Stråtage

Et stråtag smyger sig om tagfladen og kan bruges til alle tagformer, men især omkring mønningen kræver det vedligeholdelse. Læs hvad du bør vide om stråtag.

Typisk dansk bondehus med stråtag. Venligst udlånt af Jydsk TækkemandsLaug.

Typisk dansk bondehus med nyt stråtag. Venligst udlånt af Jydsk TækkemandsLaug.

Hvordan kan stråtage se ud?

Strå eller tagrør, som er den rette betegnelse, har været det mest udbredte tagdækningsmateriale langt tilbage i tiderne - både på landet og i byerne. Men i starten af 1800-tallet blev stråtage forbudt i byerne på grund af brandfaren.

I en lang periode var brugen af stråtage nedadgående, og i 1950'erne og 60'erne frygtedes det, at håndværket ville uddø. Men nu er der igen begyndt at komme flere og flere huse med stråtag. Både herhjemme, men især i Holland er man meget kreativ med brugen af strå/tagrør til tagdækning.

Hvilke fordele og ulemper kan der være ved stråtage?

Arkitektonisk

Strå/tagrør er et 100 procent naturprodukt, der bl.a. har sin popularitet på grund af sit udseende. Det stråtækte tag patineres af vind og vejr, og gør det med ynde. Det har en fin indpasning i den danske natur, hvor det lille stråtækte bindingsværkshus  på landet fortsat er forbundet med stor romantik.

Fordelen ved stråtaget er især dets evne til at smyge sig omkring tagfladen. De fleste andre tagmaterialer er flade og kræver tilskæringer og inddækninger, hver gang tagfladen ændrer retning. Med et stråtag kan taget laves som én enhed. Der er ingen "sammenstød" af tagmateriale, og materialet smyger sig omkring huset.

Det er også på grund af sin føjelighed i forhold til underlaget, at stråtaget igen har fået en renæssance - også til nye huse. Tagrør er et materiale, der kan arbejde sammen med alle slags byggematerialer, og det har mange muligheder rent formgivningsmæssigt. En stråtækt tagflade kan formes næsten, som du vil, og det er muligt at skabe afvekslende og smukke variationer.

Bondehus i Vedelev med lidt ældre stråtækning.
Foto Torben Klint

Bondehus i Vedelev med lidt ældre stråtækning. Foto: Torben Klint.

Vigtigt at vedligeholde ved stråtagets mønning

Rygningen, eller mønningen som den korrekt hedder, kræver en del vedligehold. En halm- eller lyngmønnings levetid er på 3-5 år. Herefter skal den skiftes. En kobbermønning eller en hollandsk teglmønning kan dog holde hele tagets levetid.

Hvis man ønsker det, kan man lade tækkemanden give taget en skønhedskur efter måske 15 og 25 år. Den kan bestå i en forsigtig afklipning af den forvitrede overflade samt en opbankning af kanter, så de igen fremstår skarpe, som da de var nytækkede.

Der kan især langs vestkysten opstå skader i stråtage efter storm, eller særligt udsatte steder kan blive nedslidte. Den slags skader kan altid repareres. Opstår der huller i strådækningen, skal de naturligvis repareres.

Udførelse og byggeteknik

Tidligere var stråtage lavet af materialer, som den omkringliggende natur kunne byde på. Det mest almindelige tækkemateriale var langhalm af rug eller hvede, men også tang, lyng og marehalm blev anvendt. Ved fjorde og søer, hvor der er rørskove og derfor mulighed for at skaffe tagrør, blev disse dog brugt, da de har en længere holdbarhed og en god isoleringsevne. Rørene blev høstet om vinteren, når vandet frøs, og det var muligt at komme ud til dem over isen. I dag høstes der ikke mange tagrør i Danmark. Hovedparten importeres især fra Polen.

I gamle dage monteredes stråtage, ved at rør- eller halmbundter - eller hvad der ellers blev brugt - blev syet fast til lægterne med håndsnoede halmbånd eller bundet fast med kæppe af hassel eller pil. I dag er halmbåndet erstattet af metaltråd og kæppene af galvaniseret hegnstråd, og bundterne bliver skruet fast til lægterne.

Tækning med strå er ikke noget gør det selv-arbejde. Det kræver en fagmand - en tækkemand. For at stråtaget får en god holdbarhed, er det nødvendigt, at tagdækningsarbejdet er ordentligt udført, og at taget har den korrekte hældning. Det er vigtigt, at der er ordentlig luftcirkulation imellem rørene, så taget hurtigt tørrer, når det har regnet, så det ikke angribes af råd og svamp. Denne nødvendige udluftning af konstruktionen betyder dog, at isoleringsevnen formindskes. Anvendes strå som facadebeklædning på et andet tæt materiale, har det en glimrende isoleringsevne.

Økonomi

Det er en gængs opfattelse, at et stråtag er dyrt, og det er ikke mindst på grund af den højere forsikringspræmie i kraft af den øgede risiko for brand.

Men hvad det reelt koster at få lavet et stråtag, afhænger fuldstændig af, hvordan taget ser ud, hvor mange detaljer der er på tagfladen, kviste, sammenbygninger af tagflader osv. For at finde ud af, hvad det vil koste at få stråtag på dit hus, bør du kontakte en tækkemand, der kan give en præcis pris på netop dit tag.

Husk også at tale med tækkemanden om valg af mønning, og overvej hvilken type der passer til dit temperament i forhold til, hvor meget vedligehold du skal udføre.

Stråtag og brandfare

Den største ulempe ved stråtage er brandfaren. Det er også en af årsagerne til, at stråtaget mistede sin popularitet hos de danske husejere. Først blev stråtage forbudt i byerne, og senere er kravene til brandsikkerheden blevet skærpet. Der er stadig strenge krav til, hvor tæt der må bygges, når der er stråtag på husene.

Ifølge bygningsreglementet er kravene til stråtage, at der skal være mindst 10 meter til naboskel, sti- og vejmidte. Hvis 2 bygninger er placeret på samme grund, skal der mellem et stråtag og en bygning uden stråtag være 12,5 meter. Har begge bygninger stråtag, skal afstanden imellem dem være 20 meter.

Til nye stråtage kan du i dag få en ikke-brændbar diffusionsåben fiberdug, som kan monteres direkte på lægterne, og som der kan syes igennem.

LÆS OGSÅ: Mos på taget

Et tag med mere organiske former, hvor stråtækningen passer perfekt, både arkitektonisk og byggeteknisk. Foto Torben Klint

Et tag med mere organiske former, hvor stråtækningen passer perfekt - både arkitektonisk og byggeteknisk. Foto: Torben Klint

En anden måde at brandisolere på er at lægge undertagsgips direkte oven på spærene. Oven på gipsen, op langs spærene, anbringes en afstandsliste (25 x 50 mm tyk), og herefter bindes stråene til lægterne. I alle lægtemellemrum anbringes 50 mm stenuld (densitet minimum 30 kg/m3) eller anden isolering med samme brandegenskaber.

Forsikring

Husforsikringen for stråtage er dyrere end for hus med fx tegltage. Det er pga. den større brandfare, at risikoen for forsikringsselskabet er højere. Man ser også, at skaderne efter en brand i et stråtækt tag er meget omfattende. Det er hele taget, der brænder ned.

Lovgivning

Ud over de generelle regler for brandsikkerhed kan der i områdets lokalplan være særlige krav til tagmaterialer, og i den forbindelse kan det være nødvendigt at søge om dispensation, hvis du ønsker stråtag på dit hus. I flere sommerhusområder er der lokalplaner, som kræver stråtækning. Kontakt kommunen for at få oplysninger om, hvilke regler der gælder for dit område.

Kobberrygning mod alger på taget.

Kobberrygning mod alger på taget. Arkivfoto.

Vokser der alger på stråtage?

Stråtage er ofte udsat for alger. Især på nordvendte tagflader, hvor der ingen direkte sol er. Alger har brug for vand/fugt, lys og gerne et lidt ujævnt materiale, de kan vokse på. Ud over at de hindrer taget i at patinere pænt og ensartet, så kan store mængder af alger ophobe fugt, som på sigt kan være med til at nedbryde stråtaget.

Mønning af kobber som afhjælpning

Alger kan ikke gro i kobberholdigt miljø. Derfor har man længe brugt kobber som middel mod alger. Teknikken er at regnvandet, der er løbet ned over kobber og videre ned af taget, med sit kobber-ioniserede vand, vil holde algerne i skak. Der findes forskellige metoder. 

  • Det kan lægges som en synlig mønning.

  • Det kan ligge under en almindelig mønning.

  • Det kan integreres med kobbertråde og kobberuld.

Men blandt tækkere er der ikke enighed om virkningen på sigt. En tendens er, at det blot er den øverste del af taget, hvor man kan se virkningen.

Sprøjtemidler til stråtage

I 2015 blev sprøjtemidlet AlgeFri N Proff fra Ecostyle godkendt af Miljøstyrelsen som algebekæmpelsesmiddel på stråtage. Det sprøjtes på af 2 omgange. I mellem de 2 sprøjtninger, hvor der skal gå minimum en uge, kan man med en løvrive rive den overfladiske alge- og mosbelægning af. Dette middel er hurtigt blevet populært og anses som den bedste bekæmpelsesform.

Skal stråtage have en bestemt hældning?

Det anbefales, at et stråtag har en hældning på minimum 45 grader, så regnvand kan løbe af taget. Ellers vil stråene blive gennemblødte og kan, hvis der er fugtigt længe, blive angrebet af alger og svamp. På mindre flader, ved fx kviste, kan hældningen være 25-30 grader.

Hvor længe holder stråtage?

Et stråtags holdbarhed afhænger af mange faktorer: Stråenes kvalitet, det udførte tækkearbejde, tagets tykkelse, samt hvordan huset er placeret, og hvor udsat det ligger. Men generelt har et stråtag en holdbarhed på 40-60 år på nordvendte sider og 20-40 år på sydvendte.

Regn og stråtage

Regnvandet fra stråtækte huse løber ned på terrænet rundt om huset. Der er ofte lagt strandsten ud langs soklen på stråtækte huse. Stenene fungerer som en faskine, hvor regnvandet kan ledes ud i jorden.

Udhænget på stråtækte tage er også ofte meget bredt. Netop for at regnvandet ikke løber ned tæt på husets facader.

Man kan godt montere tagrender, men det kræver, at den nederste del af taget bliver lagt med en række tegl, så regnvandet fra den stråtækte del af taget løber ned på teglstenene og videre ned i tagrenden.

Hvilke firmaer laver stråtage?

Ønsker du at få stråtag på dit hus, skal du have fat i en tækkemand. Tidligere var der ingen egentlig uddannelse, men tækkemændene fik deres viden overleveret fra andre tækkemænd. I dag er der en uddannelse, som med sine 5 år på bagen stadig er meget ny.

Tækkere kan som regel levere et nyt stråtag som en totalentreprise, dvs. at de kan lave, hvad der måtte være af nødvendige småreparationer på tagkonstruktionen, for at tækningen af taget kan udføres. Du skal være opmærksom på, om tækkeren er medlem af en af de to standsforeninger Dansk Tækkemandslaug og Jydsk Tækkemandslaug.

Du kan finde yderligere information om stråtage på Dansk Tækkemandslaugs hjemmeside www.taekkelaug.dk og på Jydsk Tækkemandslaugs hjemmeside www.jtl.dk.

Derudover findes en forening af stråtagsejere, Foreningen Straatag, www.foreningen-straatag.dk/, som du kan tilmelde dig. Der kan du finde information om brandisolering og udveksle erfaringer med øvrige ejere. Desuden afholder de kurser og meget andet.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Tue Patursson, Bolius Fagekspert

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab