Hvorfor skal husets karnapper og havestuen tjekkes grundigt?

Der findes rigtig mange variationer af små tilbygninger på huse, hvor fællesnævneren for dem er, at materialerne ofte af praktiske grunde afviger fra materialerne på ”hovedhuset”. Det kan fx være, fordi taghældningen på tilbygningen er lavere og derfor kræver et andet tagmateriale, som eksempelvis tagpap eller zink, eller fordi tilbygningen er opført på et senere tidspunkt end selve hovedhuset, hvor vi ofte ser en træudbygning på et murstenshus.

Da havestuer og karnapper er ”knopskydninger” på et hovedhus, og ofte opført i andre materialer end det øvrige hus, er det vigtigt at tjekke dem løbende for eventuelle skader og fejl.

Især samlingerne mellem hovedhuset og karnapper og havestuer kan give problemer, så vær ekstra opmærksom her. Det samme gælder ved andre former for små tilbygninger. Forskellige materialer arbejder og bevæger sig forskelligt i takt med vand- og temperaturpåvirkninger. Også samlinger med fuger har relativ kort levetid ift. de øvrige konstruktioner.

Sådan tjekker du husets karnapper og havestuer

Karnapper ses ofte på gamle bygninger som et fremspringende parti på bygningen med tag og vinduer, der blandt andet har den funktion, at de er med til at trække mere lys ind i boligen. De er oftest opført på samme tid som hovedhuset, og der er som sådan ingen regler for, hvordan en karnap må se ud. Ydervæggene kan være samme materiale som hovedhuset, mens taget typisk er af tagpap eller er et metaltag, fx af zink, kobber eller stål.

Havestuer/udestuer er derimod ofte opført på et senere tidspunkt og findes i mange forskellige udformninger og kvaliteter.

Nogle fejl og skader kan lokaliseres blot ved øjesyn, mens andre kræver et lidt grundigere tjek. Allier dig derfor med en wienerstige eller bare en lang stige, og lav en grundig gennemgang af de bygningsdele, som ikke umiddelbart er tilgængelige fra terræn, såsom taget, tagrender og inddækninger.

Disse bygningsdele bør du tjekke grundigt efter for skader og fejl:

Taget: Er der fejl, revner eller andet, der kan hindre tagets funktion? Samlingen mellem tilbygningen og hovedhuset er et udsat sted. Derfor er det vigtigt at gennemgå alle samlinger grundigt. Gennemgå grundigt eventuelle inddækninger, da utætheder kan give vand indenfor.

Er der tagplader i plast på taget, skal monteringsskruerne også tjekkes. Hvis taget er af glas, skal du tjekke om "karmene", som holder glasset, er ved at blive rådne. Desuden vil de have godt af en gang træbeskyttelse med få års mellemrum. Hvis glasset er lagt i kit, skal denne gennemgås for utætheder, revner eller andre mangler.

Inddækninger: Alle inddækninger på havestuen mod det eksisterende hus eller ved gennembrydninger af tagfladen skal være i orden. Ligger inddækningerne, som de skal, og leder de vandet den rigtige vej?

Tjek, at de ikke er blevet bukket op, eller der er sket andet, der kan forårsage vand- eller rådskader. 

Ydervæggen/facaden: Er den i god stand, tæt og uden revner? Overgangen fra huset til karnappen eller havestuen er vigtig at gennemgå, da der er forøget risiko for, at der vil opstå revner her.

Er facadekonstruktionen udført i træ, er det ekstra vigtigt med jævnlige eftersyn, da der vil være en forøget risiko for dannelse af råd og svamp.

Vinduer og/eller døre: Kan de åbne? Er der tegn på nedbrud? Stik evt. en skruetrækker eller anden spids genstand ind i træværket for at se, om der er råd. Trænger de til maling?

Sådan tjekker du tagrenden

  • Hæld en stor mængde vand op i tagrenden;
  • Tjek endestykkerne på tagrenden - holder de tæt?
  • Tjek om samlingerne i tagrenden er utætte.
  • Tjek fald mod tagnedløb på tagrenden. Brug en 2 meter lang loddestok (vaterpas). Når det ligger i tagrenden, bør det være 1 cm ude af lod på de 2 meter. Men som minimum skal tagrenden være vandret, og der må ikke være bagfald.

Tagrender og nedløb: Er tagrenderne rensede, løber vandet ud i tagnedløbet, sidder de ordentligt fast, er uden revner og fungerer de optimalt? Da utætte/defekte tagrender og nedløb kan forårsage stor skade på de nærliggende bygningsdele, er det meget vigtigt at holde dem rene og gerne tjekke dem flere gange om året.

Husk at tjekke om eventuelle nedløbsbrønde har revner, og om de er rensede.

Soklen: Er der revner eller hultlydende puds?

Hvordan skal du reagere på eventuelle fejl og skader?

Almindelig vedligeholdelse i form af små reparationer og maling af træværk kan du måske selv udføre. Er der derimod tale om større reparationer, bør du hente gode råd og vejledning hos en fagmand, hvis du ikke er den store gør det selv-type.

For eksempel vil en tømrer kunne komme med forslag til vedligeholdelsen og udbedring af eventuelle fejl og skader.

Har du fundet skader på bygningen, er det værd at undersøge, om din forsikring evt. dækker dem.