Stråtage

Et stråtag smyger sig om tagfladen og kan bruges til alle tagformer, men især omkring mønningen kræver det vedligeholdelse. Læs her, hvad du bør vide om stråtag.

Hvidt bindingsværkshus med stråtag

Typisk dansk bondehus med stråtag. Foto: Bolius

Hvordan kan stråtage se ud?

Strå eller tagrør, som er den rette betegnelse, har været det mest udbredte tagdækningsmateriale langt tilbage i tiderne - både på landet og i byerne. Men i starten af 1800-tallet blev stråtage forbudt i byerne på grund af brandfaren.

I en lang periode var brugen af stråtage nedadgående, og i 1950'erne og 60'erne frygtedes det, at håndværket ville uddø. Men nu er der igen begyndt at komme flere og flere huse med stråtag. Både herhjemme, men især i Holland er man meget kreativ med brugen af strå/tagrør til tagdækning.

Hvilke fordele og ulemper kan der være ved stråtage?

Bæredygtighed

Tagrør har, selv om de importeres fra Kina, en positiv virkning på CO2-regnskabet, fordi de binder relativt meget kuldioxid, mens de vokser. Dertil kommer, at de har en positiv virkning for de vådområder, hvor de vokser, fordi de medvirker til at rense vådområderne for nitrat og fosfat, som ellers kan medføre forøget algevækst og iltsvind.

I Danmark er der forskellige forsøg i gang, hvor der eksperimenteres med dyrkning af andre typer af tagrør, som måske kan gøre det unødvendigt at importere materialer til tækning.

Det kan du læse mere om her.

Den rapport, som du finder i linket, dokumenterer projektet: ”Miljøfordele ved stråtag belyst gennem livscyklus vurdering til fremme af brugen af dette økologi-ske tag ved nybyggeri”. Rapporten er udført af Teknologisk Institut i samarbejde med Tækkelauget.

Indgangsparti på vadehavscentret i Ribe

Det nye Vadehavscenter i Ribe blev i 2017 kåret af den internationale organisation for tækkemænd til at have verdens flotteste tækning. Foto: Realdania

Arkitektonisk

Strå/tagrør er et naturprodukt, der bl.a. har opnået sin popularitet på grund af sit udseende. Det stråtækte tag patineres af vind og vejr, og gør det med ynde. Det har en fin indpasning i den danske natur, hvor det lille stråtækte bindingsværkshus på landet fortsat er forbundet med stor romantik.

Fordelen ved stråtaget er især dets evne til at smyge sig omkring tagfladen. De fleste andre tagmaterialer er flade og kræver tilskæringer og inddækninger, hver gang tagfladen ændrer retning. Med et stråtag kan taget laves som én enhed. Der er ingen "sammenstød" af tagmateriale, og materialet smyger sig omkring husets hjørner og kanter.

Det er også på grund af sin føjelighed i forhold til underlaget, at stråtaget igen har fået en renæssance - også til nye huse. Tagrør er et materiale, der kan arbejde sammen med alle slags byggematerialer, og det giver mange muligheder rent formgivningsmæssigt. En stråtækt tagflade kan formes næsten, som du vil, og det er muligt at skabe afvekslende og smukke variationer.

I takt med at arkitekter lader bygninger få mere organiske former, bliver det også naturligt at benytte stråtag også til facaden

Dette er udnyttet i nye og arkitektonisk spændende bygninger. En af disse er Vadehavscentret, som i 2017 blev kåret til verdens flotteste tækning af den internationale organisation for tækkemænd, ITS. Af andre bygninger med stråtag kan det åndbare hus nævnes.

Vigtigt at vedligeholde ved stråtagets mønning og "skotrenden"

Rygningen – eller mønningen, som den egentlig hedder – kræver en del vedligehold. En halm- eller lyngmønnings levetid er på 3-5 år. Herefter skal den skiftes. En kobbermønning eller en hollandsk teglmønning kan dog holde hele tagets levetid.

Hvis du ønsker det, kan du lade tækkemanden give taget en skønhedskur efter eksempelvis 15 og 25 år. Den kan bestå i en forsigtig afklipning af den forvitrede overflade samt en opbankning af kanter, så de igen fremstår skarpe, som da de var nytækkede.

