlunde, Herlev, Husum, Islev, Jyllingevej, Vanløse, Flintholm, Peter Bangs Vej, Langgade, Valby, Carlsberg, Dybbølsbro, København H, Vesterport, Nørreport, Østerport, Nordhavn, Svanemøllen, Hellerup, Charlottenlund, Ordrup, Klampenborg.

Hvis der ikke er angivet en pris, skyldes det manglende data. 

Her kan du teoretisk spare godt 4.000 kr. pr. kvadratmeter ved at køre 6-7 minutter ekstra med toget. I Herlev er prisen nemlig 27.153 kr. pr. kvadratmeter, mens den i Ballerup er 22.957 kr. pr. kvadratmeter. 

Prisudviklingen 2012-2018 langs linje C og H

I videoen herunder kan du udover den gennemsnitlige salgspris langs s-togslinje B og Bx også se prisudviklingen fra 2012-2018. 

Klik på boksen med stationens navn, når den dukker op. 

Se hvordan priserne så ud langs s-togslinjerne, da Bolius sidste gang samlede data fra 2015. Find videoerne på vores YouTube-kanal

Bolius - et helejet Realdania selskab