Der findes mange arkitektoniske kvaliteter ved stråtaget. Foto: Jens Bach.
Hvordan har strå været brugt til tage gennem tiden?
Strå, eller tagrør, som er den rette betegnelse, har tidligere været det mest udbredte tagdækningsmateriale – både på landet og i byerne. Fra midten af 1800-tallet skete en meget hastig afvikling af stråtage, dette var grundet frygten for brand, særligt i tættere bebyggelse, og fremkomsten af alternative tagmaterialer.
I en lang periode var brug af stråtage nedadgående, og i 1950'erne og 60'erne frygtedes det, at håndværket helt ville uddø. Siden da har faget fået en oprejsning, bl.a. grundet tagets klimamæssige egenskaber. Både herhjemme, men også i andre lande, er stråtaget vundet frem igen. Særligt i Holland, har de genoptaget tækketraditionen, hvor det her gerne bliver brugt på moderne byggerier, både i tagdækning, men også som facadebeklædning. I Danmark findes der omkring 55.000 stråtækte bygninger, hvoraf 9.000 er sommerhuse.
Tidligere var stråtage lavet af materialer, som den omkringliggende natur kunne byde på. Det mest almindelige tækkemateriale var langhalm af rug eller hvede, men også tang, lyng og marehalm blev anvendt.
Ved fjorde og søer, hvor der er rørskove og derfor mulighed for at skaffe tagrør, blev disse brugt, da de holder længere og har en bedre isoleringsevne. Tagrør er også langt mindre brandfarlige end halm, og er derfor også blevet standarden for stråtage i dag. Rørene blev høstet om vinteren, når vandet frøs, og det var muligt at komme ud til dem over isen. I dag høstes der ikke mange tagrør i Danmark. Hovedparten importeres, især fra Kina, Rumænien og Ukraine.
Hvordan bliver et stråtag udført?
I gamle dage monteredes stråtage ved at rør- eller halmbundter - eller hvad der ellers blev brugt - blev syet fast til lægterne med håndsnoede halmbånd, eller de blev bundet fast med kæppe af hassel eller pil. I dag er halmbåndet erstattet af rustfri ståltråd og kæppene af galvaniseret hegnstråd, og bundterne bliver skruet fast til lægterne.
Stråene sættes fast med rustfri ståltråd. Foto: Straatagets Kontor
Tækning med strå er ikke noget gør det selv-arbejde. Det kræver en fagmand - en tækkemand. For at stråtaget får en god holdbarhed, er det nødvendigt, at tagdækningsarbejdet er ordentligt udført, og at taget har den korrekte hældning.
Hvilke arkitektoniske egenskaber har et stråtag?
Strå/tagrør er et naturprodukt, der bl.a. har opnået sin genvundne popularitet på grund af sit udseende. Det stråtækte tag patineres af vind og vejr og ældes med ynde. Det har en fin indpasning i den danske natur, hvor det lille stråtækte bindingsværkshus på landet fortsat er forbundet med stor romantik.
Fordelen ved stråtaget er særligt dets evne til at smyge sig omkring tagfladen. De fleste andre tagmaterialer er flade og kræver tilskæringer og inddækninger, hver gang tagfladen ændrer retning. Med et stråtag kan taget laves som én enhed. Der er ingen "sammenstød" mellem tagmaterialer, og taget lægger sig derfor "uafbrudt" omkring husets krumme hjørner og kanter, og giver et blødt sammenhængende udtryk.
Det er også på grund af sin føjelighed i forhold til underlaget, at stråtaget igen har fået en renæssance - også til nye huse. Tagrør er et materiale, der kan arbejde sammen med stort set alle slags byggematerialer, og det giver mange muligheder rent formgivningsmæssigt. En stråtækt tagflade kan formes næsten, som du vil, og det er muligt at skabe afvekslende og smukke variationer. Det er de senere år også set brugt som facadebeklædning, hvor dets arkitektoniske fleksible egenskaber også her kan udnyttes.
Dette er bl.a. set i nye og arkitektonisk interessante bygninger. En af disse er Vadehavscentret, som i 2017 blev kåret til verdens flotteste tækning af den internationale organisation for tækkemænd, ITS. Af andre bygninger med stråtag og strå-facade kan demonstrationsprojektet Det åndbare hus nævnes.
Det nye Vadehavscenter i Ribe blev i 2017 kåret af den internationale organisation for tækkemænd til at have verdens flotteste tækning. Foto: Adam Mørk.
Er stråtage mere bæredygtige?
Tagrør har, selv når de importeres langvejs fra, fx Kina, en positiv virkning på CO2-regnskabet, fordi de binder relativt meget kulstof, mens de vokser. Dertil kommer, at de har en positiv virkning for de vådområder, hvor de vokser, fordi tagrør medvirker til at rense vådområderne for nitrat og fosfat, som ellers kan medføre til forøget algevækst og iltsvind.
I Danmark er der forskellige forsøg i gang, hvor der eksperimenteres med dyrkningsmetoder af tagrør i Danmark, som fx projektet ”Flere Danske Tagrør På Tagene” fra 2022, der er lavet i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet. Her undersøges dyrkningsmetoder til, hvordan mængden af dansk høstede tagrør kan øges, og derved gøre det unødvendigt at importere tagrør langvejs fra til tækning. Dette har vist sig både at være klima- og miljømæssigt og økonomisk fordelagtigt.
Hvilke fordele og ulemper kan der være ved stråtage?
Stråtagets isoleringsevne
Anvendes stråtag med den lukkede tagkonstruktion eller er det en facadebeklædning på et andet tæt materiale, har strå en glimrende isoleringsevne, som svarer til 9-12 cm isolering med en lampda værdi på 0,37 W/m*K . Er det den udluftede konstruktion med glasfiberdug, vil et normalt stråtag give en isolering svarende til 5-6 cm.
Det er vigtigt, at der er ordentlig luftcirkulation imellem rørene, så taget hurtigt tørrer, når det har regnet, så det ikke angribes af råd og svamp. Denne nødvendige udluftning af konstruktionen betyder dog, at isoleringsevnen formindskes.
Økonomi
Det er en gængs opfattelse, at et stråtag er dyrt, og det er ikke mindst på grund af den højere forsikringspræmie i kraft af den øgede risiko for brand. Forsikringsselskabernes tilbud varierer meget, så der kan være penge at spare ved at give sig tid til at snakke med flere selskaber.
Hvad dit stråtag kommer til at koste afhænger i det store hele af hvor mange detaljer der er på tgaet - i form af div. knopskydninger, kviste osv. Foto: Torben Klint.
Men hvad det reelt koster at få lavet et stråtag afhænger fuldstændig af, hvordan taget ser ud, hvor mange detaljer der er på tagfladen: kviste, sammenbygninger af tagflader osv. For at finde ud af, hvad det vil koste at få stråtag på dit hus, bør du kontakte en tækkemand, der kan give en præcis pris på netop dit tag. Husk også at tale med tækkemanden om valg af mønning (inddækningen langs tagryggen), og overvej hvilken type der passer til dit temperament i forhold til, hvor meget vedligehold du skal udføre og de økonomiske omkostninger.
Brandsikring af stråtage
En af ulemperne ved stråtage er brandfaren. Det er også en af årsagerne til, at stråtaget på et tidspunkt mistede sin popularitet hos de danske husejere. Først blev stråtage forbudt i byerne, og senere er kravene til brandsikkerheden blevet skærpet. Der er stadig strenge krav til, hvor tæt der må bygges, når der er stråtag på husene.
For at dit stråtag skal være brandsikkert, skal det ifølge bygningsreglementet være udført af traditionelle tagrør, som er tækket direkte på en bagvedliggende bygningsdel, dvs. at der ikke må være et hulrum mellem tagrør og bygning. Den bagvedliggende bygningsdel skal mindst være klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30] og være udført af materiale i mindst klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Selve stråene skal fastgøres med ubrændbart materiale, fx metaltråd.
Der findes andre metoder til brandsikring, men anvender man ikke de præaccepterede løsninger fra bygningsreglementet, skal man have en brandteknikker til at sige god for den alternative løsning.
Brandsikring af tage har betydning for, hvilke afstandskrav der skal anvendes.
Hvilke afstandskrav gælder mellem bygninger med stråtag?
Afstandskravene er til for at sikre, at der ikke sker brandspredning mellem bygninger.
Ifølge bygningsreglementet er kravene til stråtage, at der skal være mindst 10 meter til naboskel, sti- og vejmidte. Men ved nybyg hvor taget er dokumenteret brandsikkert, kan man nøjes med 5 meter.
Hvis to bygninger er placeret på samme grund, vil de normalt ikke skulle opfylde nogle krav om indbyrdes afstand, hvis der er tale om fx hovedhus og udhus. Alt efter hvilke tagtyper der benyttes, kan der dog komme krav om afstande på 5-10 meter. Reglerne er ikke nemme at forstå, så sørg for at snakke med en rådgiver.
Stråtage i alle afskygninger
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Regn og stråtage
Regnvandet fra stråtækte huse løber ned på terrænet rundt om huset. Der er ofte lagt strandsten ud langs soklen på stråtækte huse. Stenene fungerer som en faskine, hvor regnvandet kan ledes ud i jorden. Udhænget på stråtækte tage er også ofte meget bredt. Netop for at regnvandet ikke løber ned tæt på husets facader. Man kan godt montere tagrender, men det kræver, at den nederste del af taget bliver lagt med en række tegl, så regnvandet fra den stråtækte del af taget løber ned på teglstenene og videre ned i tagrenden.
Der må aldrig benyttes zink i forbindelse med stråtage. Syren i stråtaget angriber zinken. Derfor benyttes der ofte kobber til tagrender, inddækninger, rygninger og skotrender. Kobber er resistent overfor denne syre, men man skal dog være opmærksom på, at mange kommuner ikke tillader, at man leder vand til faskine, hvis der er risiko for kobber i vandet.
Skotrender (renden i det indadgående hjørne mellem to skrå tagflader) behøves ikke at udføres i kobber og kan sagtens være tækkede eller af materialer som tagpap, rustfrit stål, aluminium osv.
Skadedyr i stråtage
Når fugle graver eller pirker efter larver og insekter, som gemmer sig mellem tækkerørene, kan de udrette skadet på taget. Foto: Katarina Paunovic.
Mår er ofte svære at komme af med, hvis de først har taget boligen i besiddelse, og da de ynder at spise sig gennem taget og lave gange og huler, er det vigtigt at få dem ud hurtigt. Tag fat i en tækkemand for at få det løst.
Indstil dig på, at et stråtag i sagens natur er et levende tag, hvor der altid vil være et vist dyreliv i form af fugle, der måske bygger reder, og insekter, der lever i mospuderne eller bruger dit tag som vinterhi.
For mange fugle kan dog blive problematisk, da de let kan hakke hul i taget i jagten på føde og dermed fremskynde en nedbrydning. Store fugle kan også finde på at jage insekterne ved at trække et strå ud af gangen, til de finder dem. Derfor kan du komme ud for, at dit stråtag ’stritter’.Tag en snak med en tækkemand, hvis du har problemer med fugle i dit tag - han kan vejlede.
Selv om dit tag er sundt og tørt, kan insekter dog sagtens finde på at overvintre i det. Insekter i taget er normalt uden betydning for dets levetid. Hvis du alligevel føler, at det er et problem, må du også have fat på en tækkemand, som kan hjælpe dig.
Forsikring
Husforsikringen for stråtage er generelt noget dyrere end for hus med fx tegltage. Det er bl.a. grundet den højere brandfare og at skaderne efter en brand i et stråtækt tag kan være meget omfattende. I takt med generelt forbedrede brandsikrende foranstaltninger på stråtage, er det dog muligt at tegne lidt billigere forsikringer på stråtage end førhen. Dette afhænger naturligvis af om dit stråtækte tag er behandlet korrekt inden for disse brandmæssige krav.
Det er vigtigt at sammenligne forsikringsselskaber, før du tegner en forsikring. Der kan nemlig være meget store prisforskelle på forsikringsudgiften.
Lovgivning
Ud over de generelle regler for brandsikkerhed kan der i områdets lokalplan være særlige krav til tagmaterialer og højden på huse, og i den forbindelse kan det være nødvendigt at søge om dispensation, hvis du ønsker stråtag på dit hus.
I flere sommerhusområder er der lokalplaner, som kræver stråtækning. Kontakt kommunen for at få oplysninger om, hvilke regler der gælder for dit område.
Hvor længe holder stråtage?
Et stråtags holdbarhed afhænger af mange faktorer: Stråenes kvalitet, det udførte tækkearbejde, tagets tykkelse, samt hvordan huset er placeret, og hvor udsat det ligger. Men generelt har et stråtag en holdbarhed på 40-60 år på nordvendte sider og 20-40 år på sydvendte.
Der er en tommelfingerregel som siger, at levetiden mindskes med op mod 10 år for hver 5 grader tagets hævning sænkes, med andre ord jo fladere taget er desto kortere levetid har det.
Skal stråtage have en bestemt hældning?
Det anbefales, at et stråtag har en hældning på minimum 50 grader, så regnvand kan løbe af taget. Hældningen på hovedbygningen må aldrig komme under 45 grader. Ellers vil stråene blive gennemblødte og kan, hvis der er fugtigt længe, blive angrebet af alger og svamp. På mindre flader, fx ved kviste, kan hældningen være 25-30 grader.
Hvordan vedligeholdes et stråtag?
Et almindeligt sundt stråtag skal gerne holde i minimum 30 år med udskiftning af toplaget, mønning/rygningen, omkring hvert 5.-10. år. Et veludført stråtag, der løbende vedligeholdes, har en forventet levetid på op til 50 år.
Disse fire ting, kan du gøre for at sikre et sundt og holdbart stråtag.
- God taghældning gør taget hurtigere tørt. Jo stejlere dit tag er, jo hurtigere kan vandet rende af, og jo hurtigere bliver dit tag tørt. En god hushøjde for et tilpas stejlt tag er 6,5-8 meter.
- Fjern mos og alger manuelt. Når der er bevoksning på dit stråtag som mos, alger og svamp er der også mere fugt, hvorfor insekter og larver trives og dermed tiltrækker fugle. Afriv mos med en blød græsrive, og reparér taget hvis det har svampe, så det igen bliver tørt. Uden fugt og varme, er der ingen svamp. Det bedste er at fjerne alle plantevækster manuelt, men du kan også bruge sprøjtemidlet Algefri N, der er det eneste middel, Miljøstyrelsen har godkendt til bekæmpelse af alger.
- Lad tækkemanden fjerne bevoksning på stråtaget. Hvis det er muligt at vente, kan du få tækkemanden til at fjerne bevoksningen på taget og udføre nødvendige småreparationer, når han alligevel skal skifte mønningen/rygningen.
- Reder skal repareres af en tækkemand. Hvis fx ænder har slået sig ned på dit tag og bygget rede i rygningen/mønningen, er det en god idé at få en tækkemand til at reparere reden/lavningen, når den igen er forladt. For når anden har ruget i uger, kommer der en fordybning i rygningen, som virker som en tragt, der samler vandet i bunden, så det drypper ned gennem dit stråtag.
Alger, mos og svampe på stråtage
Mos
Mos (og lav) er ikke nødvendigvis skadeligt. Fordelen ved mos er, at det kan aflede noget af overfladevandet fra taget, når det regner, så det ikke synker dybere ned, og at stråene ikke nedslides af vind og sol.
Ulempen er, at mos ofte vokser af regnvandet, og at de tykke mospuder kan blive hjemsted for larver og insekter, som trives i et fugtigt miljø, hvilket kan gøre det attraktivt for fugle at nappe i. Desuden kan mos fremme forrådnelse af taget ved at holde på fugten.
Alger
Algevækst er skadelig for stråtaget. Algelaget tillader regnvandet at komme ind i taget, hvor vinden ikke kan lufte det ud igen. Taget er derfor vådt i meget lang tid og kan således blive nedbrudt af svampe. På ganske få år kan alger og svamp nedbryde dit tag så meget, at du kan grave fugtige rørrester af overfladen. Her er det klogt at kontakte din tækkemand.
Svampe
Hvis dit tag er frit for bevoksning og har gode udtørringsforhold, har svampearter svært ved at leve i det. Hvis du alligevel finder svampe i dit tag, bør du kontakte din tækkemand, så I sammen kan finde en løsning.
Typiske årsager til svampe er dårlig luftstrømning omkring stråtaget, megen skygge på stråtaget, for lav taghældning og for lav stråhældning på slidlaget (det øverste lag af stråtaget).
Kan du selv reparere et stråtag?
Der er ikke meget, du som almindelig boligejer kan gøre for reparere et stråtag, hvis det først er blevet skadet. Det er op til de professionelle. Det, du kan gøre, som virkelig har betydning, er det forbyggende vedligehold og eftersyn. Eksempelvis at gennemgå taget grundigt nedefra minimum hvert andet år, eller efter en kraftig storm. Hvis rygningen mangler halm, eller der er begyndende huller forårsaget af fugle, begyndende bevoksning eller skadedyr, er det en god ide at få fat i en tækkemand.
I længden vil det ofte være meget billigere, hvis du løbende sørger for, at skader på taget bliver udbedret. På den måde kan du også sikre, at tagets maksimale levetid opnås.
Større typer af vedligehold er også forbeholdt de professionelle.
Mønningen/rygningen kræver en del vedligehold alt efter hvordan og i hvilket materiale den er udført i. Arkivfoto.
Mønningen kræver en del vedligehold. En halm- eller lyngmønnings levetid er på 5-10 år. Herefter skal den skiftes. En kobbermønning eller en hollandsk teglmønning kan dog holde hele tagets levetid.
Hvis du ønsker det, kan du lade tækkemanden give taget en skønhedskur efter eksempelvis 15 og 25 år. Den kan bestå i en forsigtig afklipning af den forvitrede eller mos-belagte overflade samt en opbankning af kanter, så de igen fremstår skarpe, som da de var nytækkede.
Især på huse langs vestkysten kan der opstå skader på stråtage efter storm, eller særligt udsatte steder kan blive nedslidte. Den slags skader kan altid repareres. Opstår der huller i strådækningen, skal de naturligvis også repareres.
Skotrenden (renden i det indadgående hjørne mellem to skrå tagflader) er typisk et af de steder, hvor der ophobes fugt, og hvor lav og planter vil sætte sig. Det er vigtigt, at disse renses for fremmedlegemer.
Mønning af kobber som middel mod alger?
Stråtage er ofte udsat for algevækst. Især på nordvendte tagflader, hvor der ingen direkte sol er. Ud over at de hindrer taget i at patinere pænt og ensartet, så kan store mængder af alger ophobe fugt, som på sigt kan være med til at nedbryde stråtaget.
Kobberrygning kan bruges som et middel mod alger på taget, dog er der usikkerhed som den egentlige virkning på sigt. Foto: Straatagets Kontor.
Alger kan ikke gro i kobberholdigt miljø. Derfor har man længe brugt kobber som middel mod alger.
Teknikken er, at regnvandet, der er løbet ned over kobberet og videre ned af taget med sit kobber-ioniserede vand, vil holde algerne i skak. Der findes forskellige metoder.
- Det kan lægges som en synlig mønning.
- Det kan ligge under en almindelig mønning.
- Det kan integreres med kobbertråde og kobberuld.
Men blandt tækkere er der ikke enighed om virkningen på sigt. En tendens er, at det blot er den øverste del af taget, hvor man kan se virkningen. Det skal også tages med, at kobber hindrer algevækst, fordi det er et tungmetal og derfor reelt er giftigt for organismer. Derfor er det i mange kommuner ikke lovligt at lede vand fra tage med kobber ned i en faskine, da det potentielt kan forurene grundvandet.
Sprøjtemidler til stråtage
I 2015 blev sprøjtemidlet AlgeFri N Proff fra Ecostyle godkendt af Miljøstyrelsen som algebekæmpelsesmiddel på stråtage. Det er stadig det eneste sprøjtemiddel, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Det sprøjtes på af to omgange.
I mellem de to sprøjtninger, hvor der skal gå minimum en uge, kan man med en meget lang løvrive rive den overfladiske alge- og mosbelægning af. Dette middel er hurtigt blevet populært og anses som den bedste bekæmpelsesform.
Hvilke firmaer laver stråtage?
Ønsker du at få stråtag på dit hus, skal du have fat i en tækkemand. Tidligere var der ingen egentlig uddannelse, men tækkemændene fik deres viden overleveret fra andre tækkemænd. I dag er der en faglært uddannelse på linje med andre håndværksfag, som tækkere skal have gennemgået, hvis de fx skal være medlemmer af Tækkelauget.
I Danmark er der i dag ca. 400 tækkemænd fordelt på ca. 200 virksomheder. Tækkelauget er en forening af selvstændige tækkemænd der blev stiftet i 2001, og i dag er ca. 60 tækkevirksomheder medlemmer. Alle er omfattet af Byg Garanti-ordningen og i øvrigt forpligtet til at overholde en række etiske retningslinjer.
Tækkere kan som regel levere et nyt stråtag som en totalentreprise, hvilket vil sige, at de kan udføre hvad der måtte være af nødvendige småreparationer på tagkonstruktionen, for at tækningen af taget kan udføres.
I 2023 kom der en ny tækkevejledning, som afløste den tidligere 'Tækkevejledning 2009'. Denne bliver løbende opdateret og nyeste udgave er i skrivende stund fra 2024 og hedder 'Veludført Stråtag'.