Især på huse langs vestkysten kan der opstå skader på stråtage efter storm, eller særligt udsatte steder kan blive nedslidte. Den slags skader kan altid repareres. Opstår der huller i strådækningen, skal de naturligvis repareres.

Skotrenden (indadgående hjørner) er typisk et af de steder, hvor der ophobes fugt, og hvor lav og planter vil sætte sig. Det er vigtigt, at disse renses for fremmedlegemer.

Desværre er der ikke meget, du som almindelig boligejer kan gøre for vedligeholde et stråtag. Du bør gennemgå taget taget grundigt nedefra minimum hvert andet år, eller efter en kraftig storm. Hvis rygningen mangler halm, eller der er begyndende huller forårsaget af fugle, begyndende bevoksning eller skadedyr, er det en god ide at få fat i en tækkemand.

I længden vil det ofte være meget billigere, hvis du løbende sørger for, at skader på taget bliver udbedret. På den måde kan du også sikre, at tagets maksimale levetid opnås.

Udførelse og byggeteknik

I januar 2019 kom der en ny tækkevejledning. Den hedder ”Vedudført Stråtag”. Den afløser den tidligere ”Tækkevejledning 2009”.

Ud over mange nye eksempler på tækkearbejde er der især fokus på, hvad der kan gøres for at sikre et problemløst stråtag, når opførelse af et hus planlægges. Herunder at jo stejlere et tag, jo længere levetid. Du skal også være opmærksom på, at stråtaget i den sidste del af levetiden ikke ser så pænt ud, som du måske kunne ønske.

Der er desuden sket en udvikling, når det kommer metoder til brandbeskyttelse. Det er ligeledes muligt at brandimprægnere et stråtag.

Gennemførsler i taget, som skorstene, og hvordan Velux vinduer kan placeres i taget, er også ret udførligt beskrevet.

Endelig står der, hvilken tykkelse slidlaget skal være, både som minimum og tillige i forhold til den samlede tykkelse af stråtaget.

Tidligere var stråtage lavet af materialer, som den omkringliggende natur kunne byde på. Det mest almindelige tækkemateriale var langhalm af rug eller hvede, men også tang, lyng og marehalm blev anvendt.

Ved fjorde og søer, hvor der er rørskove og derfor mulighed for at skaffe tagrør, blev disse dog brugt, da de holder længere og har en bedre isoleringsevne. Rørene blev høstet om vinteren, når vandet frøs, og det var muligt at komme ud til dem over isen. I dag høstes der ikke mange tagrør i Danmark. Hovedparten importeres, især fra Kina, Rumænien og Ukraine.

I gamle dage monteredes stråtage ved at rør- eller halmbundter - eller hvad der ellers blev brugt - blev syet fast til lægterne med håndsnoede halmbånd, eller de blev bundet fast med kæppe af hassel eller pil. I dag er halmbåndet erstattet af metaltråd og kæppene af galvaniseret hegnstråd, og bundterne bliver skruet fast til lægterne.

Tækning med strå er ikke noget gør det selv-arbejde. Det kræver en fagmand - en tækkemand. For at stråtaget får en god holdbar-hed, er det nødvendigt, at tagdækningsarbejdet er ordentligt udført, og at taget har den korrekte hældning. Det er vigtigt, at der er ordentlig luftcirkulation imellem rørene, så taget hurtigt tørrer, når det har regnet, så det ikke angribes af råd og svamp. Denne nødvendige udluftning af konstruktionen betyder dog, at isoleringsevnen formindskes. Anvendes strå som facadebeklædning på et andet tæt materiale, har det en glimrende isoleringsevne.

Økonomi

Det er en gængs opfattelse, at et stråtag er dyrt, og det er ikke mindst på grund af den højere forsikringspræmie i kraft af den øgede risiko for brand.

Men hvad det reelt koster at få lavet et stråtag, afhænger fuldstændig af, hvordan taget ser ud, hvor mange detaljer der er på tagfladen, kviste, sammenbygninger af tagflader osv. For at finde ud af, hvad det vil koste at få stråtag på dit hus, bør du kontakte en tækkemand, der kan give en præcis pris på netop dit tag.

Husk også at tale med tækkemanden om valg af mønning, og overvej hvilken type der passer til dit temperament i forhold til, hvor meget vedligehold du skal udføre.

Stråtag og brandfare

Den største ulempe ved stråtage er brandfaren. Det er også en af årsagerne til, at stråtaget mistede sin popularitet hos de danske husejere. Først blev stråtage forbudt i byerne, og senere er kravene til brandsikkerheden blevet skærpet. Der er stadig strenge krav til, hvor tæt der må bygges, når der er stråtag på husene.

Ifølge bygningsreglementet er kravene til stråtage, at der skal være mindst 10 meter til naboskel, sti- og vejmidte. Hvis to bygninger er placeret på samme grund, skal der mellem et stråtag og en bygning uden stråtag være 12,5 meter. Har begge bygninger stråtag, skal afstanden imellem dem være 20 meter.

Kravene til afstand halveres, hvis der benyttes en brandgodkendt fiberdug, som der sys igennem, og som suppleres med stenuldsplader langs tagets kanter.

Hvidkalket hus med stråtag

Et tag med mere organiske former, hvor stråtækningen passer perfekt - både arkitektonisk og byggeteknisk. Foto: Torben Klint

En anden måde at brandisolere på er at lægge undertagsgips direkte oven på spærene. Oven på gipsen, op langs spærene, anbringes en afstandsliste (25 x 50 mm tyk), og herefter bindes stråene til lægterne. I alle lægtemellemrum anbringes 50 mm stenuld (densitet minimum 30 kg/m3) eller anden isolering med samme brandegenskaber.

Skotrender og tagrender

Der må aldrig benyttes zink i forbindelse med stråtage. Syren i stråtaget angriber zinken. Derfor benyttes altid kobber til inddæk-ninger, rygninger, skotrender og tagrender. Kobber er resistent overfor denne syre.

Tillige virker kobberrygning mod mos og alger på stråtaget.

Skadedyr i stråtage

Mår er ofte svære at komme af med, hvis de først har taget boligen i besiddelse. Der er forskellige husråd. Læs mere her.

Fugle kan også være et problem, men typisk først, når taget alligevel er ved at være udskiftningsmodent. Tag en snak med en tækkemand. Han kan vejlede.

Insekter i taget er normalt uden betydning for tagets levetid. Hvis du alligevel føler, at det er et problem, må du også have fat en tækkemand, som kan hjælpe dig.

Forsikring

Husforsikringen for stråtage er noget dyrere end for hus med fx tegltage. Det er pga. den større brandfare, at risikoen for forsikringsselskabet er højere. Man ser også, at skaderne efter en brand i et stråtækt tag kan være meget omfattende. Hvis der ikke er udført de anbefalede brandsikringer, kan en brand betyde, at hele taget brænder ned.

Det er vigtigt at sammenligne forsikringsselskaber, før du tegner en forsikring. Der kan nemlig være meget store prisforskelle på forsikringsudgiften.

Lovgivning

Ud over de generelle regler for brandsikkerhed kan der i områdets lokalplan være særlige krav til tagmaterialer og højden på huse, og i den forbindelse kan det være nødvendigt at søge om dispensation, hvis du ønsker stråtag på dit hus.

I flere sommerhusområder er der lokalplaner, som kræver stråtækning. Kontakt kommunen for at få oplysninger om, hvilke regler der gælder for dit område.

Alger, mos og svampe på stråtage

Mos

Mos (og lav) er ikke nødvendigvis skadeligt. Fordelen ved mos er, at det kan aflede noget af overfladevandet fra taget, når det regner, så det ikke synker dybere ned, og at stråene ikke nedslides af vind og sol.

Ulempen er, at mos ofte vokser af regnvandet, og at de tykke mospuder kan blive hjemsted for larver og insekter, som trives i et fugtigt miljø. Desuden kan mos fremme forrådnelse af taget ved at holde på fugten. Endvidere kan det svine din have eller flisegang til, når fuglene napper i det.

Alger

Algevækst er skadelig for stråtaget. Algelaget tillader regnvandet at komme ind i taget, hvor vinden ikke kan lufte det ud igen. Taget er derfor vådt i meget lang tid og kan således blive nedbrudt af svampe. På ganske få år kan alger og svamp nedbryde dit tag så meget, at du kan grave fugtige rørrester af overfladen. Her er det klogt at kontakte din tækkemand.

Svampe

Hvis dit tag er frit for bevoksning og har gode udtørringsforhold, har svampearter svært ved at leve. Hvis du alligevel finder svampe i dit tag, bør du kontakte din tækkemand, så I sammen kan finde en løsning.

Typiske årsager til svampe er dårlig luftstrømning omkring stråtaget, megen skygge på stråtaget, for lav taghældning og for lav stråhældning på slidlaget (det øverste lag af stråtaget).

Kobberrygning på stråtag

Kobberrygning mod alger på taget. Arkivfoto.

Vokser der alger på stråtage?

Stråtage er ofte udsat for algevækst. Især på nordvendte tagflader, hvor der ingen direkte sol er. Alger har brug for vand/fugt, lys og gerne et lidt ujævnt materiale, de kan vokse på. Ud over at de hindrer taget i at patinere pænt og ensartet, så kan store mængder af alger ophobe fugt, som på sigt kan være med til at nedbryde stråtaget.

Mønning af kobber som afhjælpning

Alger kan ikke gro i kobberholdigt miljø. Derfor har man længe brugt kobber som middel mod alger. Teknikken er at regnvandet, der er løbet ned over kobber og videre ned af taget, med sit kobber-ioniserede vand, vil holde algerne i skak. Der findes forskellige metoder. 

  • Det kan lægges som en synlig mønning.

  • Det kan ligge under en almindelig mønning.

  • Det kan integreres med kobbertråde og kobberuld.

Men blandt tækkere er der ikke enighed om virkningen på sigt. En tendens er, at det blot er den øverste del af taget, hvor man kan se virkningen.

Sprøjtemidler til stråtage

I 2015 blev sprøjtemidlet AlgeFri N Proff fra Ecostyle godkendt af Miljøstyrelsen som algebekæmpelsesmiddel på stråtage. Det sprøjtes på af to omgange. I mellem de to sprøjtninger, hvor der skal gå minimum en uge, kan man med en meget lang løvrive rive den overfladiske alge- og mosbelægning af. Dette middel er hurtigt blevet populært og anses som den bedste bekæmpelsesform.

 

Fugl på stråtag

Fugle spiser ikke strå fra stråtag, men de graver eller pirker efter larver og insekter, som kan gemme sig bag tækkerørene. Foto: Katarina Paunovic, iStockphoto

Kan fugle spise stråtag?

Oplever du, at der er fugle i dit stråtag, bør du undersøge, hvorfor de har slået sig ned i lige netop dit tag. Der kan være flere grunde, men det er ofte, fordi tagets miljø tiltrækker larver og insekter, som fuglene så kommer ned for at spise.

For at komme af med fuglene, skal du altså først og fremmest bekæmpe årsagen til, at larver og insekter slår sig ned i taget. Og det gør de, fordi dit tag er fugtigt. Det er altså ikke stråene, fuglene spiser, men de kan lave huller i taget i deres jagt på larver og insekter.

Er der først huller i taget, sker der en hurtigere nedbrydning af taget, da regnvandet både løber ned i hullerne og ikke bliver afledt godt nok, hvorefter taget vil rådne. 

Selv om dit tag er sundt og tørt, kan insekter dog sagtens finde på at overvintre i det, da temperatursforskellen over et døgn ikke svinger mere end 8 grader. Disse insekter kan store fugle finde på at æde ved at trække et strå ud af gangen, til de finder dem. Derfor kan du komme ud for, at dit stråtag ’stritter’.

mos på taget

Mos er ikke nødvendigvis dårligt for taget, men det kan blive et problem hvis der kommer for meget da insekter trives i fugten fra det. Foto: Lisbeth Holten

Hvordan holder du fugle væk fra dit stråtag?

Indstil dig på, at et stråtag i sagens natur er et levende tag, hvor der altid vil være et vist dyreliv i form af fugle, der måske bygger reder, og insekter, der lever i mospuderne eller bruger dit tag som vinterhi.

Men der skal ikke bo for mange insekter, for så er det for fugtigt og tiltrækker for mange fugle, der let kan hakke hul i taget i jagten på føde og dermed fremskynde en nedbrydning. Et almindeligt sundt stråtag skal gerne holde i 30 år med udskiftning af toplaget – mønning/rygningen – omkring hvert fjerde år.

  1. God taghældning gør taget hurtigere tørt
    Jo stejlere dit tag er, jo hurtigere kan vandet rende af, og jo hurtigere bliver dit tag tørt. En god hushøjde for et tilpas stejlt tag er 6,5-8 meter. 
  2. Fjern mos og alger manuelt
    Når der er bevoksning på dit stråtag som mos, alger og svamp er der også mere fugt, hvorfor insekter og larver trives og dermed tiltrækker fugle. Afriv mos med en blød græsrive, og reparér taget hvis det har svampe, så det igen bliver tørt. Uden fugt og varme, er der ingen svamp. Det bedste er at fjerne alle plantevækster manuelt, men du kan også bruge sprøjtemiddlet Algefri N, der er det eneste middel, Miljøstyrelsen har godkendt til bekæmpelse af alger.
  3. Lad tækkemanden fjerne bevoksning på stråtaget
    Hvis det er muligt at vente, kan du få tækkemanden til at fjerne bevoksningen på taget og udføre nødvendige småreparationer, når han alligevel skal skifte mønningen/rygningen.
  4. Reder skal repareres af en tækkemand
    Hvis fx ænder har slået sig ned på dit tag og bygget rede i rygningen/mønningen, er det en god idé at få en tækkemand til at reparere reden/lavningen, når den igen er forladt. For når anden har ruget i uger, kommer der en fordybning i rygningen, som virker som en tragt, der samler vandet i bunden, så det drypper ned gennem dit stråtag.

Skorstene i et stråtag

Se mere bagerst i vejledningen Veludført stråtag.

Skal stråtage have en bestemt hældning?

Det anbefales, at et stråtag har en hældning på minimum 45 grader, så regnvand kan løbe af taget. Ellers vil stråene blive gennemblødte og kan, hvis der er fugtigt længe, blive angrebet af alger og svamp. På mindre flader, ved fx kviste, kan hældningen være 25-30 grader.

Hvor længe holder stråtage?

Et stråtags holdbarhed afhænger af mange faktorer: Stråenes kvalitet, det udførte tækkearbejde, tagets tykkelse, samt hvordan huset er placeret, og hvor udsat det ligger. Men generelt har et stråtag en holdbarhed på 40-60 år på nordvendte sider og 20-40 år på sydvendte.

Regn og stråtage

Regnvandet fra stråtækte huse løber ned på terrænet rundt om huset. Der er ofte lagt strandsten ud langs soklen på stråtækte huse. Stenene fungerer som en faskine, hvor regnvandet kan ledes ud i jorden.

Udhænget på stråtækte tage er også ofte meget bredt. Netop for at regnvandet ikke løber ned tæt på husets facader.

Man kan godt montere tagrender, men det kræver, at den nederste del af taget bliver lagt med en række tegl, så regnvandet fra den stråtækte del af taget løber ned på teglstenene og videre ned i tagrenden.

Hvilke firmaer laver stråtage?

Ønsker du at få stråtag på dit hus, skal du have fat i en tækkemand. Tidligere var der ingen egentlig uddannelse, men tækkemændene fik deres viden overleveret fra andre tækkemænd. I dag er der en uddannelse, som tækkere skal have gennemgået, hvis de skal være medlemmer af Tækkelauget.

Tækkelauget blev stiftet i 2001, og ca. 400 tækkemænd og 200 virksomheder er medlemmer. Alle er omfattet af Byg Garanti-ordningen og i øvrigt forpligtet til at overholde en række etiske retningslinjer.

Tækkere kan som regel levere et nyt stråtag som en totalentreprise, hvilket vil sige, at de kan udføre hvad der måtte være af nødvendige småreparationer på tagkonstruktionen, for at tækningen af taget kan udføres. Du skal være opmærksom på, om tækkeren er medlem af en af de to standsforeninger Dansk Tækkemandslaug og Jydsk Tækkemandslaug.

Du kan finde yderligere information om stråtage på Dansk Tækkemandslaugs hjemmeside www.taekkelaug.dk og på Jydsk Tækkemandslaugs hjemmeside www.jtl.dk.

Kilder og henvisninger

Kilder:

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab